Begrænset af min ryg... :(

Ja, så sidder jeg herhjemme, og min mand og ældste søn er lige kørt mod Fredericia, hvor vi skulle besøge han søster og familie, og se deres nye hus...

Jeg har i lang tid haft ondt i ryggen ( kom med ambulance i starten af december), og har gået til kiropraktor, det var som om det hjalp, men nu er det bare gået tilbage den sidste uge.. Min kiropraktor har sendt en henvisning til rygcenteret, og jeg har fået en tid til d.5.4...laaang tid til!!

Derudover skal jeg på mandag til min egen læge for at få taget en blodprøve der kan udelukke gigt...

Eiii, jeg er bare så frustreret over det ligenu... Jeg var nødt til at sige nej til at køre med de andre idag, pga af den SKI.. ryg..jeg er bare så ked af at den skal begrænse mit liv!!!

Så nu er lillemanden og jeg alene hjemme idag, selvom vi sååå gerne ville ha været med... ØVV!! Hvad skal vi så lave herhjemme hele dagen??

Måtte bare lige af med det.......

Mai-pigen skriver:

Ja, så sidder jeg herhjemme, og min mand og ældste søn er lige kørt mod Fredericia, hvor vi skulle besøge han søster og familie, og se deres nye hus...

Jeg har i lang tid haft ondt i ryggen ( kom med ambulance i starten af december), og har gået til kiropraktor, det var som om det hjalp, men nu er det bare gået tilbage den sidste uge.. Min kiropraktor har sendt en henvisning til rygcenteret, og jeg har fået en tid til d.5.4...laaang tid til!!

Derudover skal jeg på mandag til min egen læge for at få taget en blodprøve der kan udelukke gigt...

Eiii, jeg er bare så frustreret over det ligenu... Jeg var nødt til at sige nej til at køre med de andre idag, pga af den SKI.. ryg..jeg er bare så ked af at den skal begrænse mit liv!!!

Så nu er lillemanden og jeg alene hjemme idag, selvom vi sååå gerne ville ha været med... ØVV!! Hvad skal vi så lave herhjemme hele dagen??

Måtte bare lige af med det.......

Et trøsteknus skal du lige have.
jeg ved hvad det vil sige, at blive begrænset af et handicap..at gå med konstante smerter, der murrer og gnaver og tager ens energi.
Men du må prøve at erstatte det udfarende med det mere stille indadrettede.
Få dig nogle nye interesser, du kan sysle med, skriv og læs.
Dine øjne og hænder fejler jo intet, og det gør dit hovede heller ikke. Så prøv at bevare humøret og optimismen, for hvor der er vilje er der vej.
Kan godt forstå du har lyst til at tude, skrige og skabe dig...sådan noget har jeg selv gået igennem, men..hvis du vil, så kan du godt, og så gælder det om at tage sig selv i nakken.
Det vil tage lidt tid, og jeg håber, man finder ud af at kunne hjælpe dig, sådan at du igen kan bevæge dig ud i verden og lave alle de aktive ting, som du så gerne vil.
Men indtil da...så må du prøve gå andre veje.

Kærligst
Sussie

SussieThyssen skriver:

Et trøsteknus skal du lige have.
jeg ved hvad det vil sige, at blive begrænset af et handicap..at gå med konstante smerter, der murrer og gnaver og tager ens energi.
Men du må prøve at erstatte det udfarende med det mere stille indadrettede.
Få dig nogle nye interesser, du kan sysle med, skriv og læs.
Dine øjne og hænder fejler jo intet, og det gør dit hovede heller ikke. Så prøv at bevare humøret og optimismen, for hvor der er vilje er der vej.
Kan godt forstå du har lyst til at tude, skrige og skabe dig...sådan noget har jeg selv gået igennem, men..hvis du vil, så kan du godt, og så gælder det om at tage sig selv i nakken.
Det vil tage lidt tid, og jeg håber, man finder ud af at kunne hjælpe dig, sådan at du igen kan bevæge dig ud i verden og lave alle de aktive ting, som du så gerne vil.
Men indtil da...så må du prøve gå andre veje.

Kærligst
Sussie

Tak for trøsteindlægget.. Og hvor har du dog inderligt ret! Jeg skal forsøge at vende det negative til noget positivt.. Min kæreste, nu mand; er også ved at være ked af at jeg er ked af det tror jeg.. Mit humør er bare sååå påvirket af at jeg har smerter konstant, og ikke kan noget... Jeg ammer, så kan heller ikke tage noget smertestillende...det har virkelig været hårdt.. Det går enormt meget ud over min familie, og det har du lige fået mig til at se nu med dit indlæg.. Det er sgu også hårdt for dem, at mor, eller hans nye kone, er så begrænset og i dårligt humør...

Jeg er simpelthen nødt til at finde noget der kan gøre mig mere glad, og kan se lyset for enden...  Men det er svært.....

Puslingen skriver:

Vil bare lige sende dig et stort trøste kram. Det er så hårdt når man er begrænset af sin krop. Håber de på rygcentret kan hjælpe dig

Tak for dit indlæg... Håber jeg også....

kan godt sætte mig ind det. har levet med dårlig ryg i 9 år.. og i starten var det svært.. men har lært at håndtere det og ikke mindst smerten..  jeg har været indlagt flere gange.. været til mange scanninger. med og uden kontrast. de mener jeg har en disko men de kan ikke finde den. har gigt i mit ene knæ.

hvis du har brug for at snakke så skriv endelig en pm til mig

camilla