Anonym skriver:
Hej med jer,
Jeg har i maaange år haft i tankerne at købe en lejlighed. Drømmer om at få mit eget hjem, og fik endda lov til at at få et boliglån tilbage i 2008, på omkring 1 mio. hvor der så kun var mig og min kæreste. Det blev ikke rigtig til noget, og så kom krisen og jeg har bare hørt så meget om, at det nærmest er umuligt at få boliglån.
Men hvad har I af erfaring med dette?
Vi har en opsparing på 50.000 kr. Vi er begge to studerende, hvor han også har arbejde ved siden af. Så vores samlede indkomst efter skat ligger på omkring 22.000 kr og af udgifter inkl. mad har vi omkring 8.500 kr. om måneden. (EKSLUSIV husleje) Så vi har vel omkring 13.000 kr. om måneden til alt andet (som nu er husleje og alt hvad man ellers kan finde på)
Indkomsten er stabil og har været det i de 2 år vi har boet sammen, derudover bliver min kæreste færdiguddannet på sin kandidat udd. næste år, og der vil den samlede indkomst jo (forhåbentlig) vokse en del. Der skulle i hvertfald være gode muligheder for nogle vellønnede jobs.
Jeg brænder virkelig for at få mit eget hjem, som er vores og kun vores! Og vi har planer om at snakke med vores bankrådgiver om det. Men vi har bare tænkt, at det ikke kan lade sig gøre i disse dage. Eller hvad?
Jeg håber en af jer kloge kvinder har erfaring eller viden om det!
Hejsa!
Prøv dette link:
http://www.totalkredit.dk/TKdk/page?js=t
Her kan du selv prøve at lave en beregning. Det er lidt omfattende, men det giver også det mest retvisende billede.
Jeg er selv kunderådgiver i et pengeinstitut, og hvis du henvender dig til din bankrådgiver, skal de bruge jeres årsopgørelser og budget med alle jeres faste udgifter. Derudover er det en rigtig god ide at medbringe en salgsopstilling på et hus/lejlighed, I gerne vil købe. Det behøves ikke nødvendigvis være lige præcis det rigtige hus/lejlighed, men noget i retning af, det I kunne tænke jer at købe. Grunden til dette, er at det er meget nemmere at regne på et specifikt hus fremfor et fiktivt, hvor man ikke kender de eksakte ejendomsskatter, varmeudgifter osv. Så får I også et mere retvisende billede af jeres rådighedsbeløb.
Mht. bankernes stramme krav til rådighedsbeløb osv. tror jeg, det kommer an på hvilket pengeinstitut, man har. Mange af de store kommer folk i kasser og hvis man ikke passer i en af dem, får man bare blankt afslag. Jeg arbejder selv i et mindre pengeinstitut, hvor vi mere kigger på hver enkelt sag, og ser på hvad folk plejer at bruge. Dvs. kan I klare jer for f.eks. kr. 5.000,- om måneden, går vi ikke ind og siger, at I lige pludselig skal have kr. 12.000,-/md. bare fordi I gerne vil købe en ejerbolig. Selvfølgelig stiller vi nogle krav i form af krydslivsforsikringer, opsparing til f.eks. udskiftning af vaskemaskine osv., men det plejer jeg at regne med, når jeg laver en beregning for en kunde.
Omvendt er der jo også nogle som knapt kan få det til at løbe rundt, selv om de har kr. 15.000,-/md. til dem selv, så der er det lidt det omvendte, vi skal være opmærksomme på...
Men spørg endelig hvis jeg kan hjælpe med mere!