Søvn

Min datter på 13 mdr , sover rigtig godt til middag oppe i vs.

Men om natten/aftenen efter hun er lagt i seng , vågner hun konstant & nærmest skriger om natten..

Hvad i alverden kan vi lige gøre , er virkelig ved at være på bar bund.. 

Slet ingen med et godt råd ?

Åhhh jeg føler med dig... jeg har haft to af dem... Men den store det hele bare blev stille, så snart han blev flyttet over hos jer. Så når han startede at skrige og være ked af det, har jeg bare flyttet ham over til vores seng og så kunne vi sove videre. Han vågnede flere gange igen, men i den mindste har han ikke skriget, når han lå hos os... Da han var 19 måneder, nogle få uger inden lillebror skulle føde, så sagde jeg nej til det, at han nu skulle sove hos ham (jeg ville ikke have begge to om natten, for ellers ville der ikke være plads nok til at kunne amme, jeg har brug for plads ) Og så blev lillebror ca 9 måneder og han skreg og han skreg... Næsten hver time. Jeg stoppede med at amme ham om natten, da han var 11 måneder, for jeg troede, at det ville hjælpe... men nej... Det har hjulpet, at give ham mælk eller vand i en tudkop, men nogle gange skreg han i flere timer!   Så han var ca 13 måneder (så læs, at jeg så vågnede hver time i 4 måneder, jeg kan slet ikke forstå, at jeg kunne) kunne jeg ikke mere. Jeg prøvede at vugge ham, at gå ture frem og tilbage med ham i forskellige stilling, jeg prøvede at give ham grød om natten   Jeg prøvede at lege med ham, gør ham vågn og så starte forfra med at putte, jeg prøvede at flytte ham over til os (han sover stadig ved side af os i tremmesengen) jeg prøvede at sove på sofan siddende sammen med ham, at give ham flyvedragt på og køre en lille tur udenfor ... Alle de ting har hjulpet lidt til at han kunne gå tilbage og sove, men næste nat blev det det samme. Så som sagt, efter 4 måneder,hvor jeg vågnede hver time (jeg var/er stadig hjemme det var/er kun mig der har taget ham, jeg synes at min mand skal sove og fungere på arbejde) jeg begyndte med at blive næsten gak gak, jeg kunne ikke mere. En aften gik jeg ind og puttede ham, som jeg plejede. Han vågnede kort efter og jeg gik ind og jeg sagde til ham (selv om han ikke kunne forstå en dyt) at jeg ikke mere kunne, at jeg var ved at blive syg at det hele og at jeg gerne være en god mor til ham, men jeg kunne ikke mere og at jeg savnede at være glad også om natten, det hele var ved at blive for meget... Han ståede op i tremmesengen og i mens har jeg givet ham lidt vand og så sad jeg der ved siden af ham, uden at jeg gjord noget mere   Han skreg der stående men jeg kunne ikke mere. Jeg tudede også... sikke en drama, det ved jeg  godt... Men men men, pludseligt efter 20min eller sådan noget sidder han ned, kikker lidt rundt og så lægger han sig til at sove igen   og han sov et par timer! Midt om natten gjord jeg det samme igen, jeg gav ham noget vand og sagde, at jeg nu var ved at går i stykker, jeg kunne ikke mere. Han tog lidt vand og han skreg i ca 10min. Så sagde han noget på babysprog og pin pan pun... så har han selv lægget sig til at sove igen indtil om morgenen     Næsten nat sov han næsten igennem    Siden den, vågner han bare en gang i mellem og han får lidt vand 

og tit så sover han igen. Aldrig mere skrig eller noget   Jeg havde læst en gang, at tit små børn græder om natten, for de gerne vil sove videre, men de ved ikke hvordan. Og det passede her! Jeg tror, at alle mine kræfter på at gøre det godt om natten med alt muligt har kun forstyrret ham for meget! Det at han vågner og ved, at vi er der og får lidt at drikke, var nok til at han selv kunne lære at sove igen! Man bliver bare klogere! Så har han haft en periode, hvor han vågnede kl05 og han ville ikke længere lægge sig til at sove igen... puha! Og så tudede han tit, for han var træt. Men jeg skulle ordne også storebror til at aflevere ham, så jeg kunne bare ikke putte ham på det tidspunkt. Så blev jeg også træt af det og så en morgen der kl05 vågnede og jeg tog ham over til vores seng og har hold ham meget hård, jeg krammede ham og han skreg og prøvede at mosle sig ud. Men nej, jeg har bare hold ham fast, sådan en slags vikle med mine arme   Efter kun 10min fald han i søvn igen. Næste morgen gjord jeg det samme og sov kort efter. Tredje morgen sov han til kl07 og sådan har det været siden. Han vågner mellem 06 og 07:30 og tit sover han igennem...

