Savn :-(

Hooold da op hvor jeg bare synes savnet til min kære MOAR er super stort i de her dage..

- Historien kort er den at min mor gik fra min far for 3 år siden, til fordel for en anden mand.. Min mor og mig er kommet godt videre og ingen slinger i valsen der..  Men hun valgte jo så desværre et par måneder efter hun var flyttet fra min far at flytte over til sin kæreste som bor i HELSINGØR!!! Og jeg kommer jo selv fra Kolding.. Puha..  

Jeg ved godt det er super hårdt for hende, men jeg ser hende bare ALDRIG! Vi snakker sammen i telefonen hver uge, nogle gange flere gange i løbet af ugen.. Men det er bare ikke det samme.. Sidst jeg så hende var da jeg havde fundet ud af at jeg var gravid og nu er jeg altså 31+2 uger henne. Men det går selvfølgelig begge veje, men det kræver en kæmpe planlægning at få et besøg op at stå.. Hendes kæreste har 3 børn og min mor har jo også 3.. Så weekenderne er stort set altid fyldt op af travlhed med så er vi alt for mange mennesker hvis der er børn også.. + det er ikke helt billigt at rejse frem og tilbage.. og orangebilletterne er bare mange gange på så skæve tidspunkter at det ikke er nemt at få det til at passe.

ØV ØV ØV  - Det kan nok godt virke fjollet i nogens øjne at man kan sidde som "voksen" og savne sin mor så meeget.. Men det gør jeg .. Hun er her ikke til at deltage i min første graviditet.. Alle de gange man bare så gerne ville besøge hende til en kop kaffe og få en krammer og alt det der.. Ej, hvor jeg synes det er hårdt.. Min mor ved godt hvordan jeg har det..

Men ja, hun er lykkelig der hvor hun er nu, hvilket man så ikke altid kan forstå fordi hun skal undvære hendes 3 børn så meget.. Da mine andre 2 søskende bor hos min far i Kolding.

Ville sådan ønske hun pakkede alt hvad hun ejede og kom til Kolding igen, men jeg ved også godt at det ville ikke være den bedste løsning. Fordi ja, min mor er lykkeligere end jeg har oplevet hende meget meget længe. Stig hendes mand (kæreste) er også den perfekte mand til hende og de har det så godt.. og det kan man jo heller ikke ønske at tage fra hende.. Hun er jo også voksen og har brug for det hun har haft brug for længe..

Men stadigvæk hvor mange mødre ville kunne flytte til den anden ende af landet og efterlade hendes 3 børn i Kolding og forvente at det mest af alt er os der kommer til hende.. ? ? ? ?  Jeg forstår virkelig ikke at hun kan?!

- Jeg elsker min mor så højt!! Men vores forhold er og kommer nok aldrig til at være som man ville ønske det var.. afstanden gør simpelthen bare at det er telefonen der er nemmest og det er jo bare ikke det samme.

Selvom tingene er sådan så har jeg jo valgt at jeg super gerne vil have hende med til min fødsel sammen med min kæreste. Så hun kan være der, hvis min kæreste trænger til en pause .. Men så skal der jo krydses så meget fingre for at det ikke bliver om natten det sker eller noget, fordi de ejer ikke bil min mor og Stig, så hun skal med toget.. Hm.. Er så bange for at jeg ikke når at få hende med. Fordi jeg vil så gerne have den oplevelse sammen med hende, trods vores afstand.. Men at det vil bringe os meget tættere sammen..

Ja, I må undskylde.  Jeg har bare sådan haft brug for at lufte det for nogen.. og ikke min kæreste som tit hører på hvor meget jeg savner hende og selfølgelig føler med mig da han jo har sin mor lige om hjørnet altid.

Puha.. Det lettede heldigvis lidt.. Tak fordi du læste med, hvis du nåede til ende..

- Tine (31+2)

Tinehh skriver:

Hooold da op hvor jeg bare synes savnet til min kære MOAR er super stort i de her dage..

