Jeg er lige startet i skole igen efter barsel her i februar, og har været væk over halvdelen af tiden på grund af sygt barn, og det er hårdt synes jeg..
Jeg var idag til samtale med en af mine lærere fordi de var bekymret, men da jeg fortalte dem grunden til mit fravær var det som om han ikke var så bekymret mere og sagde bare at det ikke var hans problem og det altså var meget vigtigt jeg møder op!! Jeg har ikke andre muligheder for at få min dreng passet end selv at gøre det.. 
Derudover så sover han bare slet ikke lige i tiden, og i nat fik jeg maks 3 timer og det var ikke sammenhængende søvn.. Min kæreste opdager slet ikke når han siger noget, og det er jo heller ikke hans barn så synes heller ikke jeg kan klandre ham for ikke at hjælpe om natten..
Så komemr vi til det herhjemme.. Jeg er hjemme kl 17 de fleste dage, så skal der laves mad, ryddes op, vaskes tøj, laves lektier, puttes barn, ordnes hund og hvad der ellers er, og kæresten lavet ingenting, han kommer hjem, lægger sig på sofaen og bliver så der indtil jeg siger der er mad.. Jeg har forsøgt at snakke med ham om det, og han er da også bedre i et par dage derefter, men det kan sq da ikke passe at jeg skal fortælle ham hveranden dag hvordan jeg har det?? Jeg kan græde mig selv i søvn uden han opdager det, og i det hele taget kan jeg godt tvivle på om han stadig elsker mig som han gjorde i starten, og den tvivl nager så meget at jeg hele tiden er bange for at han skal være mig utro, og er bange for at han skriver med andre piger osv..
Tjaa, jeg trængte bare til at komme ud med noget galde, tak fordi i gad at læse det..
Anmeld