Det er ikke det sundhedsplejerske ville anbefale eller baby-eksperter, men det er det, der skete hos os

Cris skriver:

Åhhh jeg føler med dig... jeg har haft to af dem... Men den store det hele bare blev stille, så snart han blev flyttet over hos jer. Så når han startede at skrige og være ked af det, har jeg bare flyttet ham over til vores seng og så kunne vi sove videre. Han vågnede flere gange igen, men i den mindste har han ikke skriget, når han lå hos os... Da han var 19 måneder, nogle få uger inden lillebror skulle føde, så sagde jeg nej til det, at han nu skulle sove hos ham (jeg ville ikke have begge to om natten, for ellers ville der ikke være plads nok til at kunne amme, jeg har brug for plads ) Og så blev lillebror ca 9 måneder og han skreg og han skreg... Næsten hver time. Jeg stoppede med at amme ham om natten, da han var 11 måneder, for jeg troede, at det ville hjælpe... men nej... Det har hjulpet, at give ham mælk eller vand i en tudkop, men nogle gange skreg han i flere timer!   Så han var ca 13 måneder (så læs, at jeg så vågnede hver time i 4 måneder, jeg kan slet ikke forstå, at jeg kunne) kunne jeg ikke mere. Jeg prøvede at vugge ham, at gå ture frem og tilbage med ham i forskellige stilling, jeg prøvede at give ham grød om natten   Jeg prøvede at lege med ham, gør ham vågn og så starte forfra med at putte, jeg prøvede at flytte ham over til os (han sover stadig ved side af os i tremmesengen) jeg prøvede at sove på sofan siddende sammen med ham, at give ham flyvedragt på og køre en lille tur udenfor ... Alle de ting har hjulpet lidt til at han kunne gå tilbage og sove, men næste nat blev det det samme. Så som sagt, efter 4 måneder,hvor jeg vågnede hver time (jeg var/er stadig hjemme det var/er kun mig der har taget ham, jeg synes at min mand skal sove og fungere på arbejde) jeg begyndte med at blive næsten gak gak, jeg kunne ikke mere. En aften gik jeg ind og puttede ham, som jeg plejede. Han vågnede kort efter og jeg gik ind og jeg sagde til ham (selv om han ikke kunne forstå en dyt) at jeg ikke mere kunne, at jeg var ved at blive syg at det hele og at jeg gerne være en god mor til ham, men jeg kunne ikke mere og at jeg savnede at være glad også om natten, det hele var ved at blive for meget... Han ståede op i tremmesengen og i mens har jeg givet ham lidt vand og så sad jeg der ved siden af ham, uden at jeg gjord noget mere   Han skreg der stående men jeg kunne ikke mere. Jeg tudede også... sikke en drama, det ved jeg  godt... Men men men, pludseligt efter 20min eller sådan noget sidder han ned, kikker lidt rundt og så lægger han sig til at sove igen   og han sov et par timer! Midt om natten gjord jeg det samme igen, jeg gav ham noget vand og sagde, at jeg nu var ved at går i stykker, jeg kunne ikke mere. Han tog lidt vand og han skreg i ca 10min. Så sagde han noget på babysprog og pin pan pun... så har han selv lægget sig til at sove igen indtil om morgenen     Næsten nat sov han næsten igennem    Siden den, vågner han bare en gang i mellem og han får lidt vand 

og tit så sover han igen. Aldrig mere skrig eller noget   Jeg havde læst en gang, at tit små børn græder om natten, for de gerne vil sove videre, men de ved ikke hvordan. Og det passede her! Jeg tror, at alle mine kræfter på at gøre det godt om natten med alt muligt har kun forstyrret ham for meget! Det at han vågner og ved, at vi er der og får lidt at drikke, var nok til at han selv kunne lære at sove igen! Man bliver bare klogere! Så har han haft en periode, hvor han vågnede kl05 og han ville ikke længere lægge sig til at sove igen... puha! Og så tudede han tit, for han var træt. Men jeg skulle ordne også storebror til at aflevere ham, så jeg kunne bare ikke putte ham på det tidspunkt. Så blev jeg også træt af det og så en morgen der kl05 vågnede og jeg tog ham over til vores seng og har hold ham meget hård, jeg krammede ham og han skreg og prøvede at mosle sig ud. Men nej, jeg har bare hold ham fast, sådan en slags vikle med mine arme   Efter kun 10min fald han i søvn igen. Næste morgen gjord jeg det samme og sov kort efter. Tredje morgen sov han til kl07 og sådan har det været siden. Han vågner mellem 06 og 07:30 og tit sover han igennem...