- Historien kort er den at min mor gik fra min far for 3 år siden, til fordel for en anden mand.. Min mor og mig er kommet godt videre og ingen slinger i valsen der..  Men hun valgte jo så desværre et par måneder efter hun var flyttet fra min far at flytte over til sin kæreste som bor i HELSINGØR!!! Og jeg kommer jo selv fra Kolding.. Puha..  

Jeg ved godt det er super hårdt for hende, men jeg ser hende bare ALDRIG! Vi snakker sammen i telefonen hver uge, nogle gange flere gange i løbet af ugen.. Men det er bare ikke det samme.. Sidst jeg så hende var da jeg havde fundet ud af at jeg var gravid og nu er jeg altså 31+2 uger henne. Men det går selvfølgelig begge veje, men det kræver en kæmpe planlægning at få et besøg op at stå.. Hendes kæreste har 3 børn og min mor har jo også 3.. Så weekenderne er stort set altid fyldt op af travlhed med så er vi alt for mange mennesker hvis der er børn også.. + det er ikke helt billigt at rejse frem og tilbage.. og orangebilletterne er bare mange gange på så skæve tidspunkter at det ikke er nemt at få det til at passe.

ØV ØV ØV  - Det kan nok godt virke fjollet i nogens øjne at man kan sidde som "voksen" og savne sin mor så meeget.. Men det gør jeg .. Hun er her ikke til at deltage i min første graviditet.. Alle de gange man bare så gerne ville besøge hende til en kop kaffe og få en krammer og alt det der.. Ej, hvor jeg synes det er hårdt.. Min mor ved godt hvordan jeg har det..

Men ja, hun er lykkelig der hvor hun er nu, hvilket man så ikke altid kan forstå fordi hun skal undvære hendes 3 børn så meget.. Da mine andre 2 søskende bor hos min far i Kolding.

Ville sådan ønske hun pakkede alt hvad hun ejede og kom til Kolding igen, men jeg ved også godt at det ville ikke være den bedste løsning. Fordi ja, min mor er lykkeligere end jeg har oplevet hende meget meget længe. Stig hendes mand (kæreste) er også den perfekte mand til hende og de har det så godt.. og det kan man jo heller ikke ønske at tage fra hende.. Hun er jo også voksen og har brug for det hun har haft brug for længe..

Men stadigvæk hvor mange mødre ville kunne flytte til den anden ende af landet og efterlade hendes 3 børn i Kolding og forvente at det mest af alt er os der kommer til hende.. ? ? ? ?  Jeg forstår virkelig ikke at hun kan?!

- Jeg elsker min mor så højt!! Men vores forhold er og kommer nok aldrig til at være som man ville ønske det var.. afstanden gør simpelthen bare at det er telefonen der er nemmest og det er jo bare ikke det samme.

Selvom tingene er sådan så har jeg jo valgt at jeg super gerne vil have hende med til min fødsel sammen med min kæreste. Så hun kan være der, hvis min kæreste trænger til en pause .. Men så skal der jo krydses så meget fingre for at det ikke bliver om natten det sker eller noget, fordi de ejer ikke bil min mor og Stig, så hun skal med toget.. Hm.. Er så bange for at jeg ikke når at få hende med. Fordi jeg vil så gerne have den oplevelse sammen med hende, trods vores afstand.. Men at det vil bringe os meget tættere sammen..

Ja, I må undskylde.  Jeg har bare sådan haft brug for at lufte det for nogen.. og ikke min kæreste som tit hører på hvor meget jeg savner hende og selfølgelig føler med mig da han jo har sin mor lige om hjørnet altid.

Puha.. Det lettede heldigvis lidt.. Tak fordi du læste med, hvis du nåede til ende..

