Fortælle sin chef at man planlægger graviditet?

Hej piger

Jeg er igang med en uddannelse der pt ser sådan ud:

Jeg er i lære ligenu indtil 1. September 2011, hvor jeg skal starte på skole, som varer helt ind til 1. februar 2012.

Min nuværende chef, har tilbudt mig fast job når jeg er færdig med skolen den 1. Februar 2012.

MEN han planlægger at ansætte en anden elev fra 1. Juni 2011, så han har ham/hende til at hjælpe sig, mens jeg er på skole fra 1. september til 1. februar.

Når jeg så kommer tilbage fra skole 1. februar, er vi mig + eleven + chefen indtil 1. september 2012 hvor eleven skal på skole.. Altså er vi 1 "for meget" i forhold hvad der er arbejde til.

Min chef overvejer flere ting, blandt andet om han kan forkorte en anden elevs uddannelsesaftale, eller også om han kan finde en elev der godt vil til udlandet at arbejde (for så kan chefen få refunderet en del af den løn = han skal ikke af med den ekstra udgift).

MEN min mand og jeg har planer om at begynde Projekt Baby til Juni 2011, så vi kan få barn i løbet af foråret 2012 (men vi kan jo ikke se om vi bliver gravide med det samme, eller om vi først bliver det efter et år).

Et eller andet sted, har jeg dårlig samvittighed, for jeg har ikke fortalt min chef om babyplanerne, på den anden side, skal man vel heller ikke være tvunget til at sige sådan noget? Men man er vel lidt en røv, hvis ikke man fortæller sine planer?

Min fastansættelseskontrakt er ikke lavet endnu, og ved ikke hvornår vi gør det, men er også bange for, at hvis jeg fortæller ham, at manden og jeg planlægger graviditet, at der så ikke bliver nogen kontrakt..

Håber det var til at forstå, ellers må i endelig spørge 

Men hvad ville i gøre?

Anonym skriver:

Hej piger

Jeg er igang med en uddannelse der pt ser sådan ud:

Jeg er i lære ligenu indtil 1. September 2011, hvor jeg skal starte på skole, som varer helt ind til 1. februar 2012.

Min nuværende chef, har tilbudt mig fast job når jeg er færdig med skolen den 1. Februar 2012.

MEN han planlægger at ansætte en anden elev fra 1. Juni 2011, så han har ham/hende til at hjælpe sig, mens jeg er på skole fra 1. september til 1. februar.

Når jeg så kommer tilbage fra skole 1. februar, er vi mig + eleven + chefen indtil 1. september 2012 hvor eleven skal på skole.. Altså er vi 1 "for meget" i forhold hvad der er arbejde til.

Min chef overvejer flere ting, blandt andet om han kan forkorte en anden elevs uddannelsesaftale, eller også om han kan finde en elev der godt vil til udlandet at arbejde (for så kan chefen få refunderet en del af den løn = han skal ikke af med den ekstra udgift).

MEN min mand og jeg har planer om at begynde Projekt Baby til Juni 2011, så vi kan få barn i løbet af foråret 2012 (men vi kan jo ikke se om vi bliver gravide med det samme, eller om vi først bliver det efter et år).

Et eller andet sted, har jeg dårlig samvittighed, for jeg har ikke fortalt min chef om babyplanerne, på den anden side, skal man vel heller ikke være tvunget til at sige sådan noget? Men man er vel lidt en røv, hvis ikke man fortæller sine planer?

Min fastansættelseskontrakt er ikke lavet endnu, og ved ikke hvornår vi gør det, men er også bange for, at hvis jeg fortæller ham, at manden og jeg planlægger graviditet, at der så ikke bliver nogen kontrakt..

Håber det var til at forstå, ellers må i endelig spørge 

Men hvad ville i gøre?

Jeg ville lyve!!! 

Jeg ville absolut ikke fortælle at der var tale om baby-planer, for som du selv siger - det er ikke sikkert i bliver gravide med det samme.... For mig tog det 1,5 år, og jeg var LIGE begyndt på min uddannelse (elev) da jeg opdagede det... 

