er mødregruppe frivilligt ?

Maja88 skriver:

kan være fordi du er ung de mener du skal i en ung mødregruppe.. tror jeg faktisk godt kommunen kan forlange.

spurgte lig en jeg kender som arbejder på kommunen der hvor jeg bor , hun siger da jeg er over 18 og myndig er det mit eget valg .. så længe jeg har styr på mit liv og lejlighed ( hvilket jeg har&nbsp og ikke er en " belastning for komunnen .

BabyNilas skriver:

jeg har det ligesom dig.

Jeg vidste heller ikke om jeg skulle sige ja eller nej. jeg har valgt at sige ja.

Indtil videre mødes vi en gang om ugen og vi sidder bare og snakker om vores dejligt unger. Vi er i min mødregruppe alle 1.gangsfødende så vi er på lige fod, hvilket er meget dejligt.

vi har ingen dagsorden. Det eneste der er hver gang er en som har noget med vi kan spise, og ellers hygger vi bare med vores unger

okey meget rart a vide hvad man laver i sådan en .

men hvis man så fortryder kan man så "stoppe" med a komme der ?

NinaE skriver:

Så vil jeg spørge om noget lidt andet: Hvad laver man egentlig i en mødregruppe? Er der dagsorden, eller er det mest hyggesludder om løst og fast? Og hvor tit mødes man?

I min mødregruppe mødes vi hver ugedag! Vi snakker om alT muligt, dog mest om vores børn og deres udvikling! Det er meget uformelt og det er egentlig rart, at have nogen som man kan tale åbent med, også når det hele ikke lige spiller derhjemme! I min vennegruppe har ingen børn, udover mig selvfølgelig, og der er det da rart, at have nogle som kan sætte sig ind i ens tanker jeg vil dog sige, at jeg har gået i mødregruppen i ca 6 mdr og jeg er sgu ved at være lidt træt af, at vi skal ses en gang om ugen! For min skyld kunne det godt være hver 3 uge, hvis det var

kiwii skriver:

okey meget rart a vide hvad man laver i sådan en .

men hvis man så fortryder kan man så "stoppe" med a komme der ?

ja så siger du bare til de andre at du ikke vil komme mere. Så har du jo været der og du har set om det er noget for dig, og er det ikke det siger du bare fra.

BabyNilas skriver:

ja så siger du bare til de andre at du ikke vil komme mere. Så har du jo været der og du har set om det er noget for dig, og er det ikke det siger du bare fra.

okey

Mødre grupper kan være rigtigt gode. Hvis det er muligt sammensætter SP'en ofte en lidt blandet gruppe af 1. og fler gangs mødre, og det kan være rigtigt dejligt at snakke med nogen som er i samme situation som en selv.

Jeres børn er nogenlunde jævnaldrene, så det er oplagt at snakke om udvikling og om problemer, og få andres meninger om hvordan man takler de forskellige udfordringer.

I min mødregruppe snakker vi både om børnene og deres udvikling, de større søskende (vi er kun 2. og 3. gangs mødre i min gruppe), vores læger, mænd, kost og meget mere.

Fx var vi sidste gang jeg var til mødregruppe omkring så forskellige emner som: Holdbarhed af tøj til større drenge, hvor hårdt det kan være at få et sexliv til at fungere med spædbørn i huset, hvilken ørelæge er god, kost, løbeprogram, hvilket motionscenter er bedst, er det unormalt at drengebørn på 6 måneder kan få rejsning og godt kan lide at pille ved dem selv (svaret er iøvrigt nej), fastvikle kontra strækvikle, opskrift på pizzasnegle og meget mere.

Vi har en aftale i gruppen om at vi kommer som vi har overskud til det - dog prøver vi altid at melde afbud senest dagen i forvejen, så den der holder det, ved det. 

Jeg har denne gang fået en kanon mødregruppe, som jeg ikke ville undvære for alt i verden. De lytter, kommer med gode råd og giver et kram når det er nødvendigt - og tro mig... som nybagt mor har man ofte brug for et kram og indimellem også en skulder at græde ud ved, og hvis man kommer i den rigtige gruppe, har du potientielle venner for livet.

Det er også en god måde at møde folk med børn på dit eget barns alder i dit lokalområde. Jeg går i baby-bio og til babysvømning og meget mere med min mødregruppe. En af pigerne har endda passet Silja, da jeg skulle til behandling på Riget og min pasning gik i vasken. Hun er uddannet pædagog og mor til 3 og stillede op med dags varsel til at passe Silja fra 8-15

Jeg synes du skal prøve at give det en chance - du kan altid stoppe, hvis det ikke er noget for dig

Og husk - de bliver jo altså ikke ved med at være fremmede...