Fra PolitikenDanske alkoholvaner er skyld i flere tilfælde af brystkræft. Nu vil læger skære kraftigt i genstandsgrænserne. 14 procent af de danske kvinders brystkræfttilfælde skyldes alkohol. Derfor bør danske kvinder gå mere behersket til flaskerne.
Sådan lyder anbefalingen fra overlæge Anne Tjønneland, der med sin doktordisputats har dokumenteret, at der er sammenhæng mellem kvinders forbrug af alkohol og brystkræft. Omkring 580 tilfælde om året, har hun regnet ud.
I dag vil hun og andre slå til lyd for, at de anbefalede grænser for, hvor mange genstande kvinder og mænd kan indtage om ugen, bliver sat ned.
Det sker ved et møde om genstandsgrænser for befolknigens alkoholforbrug, som Dansk Selskab for Psykosocial Medicin holder i dag i anledning af uge 40, der efterhånden traditionelt bruges til at sætte fokus på vores alkoholvaner.
Læs mere her
Anmeld