Vinker skriver:
Puha føler mig snart helt fremmed her på siden. Kan slet ikke følge med mere, øv øv. Savner jer rigtig meget og håber at jeg snart kan tage mig sammen til at deltage lidt mere herinde!
M og jeg er ikke gået fra hinanden. I hvertfald ikke endnu eller hvad man skal sige.... Bøtten har pludselig vendt. Det gjorde den for et par uger siden. Jeg ved ikke helt hvad det er der sker og hvorfor det er at vores liv skal være så kompliceret. Det hele er pinligt og jeg er rigtig flov! Vi har nu 4 gange råbt "hjælp hjælp ulven kommer" (= sagt at nu går vi fra hinanden fordi jeg har gjort det forbi, men alligevel er det aldrig blevet til andet end tomme trusler) Familie og venner har støttet os, sammen og hver for sig. De har lyttet, været der for en og derfor føler jeg et eller andet sted at jeg har misbrugt folks godhed. Det er flovt at skulle sige at vi ikke liiiige er gået fra hinanden alligevel selvom det er det vi har råbt højt om i flere måneder og har gjort det gang på gang. Føler ikke jeg kan blive taget seriøs mere....
Men denne gang er for mig bare anderledes. Jeg har for første gang kunne sætte ord på HVORFOR jeg så pludselig vender på en tallerken. Hvorfor det pludselig er at jeg ikke mener jeg kan leve uden ham. Det der sker når vi er ved at gå fra hinanden er at jeg pludselig kan trække vejret fordi M tar afstand til mig. Jeg kan pludselig mærke mig selv. Mærke savnet. Mærke kærligheden. Mærke lysten. Føler jeg har været kvalt i hans store kærlgihed til mig fordi han stort set altid har været et skridt foran mig. Jeg har ikke nået at føle behovet fordi han altid har enten kysset mig først, krammet mig først eller taget initiativet til det ene eller det andet. Hans behov er åbenbart størr end mit og derfor er han kommet mig i forkøbet gang på gang. Og så pludselig mærker jeg mine følelser og behov oveni at han har mandet sig op og været bare en smule mere kold overfor mig. Det har bare vækket noget i mig fordi jeg så ser nogle kvaliteter jeg ikke troede var der - både hos ham og også hos mig selv. Og det er dérfor at vi ligesom "står stille" lige nu. Lader tiden gå i stå og bare mærke og opserverer hinanden, vores følelser og vores forhold.
Jeg ved at mange ryster på hovedet af os og ja jeg forstår dem så godt. Et forhold som vores er den slags jeg selv har grint af førhen og sagt at det sgu da ikke kan være så svært at finde ud af, og nu sidder jeg selv i saksen! Men i sidste ende har det ikke betydning for os hvad andre tænker og siger, men vi kan alligevel ikke udelukke at det et eller andet sted påvirker os. Vi har dog også snakket meget om, at hvis vi blir helt enige om at vi seriøst vil kæmpe fortsat for vores forhold så vil vi gå til en parterapeut for at få nogle "redskaber" og generelt det at få vendt det hele med en fremmed der ved hvad h*n snakker om.
Tiden må vise hvad det hele ender med!
Så kan jeg også lige fortælle at jeg nu har haft de første 2 uger i butikken og det er gået rigtig fint. Har virkelig nydt at være tilbage. Det har selvf også været skønt at Mark og Jette, som har butikken, er på ferie lige nu. Derfor har der været ro til at komme ind i det hele igen uden at blive spurgt om 100 ting hele tiden. Nu må vi se hvordan det går når de er tilbage om en uge. De er nemlig meget hårde at tackle for at sige det mildt!
Ønsker jer alle en god weekend 
Rikke.... jeg tror vidst godt at vi forstår at i har en turbulent tid! og det skal man ikke undskylde for, det er sgu da godt at du fortæller om det og får det ud!
