Cykluslængde, termin og morfar

Jeg har lidt forskellige spørgsmål, så jeg vidste ikke lige, hvor jeg skulle poste det

1. Jeg fik ringet til lægen i dag og aftalt tid, og han mener jeg er 4+5. Han gik vidst bare ud fra min cyklus er på 28 dage, fordi jeg ikke selv kender den præcise længde. Men jeg testede om morgenen på dag 27, og der var den bragende negativ, så er det ikke sansynligt, at min cyklus denne måned har været lidt længere? Hvis den var på 28 dage, ville jeg så ikke have kunne testet LIDT positiv på dag 27, eller hvad?

Omvendt kan det jo være jeg danner HCG langsomt. Testede igen i dag, og den var mere positiv end i går. Det er ikke fordi, at et par dage til eller fra betyder noget, jeg undrede mig bare

2. Vi glæder os til at fortælle vores familier den store nyhed! Vi ved, at de vil blive lykkelige og juble. Der er bare EN hage! Mine forældre er skilt, og mens min mor godt kender til projekt baby og glæder sig helt vildt, så ved min far intet. Han og min bonusmor er udpræget skeptikere, og jeg frygter virkelig, at de vil blive sure over min graviditet. Jeg ved, at min far vil bløde op, når han lige har vænnet sig til tanken, men hvordan skal jeg overbringe nyheden? Grunden til jeg forestiller mig, at de vil være skeptiske er fordi, at de nok vil bekymre sig for min uddannelse. Har self. tænkt mig at forsikre dem om, at jeg nok skal gennemføre den osv. men altså... Hvordan ville i sige det til skeptiske folk?

Jeg har lidt forskellige spørgsmål, så jeg vidste ikke lige, hvor jeg skulle poste det

1. Jeg fik ringet til lægen i dag og aftalt tid, og han mener jeg er 4+5. Han gik vidst bare ud fra min cyklus er på 28 dage, fordi jeg ikke selv kender den præcise længde. Men jeg testede om morgenen på dag 27, og der var den bragende negativ, så er det ikke sansynligt, at min cyklus denne måned har været lidt længere? Hvis den var på 28 dage, ville jeg så ikke have kunne testet LIDT positiv på dag 27, eller hvad?

Omvendt kan det jo være jeg danner HCG langsomt. Testede igen i dag, og den var mere positiv end i går. Det er ikke fordi, at et par dage til eller fra betyder noget, jeg undrede mig bare

2. Vi glæder os til at fortælle vores familier den store nyhed! Vi ved, at de vil blive lykkelige og juble. Der er bare EN hage! Mine forældre er skilt, og mens min mor godt kender til projekt baby og glæder sig helt vildt, så ved min far intet. Han og min bonusmor er udpræget skeptikere, og jeg frygter virkelig, at de vil blive sure over min graviditet. Jeg ved, at min far vil bløde op, når han lige har vænnet sig til tanken, men hvordan skal jeg overbringe nyheden? Grunden til jeg forestiller mig, at de vil være skeptiske er fordi, at de nok vil bekymre sig for min uddannelse. Har self. tænkt mig at forsikre dem om, at jeg nok skal gennemføre den osv. men altså... Hvordan ville i sige det til skeptiske folk?

Man siger gerne at der skal gå 14 dage fra befrugtningen til man kan teste positiv, så spørgsmålet er jo hvornår ægget er blevet befrugtet Med hensyn til din far, så ved jeg det ikke helt. Selvfølgelig kan jeg godt forstå hans bekymring omkring din uddannelse, emn han må jo også have tiltro til at i godt kan klare det, og så bare glæde sig over et lille dejligt barnebarn Jeg står lidt i samme situation. Jeg er gravid med barn nummer 2 men er alene, jeg er blevet sygemeldt fra min praktik, fordi jeg ikke kunne holde til hjemmeplejen med et barn på vej og så en datter på 2 år herhjemme. Min mor er meget imod at jeg har valgt at blive gravid med nummer 2, selvom jeg havde planlagt det. Jeg har så 6 måneder tilbage af min uddannelse, som jeg så tager når jeg er færdig med barsel.

