til jer der var så søde at svare mig i går vedr. jeg havde det rigtig skidt, kan jeg fortælle at jeg ringede til lægen i dag, selvom jeg faktisk havde besluttet at vente til i morgen. JEg vågnede og havde det ret godt, ingen trykken, ingen kvalme, og jeg kunne nøsten ikke få armene ned af glæde. Men da jeg var kommet på arbejde, havde fået lidt at spise, ja så var vi tilbage igen!!!
jeg er sat på en medicinkur i 4 uger for refluks (spiserørskatar) og så har jeg lavet en pustetest, som skal bruges til at udelukke mavesår. derudover fik jeg taget blodprøver og skal ringe om nogle dage for at få svar (det var vist for at være sikre på om det var refluks)
Har taget den første pille, og kan allerede mærke en forskel, så nu kan jeg nyde min aften og ikke kravle i seng kl. 21 fordi jeg ikke længere kan holde kvalmen og smerten ud, skønt :-)
Han begyndte selvfølgelig straks at spørge til stress niveauet på arbejdet, forståeligt nok, og jeg ved også godt at selverkendelse er svært i forhold til stress, men syntes bare ikke jeg stresser. Er faktisk rigtig god til at bevare overblikket og tænke, hvad jeg ikke når i dag må vente til i morge (hvis i forstår) men det fik mig da alligevel til at tænke om det kan være et mix af mor til 2, og arbejde, det at skulle være dygtig til begge dele?? siden jeg startede den 18. august efter 1 års barsel, har jeg ikke haft 1 uge hvor jeg har været der fuldtid, for så har den ene været syg og så den anden, og så skulle den ene til læge og så den anden, og sådan har det bare kørt der ud af... men kan jeg virkelig være stresset, at det er derfor min krop gør oprør??
//Natascia
Anmeld
