Hej allesammen
Nu er det ca. en måned siden at jeg fødte vores lille vidunderbarn og min kæreste og jeg er enormt glade selvom vi også er udkørte og har det hårdt indimellem i den daglige trummerum. Min kæreste er det sødeste væsen man kan forestille sig, og han kommer lige hjem fra arbejde og tilbringer så meget tid han overhovedet kan med os - og der har aldrig været nogen problemer i vores forhold.
Det, der desværre bekymrer mig er, at fødslen var ret voldsom men en kæmpe bristning der krævede en ekstra blokade for at de kunne sy det. Jeg mærker næsten ikke noget til det mere, men jeg er simpelthen hunderræd for at skulle have sex igen!Jeg kan slet ikke forestille mig det. Ikke nok med at jeg er ret fremmedgjort overfor mit underliv, men risikoen for noget går ekstra i stykker skræmmer mig. Vi har prøvet ligeså stille og roligt, men det begynder selvfølgelig at gøre ondt, hvilket jo også både kan skyldes at det er længe siden og at jeg trods alt har været igennem en fødsel, men jeg kan ikke selv vurdere, om det er alarmerende.
Min kæreste viser enorm interesse for sex og ligger op til det dagligt ved at nusse/kysse/kæle med mig, hvilket jeg elsker, men jeg bliver nødt til at afvise ham derefter. Selvfølgelig forklarer jeg ham hvorfor, og han forstår det sagtens og er så sød og tålmodig, at jeg bare får rigtig dårlig samvittighed over hele tiden at skulle afvise ham, og jeg kan mærke, at selvom han ikke siger det for at undgå at presse mig, så er det meget hårdt for ham at ahve en dagligdag uden sex, samtidig med at jeg slet ikke kan forestille mig nogensinde at skulle få lyst til det igen - eller jo, lyst har jeg masser af - men jeg tør ikke. Jeg har prøvet at tilfredsstille ham på andre måder, men det manuelle og orale har aldrig været særlig spændende for os.
Har I nogle gode forslag til, hvordan jeg skal få gang i det hele igen, få modet til at tilfredsstille min søde søde kæreste? Hvornår var I på dupperne efter en fødsel? Hvordan har I det generelt med sex efter at have født?
Jeg har lyst til at forkæle ham ud over alle grænser fordi han bare bliver dejligere og dejligere for hver dag der går.
Jeg håber at I vil svare selvom jeg er anonym, jeg vil bare helst ikke have at han kommer til at læse at jeg sådan spørger ud i en åben debat om den slags.
Knus N
Anmeld