Heeej piger, nu kunne jeg ikke undvære jer helt længere. Så nu er jeg tilbage på banen. Ihvertfald lidt!
Følger nok mest med på sidelinjen den næste tid, men har saaavnet jer. Og i egoismens tegn - jeres opbakning og gode råd.
Tusind tak for de mange knus og kram, og den store forståelse der er blevet vist og givet mens jeg har haft det svært. Det har betydet meget, og betyder stadig meget.
Nå men en lille update herfra, der er nemlig sket en hel del.
Der er sket det vilde, at efter jeg valgte at pause herfra - fik tilbud om at være med i et medicinsk forsøg med IVF på den klinik jeg er tilknyttet. Det betød at jeg kunne komme i IVF for nærmest ingen penge og uden ventetid.
Det er en kæmpe gave midt i kampen som faldt på et meget tørt sted, og jeg følger mig virkelig heldig nu det ikke kunne være anderledes, end at vi måtte den vej for at få en baby.
Jeg havde godt nok et forsøg i IUI tilbage, men valgte at gå direkte til IVF for at højne chancerne.
Vi gik i gang med IVF i midt Januar, og jeg er nu så langt henne i processen, at jeg skal have taget æg ud Onsdag kl 10:00!! Det jo lige om lidt!!
Jeg var på klinikken i dag for at få det endelige tidspunkt, og se hvor mange æg jeg har. Lægen regnede med, at jeg ville få 9 æg ud, så det er jo lovende. Flere af dem er over 20 og et par stykker over 17-18, så det er jo rigtig fint! Jeg er meget spændt og meget nervøs.
Håber i alle har det rigtig godt! 

Anmeld