- Tine (31+2)

kæmpe krammer til dig, jeg sidder og tænker på om du måske har lavet et brev til hende lige som det du lige har skrevet af du savner hende det ville jeg helt klart gøre.

kæmpe krammer fra en der elsker sin mor meget højt

Tinehh skriver:

Hooold da op hvor jeg bare synes savnet til min kære MOAR er super stort i de her dage..

- Historien kort er den at min mor gik fra min far for 3 år siden, til fordel for en anden mand.. Min mor og mig er kommet godt videre og ingen slinger i valsen der..  Men hun valgte jo så desværre et par måneder efter hun var flyttet fra min far at flytte over til sin kæreste som bor i HELSINGØR!!! Og jeg kommer jo selv fra Kolding.. Puha..  

Jeg ved godt det er super hårdt for hende, men jeg ser hende bare ALDRIG! Vi snakker sammen i telefonen hver uge, nogle gange flere gange i løbet af ugen.. Men det er bare ikke det samme.. Sidst jeg så hende var da jeg havde fundet ud af at jeg var gravid og nu er jeg altså 31+2 uger henne. Men det går selvfølgelig begge veje, men det kræver en kæmpe planlægning at få et besøg op at stå.. Hendes kæreste har 3 børn og min mor har jo også 3.. Så weekenderne er stort set altid fyldt op af travlhed med så er vi alt for mange mennesker hvis der er børn også.. + det er ikke helt billigt at rejse frem og tilbage.. og orangebilletterne er bare mange gange på så skæve tidspunkter at det ikke er nemt at få det til at passe.

ØV ØV ØV  - Det kan nok godt virke fjollet i nogens øjne at man kan sidde som "voksen" og savne sin mor så meeget.. Men det gør jeg .. Hun er her ikke til at deltage i min første graviditet.. Alle de gange man bare så gerne ville besøge hende til en kop kaffe og få en krammer og alt det der.. Ej, hvor jeg synes det er hårdt.. Min mor ved godt hvordan jeg har det..

Men ja, hun er lykkelig der hvor hun er nu, hvilket man så ikke altid kan forstå fordi hun skal undvære hendes 3 børn så meget.. Da mine andre 2 søskende bor hos min far i Kolding.

Ville sådan ønske hun pakkede alt hvad hun ejede og kom til Kolding igen, men jeg ved også godt at det ville ikke være den bedste løsning. Fordi ja, min mor er lykkeligere end jeg har oplevet hende meget meget længe. Stig hendes mand (kæreste) er også den perfekte mand til hende og de har det så godt.. og det kan man jo heller ikke ønske at tage fra hende.. Hun er jo også voksen og har brug for det hun har haft brug for længe..

Men stadigvæk hvor mange mødre ville kunne flytte til den anden ende af landet og efterlade hendes 3 børn i Kolding og forvente at det mest af alt er os der kommer til hende.. ? ? ? ?  Jeg forstår virkelig ikke at hun kan?!

- Jeg elsker min mor så højt!! Men vores forhold er og kommer nok aldrig til at være som man ville ønske det var.. afstanden gør simpelthen bare at det er telefonen der er nemmest og det er jo bare ikke det samme.

Selvom tingene er sådan så har jeg jo valgt at jeg super gerne vil have hende med til min fødsel sammen med min kæreste. Så hun kan være der, hvis min kæreste trænger til en pause .. Men så skal der jo krydses så meget fingre for at det ikke bliver om natten det sker eller noget, fordi de ejer ikke bil min mor og Stig, så hun skal med toget.. Hm.. Er så bange for at jeg ikke når at få hende med. Fordi jeg vil så gerne have den oplevelse sammen med hende, trods vores afstand.. Men at det vil bringe os meget tættere sammen..

Ja, I må undskylde.  Jeg har bare sådan haft brug for at lufte det for nogen.. og ikke min kæreste som tit hører på hvor meget jeg savner hende og selfølgelig føler med mig da han jo har sin mor lige om hjørnet altid.