Jeg kan godt forstå dine skrupler over det, men det er virkelig om at være sig selv nærmest - især i disse tider hvor det kan være tæt på umuligt at få job!

Så vær EGO og tænk på dig selv.. hvis du så bliver gravid i først hug.. så ville jeg stikke en hvid løgn og sige det ikke just var planen, men det er ønsket (ok, den del er jo ikke løgn).. 

Desuden kommer dine familieplaner på den måde ikke arbejdspladsen ved

du fortæller ikke din chef om dine planer. Du aner ikke hvor lang tid jeres projekt kommer til at tage og erfaringen er desværre at en medarbejder i graviditetsprojekt tit bliver nedprioriteret ved fyringer, eller du ikke får den aftale med ham bagefter.

Du skal tænke sådan at det er normalt at alle går i babytanker - jeg har gjort det siden 1989 og har kun fået et barn. Det din arbejdsgiver køber er din levering af arbejde og ikke dit privatliv

KaLee skriver:

Jeg ville lyve!!! 

Jeg ville absolut ikke fortælle at der var tale om baby-planer, for som du selv siger - det er ikke sikkert i bliver gravide med det samme.... For mig tog det 1,5 år, og jeg var LIGE begyndt på min uddannelse (elev) da jeg opdagede det... 

Jeg kan godt forstå dine skrupler over det, men det er virkelig om at være sig selv nærmest - især i disse tider hvor det kan være tæt på umuligt at få job!

Så vær EGO og tænk på dig selv.. hvis du så bliver gravid i først hug.. så ville jeg stikke en hvid løgn og sige det ikke just var planen, men det er ønsket (ok, den del er jo ikke løgn).. 

Desuden kommer dine familieplaner på den måde ikke arbejdspladsen ved

 Man er ikke forpligtet til at fortælle sin chef at man planlægger baby!

Anonym skriver:

Hej piger

Jeg er igang med en uddannelse der pt ser sådan ud:

Jeg er i lære ligenu indtil 1. September 2011, hvor jeg skal starte på skole, som varer helt ind til 1. februar 2012.

Min nuværende chef, har tilbudt mig fast job når jeg er færdig med skolen den 1. Februar 2012.

MEN han planlægger at ansætte en anden elev fra 1. Juni 2011, så han har ham/hende til at hjælpe sig, mens jeg er på skole fra 1. september til 1. februar.

Når jeg så kommer tilbage fra skole 1. februar, er vi mig + eleven + chefen indtil 1. september 2012 hvor eleven skal på skole.. Altså er vi 1 "for meget" i forhold hvad der er arbejde til.

Min chef overvejer flere ting, blandt andet om han kan forkorte en anden elevs uddannelsesaftale, eller også om han kan finde en elev der godt vil til udlandet at arbejde (for så kan chefen få refunderet en del af den løn = han skal ikke af med den ekstra udgift).

MEN min mand og jeg har planer om at begynde Projekt Baby til Juni 2011, så vi kan få barn i løbet af foråret 2012 (men vi kan jo ikke se om vi bliver gravide med det samme, eller om vi først bliver det efter et år).

Et eller andet sted, har jeg dårlig samvittighed, for jeg har ikke fortalt min chef om babyplanerne, på den anden side, skal man vel heller ikke være tvunget til at sige sådan noget? Men man er vel lidt en røv, hvis ikke man fortæller sine planer?

Min fastansættelseskontrakt er ikke lavet endnu, og ved ikke hvornår vi gør det, men er også bange for, at hvis jeg fortæller ham, at manden og jeg planlægger graviditet, at der så ikke bliver nogen kontrakt..

Håber det var til at forstå, ellers må i endelig spørge 

Men hvad ville i gøre?

Jeg har stået på begge sider af bordet, altså både som ansat og er nu selv selvstændig.

