Tjoooo...................hvordan har jeg det?? Vel okay, tror jeg nok. Vi har næsten konstant haft syge børn de sidste 2 måneder, og det tærer virkelig på kræfterne og overskuddet til hinanden.
Men..................leverpostej, er nok den betegnelse jeg vil sætte på mit liv lige nu. Og det er okay....................det er ikke højtbelagt med roastbeef, men heller ikke muggent rugbrød med harsk fedt.
Jonas er rask.......................og lægerne aner ikke hvad han fejlede. Men han er rask, og glad og teenager.
Pigerne vokser, ja..................som ukrudt. Ida udvikler sig meget positivt, og igår var vi til konsultation, på center for sjældne sygdomme, på skejby........................med vores skønne, varme og dejlige kontaktlæge, som bare er helt speciel for os. Hun var så imponeret over hvor langt Ida er nået....................og hun sagde til os, at Ida har været heldig med sine forældre. Det varmede sgu' at sådan en fagperson, gi'r en ros for ens forældreevne. Nå, men hun mener at Ida's intellekt er bevaret, så at hun IKKE er retarderet eller mentalt udviklingshæmmet. Hun er udviklingshæmmet på det fysiske område, og er synshandicappet..........................that's it. TÆNK............................vi blev så glade, og lettede.
Vores/Ida's læge spurgte også om vi var kommet igang med at søge erstatning. Og der måtte vi sige, at vi ikke havde haft overskud til det endnu. Men Jan har nu påtaget sig, at få sat gang i processen. Så måske kan Ida få en erstatning, for vaccineskade...................................men det er en laaang proces, som kan tage årevis.
Det går fint med mit job.........................jeg er rigtig glad for det. Og al den modvind jeg var i, i efteråret, er nu lagt bag os.......................og jeg får stor opbakning og rosende ord, fra mine kolleger, og fra patienterne
. Dog kommer der ikke specielt mange roser fra min leder............
Mange knus til jer alle..............Mette
