Er bare så trist hele tiden..Og hvornår stopper blødningen??

Blyb skriver:

Hvis jeg var dig ville jeg klart ringe til lægen. Det kan være din krop, ikke helt selv kan finde ud af at skille sig af med det sidste?

Undskyld sproget, men har du blødt klumper? Der kommer sådan noget rigtig nasty stads ud ved en abort og så gør det bare nas i maven.

Jeg har blødt mellem 14 dage og 3 uger de gange jeg har aborteret.

Håber snart du kommer oven på. Det er et helvede du er igennem lige nu og det eneste man tænker på, er at man bare gerne vil videre. Sådan havde jeg det i hvertfald!

Der kommer ikke klumper mere... Kun friskt blod... Kun når jeg har sovet om natten er der størknet blod og det er jo meget normalt..

ønskebarn74 skriver:

Der kommer ikke klumper mere... Kun friskt blod... Kun når jeg har sovet om natten er der størknet blod og det er jo meget normalt..

Okay. Så er det nok "bare" resterne der kommer nu. Håber snart du er ovenpå igen.

Det værste er denne tristhed... Græder tit og er bare ikke mig selv... Min stakkels mand ved ikke sine levende råd... Plejer jo at være glad og have masser af overskud... Han savner mig vildt, for jeg har ikke overskud til noget som helst og er så vred på hele verden..

Hvad har i andre gjort for at komme ovenpå mentalt???

ønskebarn74 skriver:

Det værste er denne tristhed... Græder tit og er bare ikke mig selv... Min stakkels mand ved ikke sine levende råd... Plejer jo at være glad og have masser af overskud... Han savner mig vildt, for jeg har ikke overskud til noget som helst og er så vred på hele verden..

Hvad har i andre gjort for at komme ovenpå mentalt???

Sådan havde jeg det også ved min 2. abort. Begyndte pludselig også bare at tude ud i det blå, mens vi spiste eller sad og så noget i fjernsynet. Jeg kan også huske min kæreste var vildt fortvivlet og jeg selv var bange for, om det var en depression der var på vej.

Men jeg gjorde egentlig ikke så meget, andet end jeg græd, når jeg havde brug for det. Så mennesker når jeg havde brug for det og var alene når jeg havde brug for det - og så kom humøret stille og roligt tilbage. Men der gik da et par måneder, tror jeg.

Jeg var meget åben omkring det i forhold til mine venner og enkelte på mit arbejde. Tror det er vigtigt at få talt godt ud omkring det. Jeg søgte også en del på nettet, for at finde ligesindede og det hjalp også. Det at vide man ikke er den eneste i verden der mister, at man ikke er "unormal". Det er vigtigt at få bekræftet.

Prøv denne side..det er godt nok ovre i de mere gralle tilfælde, men så ved du i hvert fald, at du ikke er ene om det og det at læse om andres tilfælde har hjupet mig godt videre.

www.gentagneaborter.dk

ønskebarn74 skriver:

Det værste er denne tristhed... Græder tit og er bare ikke mig selv... Min stakkels mand ved ikke sine levende råd... Plejer jo at være glad og have masser af overskud... Han savner mig vildt, for jeg har ikke overskud til noget som helst og er så vred på hele verden..

Hvad har i andre gjort for at komme ovenpå mentalt???

Jeg har selv haft 2 spontane aborter, og det var virkelig, virkelig hårdt. Alle de tanker, man har gjort sig, man har knyttet sig til den lille reje i maven og pludselig bliver det hele bare revet væk. 

Det er helt naturligt at være ulykkelig over det, og det er også helt okay, at det tager tid at komme sig over det - her et godt stykke tid efter sidste spontane abort (august 2010) kan jeg stadig blive "ramt" af det, og så er der ikke andet end at tude/rase ud og lade følelserne få lov til at komme ud. Der gik måske en måned, hvor jeg var temmelig berørt af det, og det bedste for mig var helt sikkert at være tro mod mine følelser, dvs. græde når der var behov for det, og så ellers tale om det og også beskæftige mig med noget ANDET end at tænke på dét - jeg gik faktisk på arbejde dagen efter min indlæggelse, hvilket selvfølgelig var ret hårdt, men også en del af at komme videre derfra.

Så - det er helt okay at være nede, og selvfølgelig bliver du mindet om det, hver gang du er på toilettet - men jeg LOVER dig, at det bliver bedre, måske ikke lige nu, men snart!

Knus og tanker herfra   ;o)