Puha.. Det lettede heldigvis lidt.. Tak fordi du læste med, hvis du nåede til ende..

- Tine (31+2)

Æv... Kan godt forstå dig. Jeg havde selv min mor med ved min første fødsel, da jeg var 23.. Det var meget vigtigt dengang.

Jeg håber for dig, at i finder en løsning, så hun kan være omkring dig, eller komme hurtigt når de første tegn på fødsel viser sig.. Hvis det kan hjælpe noget, så var min første søn 36 timer undervejs.. Så min mor nåede fint at komme hjem til os først 

Denne gang er jeg flyttet langt væk, men jeg er også noget ældre, og ved hvad det går ud på denne gang.

Mange kram, og håb om at hun når frem, når tiden nærmer sig  Jeg er sikker på, at hun vil gøre alt hvad hun kan for at være hos dig.. Det er jo også helt specielt at blive mormor 

Tinehh skriver:

Hooold da op hvor jeg bare synes savnet til min kære MOAR er super stort i de her dage..

- Historien kort er den at min mor gik fra min far for 3 år siden, til fordel for en anden mand.. Min mor og mig er kommet godt videre og ingen slinger i valsen der..  Men hun valgte jo så desværre et par måneder efter hun var flyttet fra min far at flytte over til sin kæreste som bor i HELSINGØR!!! Og jeg kommer jo selv fra Kolding.. Puha..  

Jeg ved godt det er super hårdt for hende, men jeg ser hende bare ALDRIG! Vi snakker sammen i telefonen hver uge, nogle gange flere gange i løbet af ugen.. Men det er bare ikke det samme.. Sidst jeg så hende var da jeg havde fundet ud af at jeg var gravid og nu er jeg altså 31+2 uger henne. Men det går selvfølgelig begge veje, men det kræver en kæmpe planlægning at få et besøg op at stå.. Hendes kæreste har 3 børn og min mor har jo også 3.. Så weekenderne er stort set altid fyldt op af travlhed med så er vi alt for mange mennesker hvis der er børn også.. + det er ikke helt billigt at rejse frem og tilbage.. og orangebilletterne er bare mange gange på så skæve tidspunkter at det ikke er nemt at få det til at passe.

ØV ØV ØV  - Det kan nok godt virke fjollet i nogens øjne at man kan sidde som "voksen" og savne sin mor så meeget.. Men det gør jeg .. Hun er her ikke til at deltage i min første graviditet.. Alle de gange man bare så gerne ville besøge hende til en kop kaffe og få en krammer og alt det der.. Ej, hvor jeg synes det er hårdt.. Min mor ved godt hvordan jeg har det..

Men ja, hun er lykkelig der hvor hun er nu, hvilket man så ikke altid kan forstå fordi hun skal undvære hendes 3 børn så meget.. Da mine andre 2 søskende bor hos min far i Kolding.

Ville sådan ønske hun pakkede alt hvad hun ejede og kom til Kolding igen, men jeg ved også godt at det ville ikke være den bedste løsning. Fordi ja, min mor er lykkeligere end jeg har oplevet hende meget meget længe. Stig hendes mand (kæreste) er også den perfekte mand til hende og de har det så godt.. og det kan man jo heller ikke ønske at tage fra hende.. Hun er jo også voksen og har brug for det hun har haft brug for længe..

Men stadigvæk hvor mange mødre ville kunne flytte til den anden ende af landet og efterlade hendes 3 børn i Kolding og forvente at det mest af alt er os der kommer til hende.. ? ? ? ?  Jeg forstår virkelig ikke at hun kan?!

- Jeg elsker min mor så højt!! Men vores forhold er og kommer nok aldrig til at være som man ville ønske det var.. afstanden gør simpelthen bare at det er telefonen der er nemmest og det er jo bare ikke det samme.

