jeg er alene med mine 2 pragtfulde drenge på 6 år og 18 mdr.
jeg har ikke haft det nemt, da jeg fik en fødselsdepression efter min sidste fødsel da den gik over lå der en "rigtig" depression under ! den er jeg selvfølgelig i behandling for. med denne tilstand fulgte angst og stress
jeg var i november 2010 ved at være kommet lidt på toppen og følte at nu var der lys forude.
men så blev jeg indlagt på næstved sygehus, og her fandt de ud af at jeg havde dissimineret scelrose, og det endelige svar fik jeg her den 24 januar 2011. ja jeg er i chok og meget ked af at jeg skulle få en kronisk sygdom.
min store dreng havde fødselsdag i torsdags og mine forældre kom om aftenen og vi havde en hyggelig aften. lørdag skulle min søster og hendes 2 drenge komme og få kage og fejre fødselsdagen. jeg var oppe kl 8 og skulle jo sørge for alt var i orden og klar til gæsterne, min lille dreng var på overnatning hos mormor og morfar så jeg havde lidt ro til at bage kage. min store dreng og jeg hyggede os med forberedelserne. men jeg er jo stadig plaget af min tilstand, så da gæsterne kørte kl 17 var jeg godt træt. min moder kiggede på mig og sagde højt og i en hård tone -hvad kan du dog være træt over-?- jeg har passet din lille dreng og det eneste du har lavet er at bage en wales stang!
jeg blev helt paf ! jeg havde jo sørget for vasketøj, bagt kage, lavet the,sørget for slikskål, vasket op , hjulpet min store dreng med at forberede en lille leg som skulle bruges når gæsterne kom, skåret frugt til kagen og pyntet op i stuen plus alt det løse som man jo også skal sørge for. jeg nåede ikke at sige noget før min mor rystede på hovedet og gik. er det mig der er pivet?
Anmeld