Jeg har tidligere skrevet om at mine to svigerinder, er gravide samtidig med mig.
Den ene bor i London og den anden i Luxembourg.
Vi har en lille "mødregruppe" på email, og lige nu skriver vi frem og tilbage om babyudstyr og den slags indkøb.
Det er sjovt som der er forskelle.
Hende i London, har været inde i en butik, hvor de har sammensat en liste over hvad hun skal ha til tvillingerne. Ding ding. 80.000 kroner, og så burde hun ha alt hun får brug for. Ydermere er der afholdt "nanny" samtaler, så de står klar, når tvillingerne kommer til verden til marts.
I Lux, er alt der hedder fødsel, scanninger osv på en privat klinik, hvor svigerinden blir monitoreret nøje. Der er dimser til at overvåge barnets søvn, så man "undgår vuggedød" og de virker rimelig teknik agtige.
Og så er der "Vesterbro hippie mor" her, der er fortaler for slyngevugge, Zenba øko babypleje, "Bum Genius" stofbleer, selv vil farve stofbleer med øko-tex farve og glæder sig til at købe en Christiania cykel, når baby er stor nok til at komme ud at køre.
Det er sjovt hvor stor forskellen er.
En ting er dog fælles, vi kommer alle til at være de bedste mødre for vores børn, som kommer til at blive elsket af hele vore hjerter 

Anmeld