Til dit spørgsmål, selvfølgelig skal du ikke sige noget om jeres planer. Som arbejdsgiver ved man at det er den chance man tager ved at ansætte kvinder, vi ved jo at det er noget stort set alle kvinder skal igennem.

Din arbejdsgiver må ikke engang spørge om i har planer om at få børn i fremtiden, det er i strid med loven og du har krav på ikke at svare. Det er en privat sag og kommer kun dem ved du synes skal vide det.

Din chef vil da naturligvis lægge andre planer hvis du fortæller om jeres planer, ellers høre han/hun vist til særhederne.

Som du også selv skriver, ved i jo heller ikke, hvor hurtigt jeres plan vil lykkedes. Så ta´det stille og roligt og der ingen grund til dårlig samvittighed.

Held og lykke med det...

KaLee skriver:

Jeg ville lyve!!! 

Jeg ville absolut ikke fortælle at der var tale om baby-planer, for som du selv siger - det er ikke sikkert i bliver gravide med det samme.... For mig tog det 1,5 år, og jeg var LIGE begyndt på min uddannelse (elev) da jeg opdagede det... 

Jeg kan godt forstå dine skrupler over det, men det er virkelig om at være sig selv nærmest - især i disse tider hvor det kan være tæt på umuligt at få job!

Så vær EGO og tænk på dig selv.. hvis du så bliver gravid i først hug.. så ville jeg stikke en hvid løgn og sige det ikke just var planen, men det er ønsket (ok, den del er jo ikke løgn).. 

Desuden kommer dine familieplaner på den måde ikke arbejdspladsen ved

Okay tak for tippet 

Tror sagtens jeg ville kunne sige det ikke var planlagt, men at nu jeg var gravid, ønskede vi barnet - uden jeg så det som en egentlig løgn (selvom jeg har smidt p-piller osv til den tid)  

Albertesmor skriver:

Hvad i laver i dobbeltsengen kommer ikek din chef ved
Jeg ville ingenting sige hvad hvis det ikke vil lykkedes før om flere år så har du måske brændt dine broer

Ja jeg er jo også lidt bange for, at han ville finde en anden, hvis jeg sagde det til ham 

Men det er rart at høre at jeg kan holde mit privatliv for mig selv, selvom det godt kan "gå udover" ham. 

aarhusmor skriver:

du fortæller ikke din chef om dine planer. Du aner ikke hvor lang tid jeres projekt kommer til at tage og erfaringen er desværre at en medarbejder i graviditetsprojekt tit bliver nedprioriteret ved fyringer, eller du ikke får den aftale med ham bagefter.

Du skal tænke sådan at det er normalt at alle går i babytanker - jeg har gjort det siden 1989 og har kun fået et barn. Det din arbejdsgiver køber er din levering af arbejde og ikke dit privatliv

Nej netop..

Har ingen anelse om den er der i første huk, eller om det tager år for os at blive gravide.

Rebecca55 skriver:

Jeg har stået på begge sider af bordet, altså både som ansat og er nu selv selvstændig.

Til dit spørgsmål, selvfølgelig skal du ikke sige noget om jeres planer. Som arbejdsgiver ved man at det er den chance man tager ved at ansætte kvinder, vi ved jo at det er noget stort set alle kvinder skal igennem.

Din arbejdsgiver må ikke engang spørge om i har planer om at få børn i fremtiden, det er i strid med loven og du har krav på ikke at svare. Det er en privat sag og kommer kun dem ved du synes skal vide det.

Din chef vil da naturligvis lægge andre planer hvis du fortæller om jeres planer, ellers høre han/hun vist til særhederne.

Som du også selv skriver, ved i jo heller ikke, hvor hurtigt jeres plan vil lykkedes. Så ta´det stille og roligt og der ingen grund til dårlig samvittighed.

Held og lykke med det...

Nå okay 

Han har faktisk spurgt, for et halvt års tid siden, om jeg skulle have børn, også har jeg bare svaret "ja engang i fremtiden, men ikke lige nu".

Vidste ikke der var noget "ulovligt" i det - så det faktisk bare som almen interesse