Min cyklus er på ca 30 dage, men min læge bruger det der "hjul" og der er det standart 28 dage. Så det satte hun mig efter, selvom jeg sagde noget andet Men ellers blir du vel bare rykket til scanningerne, når de måler fosteret

Og mht din far og din bonusmor, ja så har jeg præcis samme problem! Og det er ikke sjovt når man er så glad og har fortalt sin mor det. Men jeg tror at jeg har besluttet mig at vente til efter NF. Også fordi jeg ikke har den store kontakt med min far. Og hvis din far bliver skeptisk mht din uddannelse, så er det jo DIT liv, og DINE valg. Han skal bare støtte dig Og går ud fra at din far kan se at du er smart nok til at træffe dine egne valg, og også kunne tage konsekvenserne. Så synes faktisk ikke du skal begive dig ud i nogen former for forklaringer til ham og din bonusmor. Bare sige at du har styr på uddannelse osv. Og at det hele er tænkt igennem

Knuuus 

victoria2008 skriver:

Man siger gerne at der skal gå 14 dage fra befrugtningen til man kan teste positiv, så spørgsmålet er jo hvornår ægget er blevet befrugtet Med hensyn til din far, så ved jeg det ikke helt. Selvfølgelig kan jeg godt forstå hans bekymring omkring din uddannelse, emn han må jo også have tiltro til at i godt kan klare det, og så bare glæde sig over et lille dejligt barnebarn Jeg står lidt i samme situation. Jeg er gravid med barn nummer 2 men er alene, jeg er blevet sygemeldt fra min praktik, fordi jeg ikke kunne holde til hjemmeplejen med et barn på vej og så en datter på 2 år herhjemme. Min mor er meget imod at jeg har valgt at blive gravid med nummer 2, selvom jeg havde planlagt det. Jeg har så 6 måneder tilbage af min uddannelse, som jeg så tager når jeg er færdig med barsel.

Jeg tror også, at han vender sig til tanken, når han først ser den lille engel. Men det er bare hårdt at være betvivlet... 

Jeg beundrer i øvrigt din beslutning! Og man ved jo bedst selv, hvad der føles rigtigt. Så er det bare at holde fast i det, der betyder noget for en

RiUL skriver:

Min cyklus er på ca 30 dage, men min læge bruger det der "hjul" og der er det standart 28 dage. Så det satte hun mig efter, selvom jeg sagde noget andet Men ellers blir du vel bare rykket til scanningerne, når de måler fosteret

Og mht din far og din bonusmor, ja så har jeg præcis samme problem! Og det er ikke sjovt når man er så glad og har fortalt sin mor det. Men jeg tror at jeg har besluttet mig at vente til efter NF. Også fordi jeg ikke har den store kontakt med min far. Og hvis din far bliver skeptisk mht din uddannelse, så er det jo DIT liv, og DINE valg. Han skal bare støtte dig Og går ud fra at din far kan se at du er smart nok til at træffe dine egne valg, og også kunne tage konsekvenserne. Så synes faktisk ikke du skal begive dig ud i nogen former for forklaringer til ham og din bonusmor. Bare sige at du har styr på uddannelse osv. Og at det hele er tænkt igennem

Knuuus 

Det lød godt til, da jeg snakkede i telefon med lægen, at han havde sådan et eller andet skema til at regne det ud med, så du har nok ret Må jo se, hvad den endelige termin bliver!

Tak for dine gode råd angående min far. Jeg er ked af, at det lyder til at din far og dig ikke har det bedste forhold Men jeg er helt enig i, at det er MIT valg og MIT liv. Jeg tror bare forældre bliver ved med at mene, at de ved bedst, selvom deres børn efterhånden bliver ældre. Det var jo dem, der havde det sidste ord, da man var yngre, og måske er det svært at indse, at man ikke længere har "magten"...

Jeg tror også, at han vender sig til tanken, når han først ser den lille engel. Men det er bare hårdt at være betvivlet... 

Jeg beundrer i øvrigt din beslutning! Og man ved jo bedst selv, hvad der føles rigtigt. Så er det bare at holde fast i det, der betyder noget for en

Man kan jo heller ikke andet end at holde af de små størrelser, så det skal din far nok kunne klare

Jeg ved også at jeg godt kan klare at være alene med 2 små børn, selvfølgelig bliver det hårdt, jeg er jo ikke naiv, men jeg har stort set aldrig fået hjælp til pasning af min datter, og derfor tror jeg også på at jeg nok skal klare det med en til