Uuuhh ja, det ER altså et svært valg.
Herhjemme har jeg haft den snak oppe FLERE gange.
Men manden er dårligere end jeg selv til at træffe beslutninger, når det kommer til dét, og vi kommer aldrig rigtig frem til noget endeligt - hvilket vi jo ellers virkelig burde!!
Det er jo nok fordi det er så svært, hvad der er det bedste valg.
Jeg har kun halvsøskende, og de er meget unge endnu.
Så er der min mor.
Så har Kenneth hans forældre. Og 3 søstre, hvoraf den ene er multihandicappet og bor på institution, og dermed er helt udelukket.
Vi ender ud med, at det må være enten Kenneths storesøster eller lillesøster. Den ældste har 2 børn i forvejen. Den yngste venter sig nu. Og vi kan ikke komme frem til, hvem af dem det skulle være, hvem af dem der bedst ville kunne forsørge og opdrage efter vores ånd. Og det vil uundgåeligt såre dén, som ville være fravalgt (selvom det jo også er et kæmpe ansvar som fuldstændigt ændrer ens liv HVIS NU det en dag skulle ske, og blive aktuelt ....Så også lidt en lettelse måske ikke at få dét ansvar)
Men ja, det er et svært valg.
Og NÅR så valget endelig er taget, så er det ligeså svært at finde ud af, hvordan det skal formidles, og hvornår.
Jeg aner det ikke...... Tror måske at jeg ville spørge vedkomne, og holde det tæt, så det kun kom frem HVIS det skulle ske. Og så ville jeg nok skrive det ned også, så det var på skrift, og ikke skulle blive en diskussion mellem de tilbageværende. Der skal ikke være splid! Bare pigerne får kærlighed og omsorg ....og så må det respekteres, hvad VI har besluttet!!........Hvis altså bare vi kunne finde ud af, at tage en beslutning 
Anmeld