Mødre grupper kan være rigtigt gode. Hvis det er muligt sammensætter SP'en ofte en lidt blandet gruppe af 1. og fler gangs mødre, og det kan være rigtigt dejligt at snakke med nogen som er i samme situation som en selv.
Jeres børn er nogenlunde jævnaldrene, så det er oplagt at snakke om udvikling og om problemer, og få andres meninger om hvordan man takler de forskellige udfordringer.
I min mødregruppe snakker vi både om børnene og deres udvikling, de større søskende (vi er kun 2. og 3. gangs mødre i min gruppe), vores læger, mænd, kost og meget mere.
Fx var vi sidste gang jeg var til mødregruppe omkring så forskellige emner som: Holdbarhed af tøj til større drenge, hvor hårdt det kan være at få et sexliv til at fungere med spædbørn i huset, hvilken ørelæge er god, kost, løbeprogram, hvilket motionscenter er bedst, er det unormalt at drengebørn på 6 måneder kan få rejsning og godt kan lide at pille ved dem selv (svaret er iøvrigt nej), fastvikle kontra strækvikle, opskrift på pizzasnegle og meget mere.
Vi har en aftale i gruppen om at vi kommer som vi har overskud til det - dog prøver vi altid at melde afbud senest dagen i forvejen, så den der holder det, ved det.
Jeg har denne gang fået en kanon mødregruppe, som jeg ikke ville undvære for alt i verden. De lytter, kommer med gode råd og giver et kram når det er nødvendigt - og tro mig... som nybagt mor har man ofte brug for et kram og indimellem også en skulder at græde ud ved, og hvis man kommer i den rigtige gruppe, har du potientielle venner for livet.
Det er også en god måde at møde folk med børn på dit eget barns alder i dit lokalområde. Jeg går i baby-bio og til babysvømning og meget mere med min mødregruppe. En af pigerne har endda passet Silja, da jeg skulle til behandling på Riget og min pasning gik i vasken. Hun er uddannet pædagog og mor til 3 og stillede op med dags varsel til at passe Silja fra 8-15 
Jeg synes du skal prøve at give det en chance - du kan altid stoppe, hvis det ikke er noget for dig 
Og husk - de bliver jo altså ikke ved med at være fremmede...