Det hele går galt!

Jeg har i et stykke tid haft svært ved og overskue det hele. Alt går galt for tiden og det går mig meget på! Der er noget galt med alle i min lille familie. Kort fortalt: min lillebror på 10 har muligvis fået konstateret damp hvilket er meget hårdt og håndtere for min enlige mor til fire børn, hun kæmper en daglig kamp med ham, og mener hun kan håndtere og klare ham selvom det er tydeligt hun ikke kan og det er tydeligt hårdt for hende. Min lillesøster har lige fået konstateret en spiseforstyrrelse som er ret slem. Min storesøster går til phsykolog, med en tanke om at alt går galt for hende i hendes liv fordi hun har været ond i et tidligere liv og er meget nede over det. Min far er alkoholiker og har svigtet vores familie hele vores liv, men råder bod på det nu ved og være sammen med os, og samtidig er han alvorligt syg med en tarmsygdom. Min moster er næsten gået ned med stress. Min mormor er lige kommet igennem et forløb med brystkræft. Og min kæreste går nogen gange og har det meget skidt og tror han har en deprition (staves). Jeg synes alt det her oven i hinanden er meget hårdt og håndtere, jeg står og skal føde snart og det er en stor lykke i hele familien at der kommer en lille ny. Men det er bare så svært det hele og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, jeg har brug for hjælp til og håndtere alt det her, men penge til phsykolog er der ikke. Skulle lige af med mine frustrationer!

Du trænger da til et KÆMPE kram!

Ect ta en snak med din Jdm og se om hun ikk kan hjælpe dig med nogle samtaler hos en

Jeg er bange for og nævne det for nogen at jeg ikke har det godt da jeg er ung og bange for kommunen kan finde på og bruge det imod mig for og tage min baby fra mig, fordi de mener at det kan gøre at jeg ikke kan klare og have mit barn eller hvad de nu kan finde på.

Jeg er ked af at jeg ikke kan komme med nogle gode råd eller andet. Men jeg vil sige, at jeg synes det lyder rigtig hårdt og at jeg sender dig et stort kram med ønsket om at alting vender meget snart!

Nu ved jeg ikke hvad det osv, men hvis du har brug for at læsse af, så ska jeg gerne lytte - forstår udemærket hvis du gerne vil være ano

Men ellers prøv girltalk - mener jeg det hedder, der kan du ihvertfald få snakket ud som ano også

Der skal meget til før kommunen går ind og fjerner et barn, men kan sagtens forstå din frygt. Specielt hvis du står alene

Men som sagt, jeg lægger gerne øre til

Øv - det er er da noget rod.. Det skal nok blive bedre er jeg sikker på!! Men kan godt forstå hvis det er hårdt for tiden.. Men fat mod

Anonym skriver:

Jeg har i et stykke tid haft svært ved og overskue det hele. Alt går galt for tiden og det går mig meget på! Der er noget galt med alle i min lille familie. Kort fortalt: min lillebror på 10 har muligvis fået konstateret damp hvilket er meget hårdt og håndtere for min enlige mor til fire børn, hun kæmper en daglig kamp med ham, og mener hun kan håndtere og klare ham selvom det er tydeligt hun ikke kan og det er tydeligt hårdt for hende. Min lillesøster har lige fået konstateret en spiseforstyrrelse som er ret slem. Min storesøster går til phsykolog, med en tanke om at alt går galt for hende i hendes liv fordi hun har været ond i et tidligere liv og er meget nede over det. Min far er alkoholiker og har svigtet vores familie hele vores liv, men råder bod på det nu ved og være sammen med os, og samtidig er han alvorligt syg med en tarmsygdom. Min moster er næsten gået ned med stress. Min mormor er lige kommet igennem et forløb med brystkræft. Og min kæreste går nogen gange og har det meget skidt og tror han har en deprition (staves). Jeg synes alt det her oven i hinanden er meget hårdt og håndtere, jeg står og skal føde snart og det er en stor lykke i hele familien at der kommer en lille ny. Men det er bare så svært det hele og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, jeg har brug for hjælp til og håndtere alt det her, men penge til phsykolog er der ikke. Skulle lige af med mine frustrationer!

Hej

 

Jeg syntes også du skulle tage en snak med jordmoder, din læge eller bare en anden du stoler på !! Det her er slet ikke det samme men vil alligevel dele min historie med dig  Jeg mistede min far meget pludseligt og fuldstændig uventet for snart halvandet år siden, jeg føte at alle var så kede af det og jeg var nødt til at prøve at gøre dem glade. det gjorde at jeg ikke gav mig selv lov til at sørge. hvilket gjorde at jeg brød fuldstændig sammen. Heldigvis havde/har jeg en chef som gennem mit arbejde skaffede mig aftale med en psykolog, hvilket hjalp mig rigtig meget !

Derfor er mit råd, du skal ud med dine bekymringer ligesom du har skrevet herinde. find en du stoler på, måske en veninde det sværeste er nogengange at indrømme at man også har det svært, det kan være utrolig befriende bare at komme ud med det!

Ønsker dig virkelig alt det bedste

Jeg har heldigvis min dejlige kæreste, men han har også en del og tænke på for tiden så vil ikke læsse alt muligt på ham. Jeg har tænkt meget på om man ikke på den ene eller anden måde kan få hjælp til noget psykolog, men igen er jeg bange for at kommunen kan finde på og bruge det imod mig og tage mit barn.

Tillykke med at du skal have et barn Det bliver nu dit ansvar at sørge for en lille ny og at denne skal have det godt og ikke mangle noget.

Din familie er nødt til at klare sig selv, som de nu kan. Det må du gøre dig fri af.

Jeg kan godt forstå du føler med dem alle sammen. Men fordi du får det ansvar nu, er du nødt til at gå din egen vej.

 

Jeg har desværre ikke nogen nære venner og min kæreste er ikke altid valget og snakke med da der tit også er ting om ham, jeg har brug for og snakke om. Så har ingen.