Jeg har lige siden min mand og jeg flyttede sammen holdt på, at jeg ikke ville være sådan en "familiens organisator", som mange kvinder bliver, og han står derfor selv for alle gaveindkøb, kort, tak for gaver, invitationer o.lign. til sin side af familen. Til vores datters dåb for snart fire måneder siden fik hun en gave af sin oldemor (min mands bedstemor) som han åbentbart ikke har fået sagt tak for. Manden er på arbejde under primitive forhold i Antarktis, så er ikke sådan lige tilgængelig for at diskuttere tak for gaver problemstillinger, men han rejste altså først efter nytår, så har haft god tid til at tage sig af det siden dåben i oktober.
Min svigermor vil meget gerne bestemme, hvordan ting skal gøres, og det irriterer min mand grænseløst. Blandt andet derfor har de ikke verdens tætteste forhold. Han går helt i baglås, når hun opfordrer ham til at gøre det ene eller det andet. Jeg kan ikke altid helt sætte mig ind i det, men sådan er han altså skruet sammen. Hun prøver derfor tit at kile sig ind til ham via mig. Fx sender hun alle emails i kopi til mig, og kan godt finde på at ringe til mig på mobilen i stedet for vore fælles fastnetnummer, hvis hun ikke synes han ringer hjem tit nok. Indtil nu er det stort set altid lykkedes mig at styre udenom, og svarer fx aldrig på de mails der egentlig er til min mand, og melder heller ikke tilbage til hende på ringeopfordringerne. Jeg har ikke noget imod hende overhovedet. Hun er sød og kærlig, og har altid taget godt imod mig, men jeg gider bare ikke at være en del af hendes og min mands konflikter.
Nu har hun sendt mig en mail, og gjort opmærksom på at oldemoderen er meget ked af at hun ikke har fået en tak for dåbsgaven. Det er sikkert rigtigt, og min datters oldemor (svigermors mor) er en rigtig sød gammel dame, som bestemt har fortjent at få en tak for gaven. Hun gammel og ikke helt frisk, og man ved jo aldrig, hvor længe man har folk, når de først når op i den alder. Svigermor forsøger at mase på mig til at få mig til at skrive tak for gaven, og forresten kan jeg også lige ønske oldemor tillykke med fødselsdagen, som i øvrigt er den og den dato, og her er adressen.
Den mail kom for en uge siden, og jeg har stadig ikke forholdt mig til den, for jeg ved ikke helt hvad jeg skal gøre. Oldemors fødselsdag nærmer sig med stormskridt, så hvis jeg skal gøre noget, skal jeg gøre det snart. Samtidig provokerer det mig bare enormt, for det første at få fortalt af en anden voksen dame, hvad jeg skal gøre, og for det andet virker det bare helt forkert at jeg gør nogetsomhelst udenom min mand. Han elsker sin bedstemor højt, og er faktisk altid meget opmærksom på at huske hendes fødselsdag, ringe til hende og fortælle hende om vores datter. Jeg tror bare ikke han har tænkt på, at det var så vigtigt at få sagt tak for den gave, og i hvert fald ikke tænkt på, at hans mor ville komme til at hænge mig op på den. Det skal lige siges at hele mandens familie bor i Tyskland, og jeg kender ikke oldemor supergodt. Vi har besøgt hende et par gange, og hun hører selvfølgelig en masse om mig og vores familie, men jeg har ikke som sådan noget forhold til hende selv.
Så what to do? Sender jeg en fødselsdagshilsen til oldemor eller ikke, og hvordan forklarer jeg mig til svigermor og manden, hvis jeg gør det eller ikke gør det?
Maria