Selvom tingene er sådan så har jeg jo valgt at jeg super gerne vil have hende med til min fødsel sammen med min kæreste. Så hun kan være der, hvis min kæreste trænger til en pause .. Men så skal der jo krydses så meget fingre for at det ikke bliver om natten det sker eller noget, fordi de ejer ikke bil min mor og Stig, så hun skal med toget.. Hm.. Er så bange for at jeg ikke når at få hende med. Fordi jeg vil så gerne have den oplevelse sammen med hende, trods vores afstand.. Men at det vil bringe os meget tættere sammen..

Ja, I må undskylde.  Jeg har bare sådan haft brug for at lufte det for nogen.. og ikke min kæreste som tit hører på hvor meget jeg savner hende og selfølgelig føler med mig da han jo har sin mor lige om hjørnet altid.

Puha.. Det lettede heldigvis lidt.. Tak fordi du læste med, hvis du nåede til ende..

- Tine (31+2)

ja kender Alt til at savne sine forældre.. Mine forældre bor i esbjerg og jeg i Kbh. Men jeg taler med min mor flere gange om dagen og vi SKAL ses en gang om måneden, så må vi tage os tid og penge til det. For det er vores begges interesse. Hun kan ikke gå uden at se os, og tit også over webcam.
Men her er det fast 1 gang om måneden ca.
Men de har så heller ikke flere hjemmeboende børn så det gør vores situation MEGET nemmere.

Jeg kan sagtens forstå dig. Jeg er også selv meget tæt på min mor og ser hende flere gange om måneden. Da jeg var på barsel var jeg fordi mindst 1 gang om ugen hos mine forældre.

Så jov jeg ville helt sikkert have det præcis på samme måde. Selv om man snakker på tlf og mail så er det jo ikke det samme som lige at kigge forbi et par timer.

Jeg tænker også, at hun så ikke vil deltage så meget i dit nye barns liv som hvis hun boede tæt på, og det er jo rigtig ærliget for jer alle 3 (dig, mor og bebs)

Men nogle gange er tingene jo sådan (desværre at hendes nye kærlighed boede så langt væk)

kæmpe fra mig

Jeg kan sagtens saette mig ind i at du savner din mor under din graviditet og i det hele taget. Jeg bor selv i Spanien og havde ikke min mor under nogen af mine graviditeter og det savnede jeg helt sikkert ogsaa. Og isaer da min datter kom til verden, var jeg bare noget saa mordaarlig. Der sker bare noget med en naar man selv bliver mor, og pludselig forstaar man alt hvad ens egen mor har vaeret igennem, hvilke foelelser hun har haft, osv.

Til gengaeld kan jeg maaske ikke helt forstaa at du mener din mor skal blive i Kolding for hendes boerns skyld, naar nu hendes boern er voksne. Okay, jeg ved ikke hvor gamle dine soeskende er, men du selv er jo 21 aar, og det kunne ligesaa godt have vaeret dig der var flyttet til den anden ende af landet. Samtidig kan jeg godt hoere paa dig, at du egentlig synes det er okay hvad hun har gjort, men bare gerne ville vaere taettere paa hende og have hende mere tilgaengelig.

Saa et stort kram til dig og held og lykke med resten af graviditeten. Nu er der ikke laenge igen.

Et  til dig!

 

Forstår dig godt.. Hele min familie bor i Aalborg omegn, og jeg er tilflytter til KBH.. det også rigtig hårdt at være gravid og ikke have sin familie omkring sig. Nu har jeg valgt at bosætte mig her pga min kæreste er her fra KBH, men jeg tænker da meget over at mine familie ikke bare sådan kan se mig og mit barn, når han/hun kommer til verden..  Har kun 2 veninder her i kbh... kender slet ik nogen.. piv nu blir jeg da selv helt ked. Men man må tage sig tid og råd til at se sine kære, når det betyder så meget for een. 

Min kæreste kunne ikke bo i aalborg, så jeg hev telt pløkkerne op og rejse til øen.. Det var kærligheden der vandt 

Knus