Det er ikke det sundhedsplejerske ville anbefale eller baby-eksperter, men det er det, der skete hos os

Tusind tak for sit svar Og puha sikke en omgang du har været igennem da Så slemt er det dog ikke her.

Celina sover allerede i vores seng , vi kan på ingen måde få hende til at falde i søvn i hende egen seng & selvom vi går og vugger med hende & så lægger hende i hendes seng , så PLING , så vågner hun igen. Prøvet at lægge mig med hende og nusse og kramme , og så lægge hende i seng , men nixen , så op med øjnene igen.. Synes vi har prøvet al for at hun skal ligge i hendes egen seng , men intet fungere endnu..

Nu sover hun så i vores seng jo , men alligevel vågner hun hele tiden , og med skrig.. Vores SP siger det tager godt og vel 2-3 uger at lærer dem at sove natten igennem selv , men men , vi har prøvet i måneds vis nu..

Tænker faktisk mest på hendes behov for søvn & ikke min egen , det er ikke kommet så vit at jeg er ved at gå ud af min gode skin, men synes det er synd for hende at hun ikke får denne ordentlig nattesøvn.

Hun får nat flaske endnu , den vil hun bare ike af med !

Vi har prøvet at opgive den stille og rolig , som så resulterede i endnu mere natte uro /:

T

CelinasMoarh skriver:

Tusind tak for sit svar Og puha sikke en omgang du har været igennem da Så slemt er det dog ikke her.

 

Celina sover allerede i vores seng , vi kan på ingen måde få hende til at falde i søvn i hende egen seng & selvom vi går og vugger med hende & så lægger hende i hendes seng , så PLING , så vågner hun igen. Prøvet at lægge mig med hende og nusse og kramme , og så lægge hende i seng , men nixen , så op med øjnene igen.. Synes vi har prøvet al for at hun skal ligge i hendes egen seng , men intet fungere endnu..

 

Nu sover hun så i vores seng jo , men alligevel vågner hun hele tiden , og med skrig.. Vores SP siger det tager godt og vel 2-3 uger at lærer dem at sove natten igennem selv , men men , vi har prøvet i måneds vis nu..

 

Tænker faktisk mest på hendes behov for søvn & ikke min egen , det er ikke kommet så vit at jeg er ved at gå ud af min gode skin, men synes det er synd for hende at hun ikke får denne ordentlig nattesøvn.

 

Hun får nat flaske endnu , den vil hun bare ike af med !

Vi har prøvet at opgive den stille og rolig , som så resulterede i endnu mere natte uro /:

 

T

Det lyder hårdt, men jeg kunne se, at hvis man bare lade dem skrige, de selv bliver trætte af det og så sover de igen. Om det tager 20min eller to timer, det er bare spørgsmål om tiden... Og hun tager ikke skade af det. Jeg har en veninde som er børnespykolog. Hun siger, at det er dårligt at lave ligesom de laver i andre lande, og det er at sige godnat og så lukker de døren indtil næste morgenen. Børnene føler sig alene og producerer alt for mange stress hormoner. Det gør, at det kan blive til for meget og når de bliver voksene, kan de ikke tåle  stress. Når man er ved siden af dem og bevarer roen, man prøver at tale stille og rollig til dem og bare udstråler roen og man viser, at man er der men sådan fungerer det lige nu, er det noget helt andet. Det bliver self. sur og frustreret, men det viser sig, at de ikke producerer de der stress hormoner, de ser det ikke som en trussel eller som en uønsket ensom situation. Det havde hun fortælt til mig med vores den første, men jeg har haft det at vores børn skulle aldrig græde på den måde   Men nr2 omgang har været for voldsomt og det blev bare sådan, for jeg var ved at gå i stykker. Og jeg kunne se med i allerede den første nat, at det var noget vi skulle igennem... Hvis hun skriger, så skriger hun bare, bliv ligende i seng og din man også. Sig til hende, at de skal nu sove, hun må godt får en tår vand (som du har klar) men man skal sove nu og I ligger og "sover" hun vil blive gal og måske slå og alt muligt. Men kun ender med at forstå, at sådan er det bare. Tal til hende maget stille og rollig og med en shhhhh i mellem og meget lavt og bevar roen. Jeg fortæller dig, at om 3 nat vil hun allerede sove flere timer. Man lærer, at man kan lære børnene mange ting og de kan blive helt sikke sure, men et eller andet sted kan de mærke, at man ikke går fra dem og man gør ikke noget forkert. Det er bare sådan de fungerere. Nogle gange er det os der gør det hele meget mere kompliceret med vores tro, at de vil have det skidt, bliv traumatiseret og at de vil hede os resten af deres liv