Hvad er et værdigt hundeliv???

Hej De damer..

Jeg lå igår aftes og tænkte, hvad er et værdigt hundeliv egentlig?

Jeg elsker vores lille hund, men kan desværre mærker at han nogle gange bliver overset lidt pga vores lille pige og nok endnu mere når nr. 2 snart kommer. Vi går ture og leger med ham hver dag, men selvfølgelig ikke så meget som før vi fik børn.. Jeg hader mig selv for at ha de tanker og vil da hellere ikke af med min hund.

- Men opfylder vi alle dens behov, hvis man kan sige det sådan? - Og h ar vi overhovedet "ret" til at ha en hund?

Kom gerne med jeres mening..

Anonym skriver:

Hej De damer..

Jeg lå igår aftes og tænkte, hvad er et værdigt hundeliv egentlig?

Jeg elsker vores lille hund, men kan desværre mærker at han nogle gange bliver overset lidt pga vores lille pige og nok endnu mere når nr. 2 snart kommer. Vi går ture og leger med ham hver dag, men selvfølgelig ikke så meget som før vi fik børn.. Jeg hader mig selv for at ha de tanker og vil da hellere ikke af med min hund.

 

- Men opfylder vi alle dens behov, hvis man kan sige det sådan? - Og h ar vi overhovedet "ret" til at ha en hund?

 

 

Kom gerne med jeres mening..

Forstår din bekymring. Har det tit sådan med mine heste og mine katte, ja, alle mine dyr. Men nu skal man også passe på med at tillægge dyr for mange menneskelige følelser. At blive overset er ikke noget hunden kan "føle", men en følelse du kan tillægge den at have. Du siger, at dens behov bliver opfyldt og bliver leget med og går ture. Det vil jeg sige er et ganske værdigt hundeliv. Og hunden er jo tilfreds, hvis den bare for lov at opholde sig i nærheden af jer. Så ind i stuen med vovse, hvis det er der i sidder og hygger om aftenen.

Det gør den skam.. Den sidder i hjørnet, så den kan holde øje med det hele og kommer selvfølgelig hen til os, hvis den vil nusses lidt...

Anonym skriver:

Hej De damer..

Jeg lå igår aftes og tænkte, hvad er et værdigt hundeliv egentlig?

Jeg elsker vores lille hund, men kan desværre mærker at han nogle gange bliver overset lidt pga vores lille pige og nok endnu mere når nr. 2 snart kommer. Vi går ture og leger med ham hver dag, men selvfølgelig ikke så meget som før vi fik børn.. Jeg hader mig selv for at ha de tanker og vil da hellere ikke af med min hund.

 

- Men opfylder vi alle dens behov, hvis man kan sige det sådan? - Og h ar vi overhovedet "ret" til at ha en hund?

 

 

Kom gerne med jeres mening..

For jer er I vovses flok og familie.
Du og din mand er alphahan og alphahun og jeres børn er jeres hvalpe.

Hundens plads er nederst i flokken og har man en venlig hund, så bøjer den sig også for dette heraki.
Hunden husker ikke om den for 1 år siden eller blot et halvt år siden var den 3. i jeres flok...den ved pr instinkt at førerne af flokken får hvalpe, og at de ligger over den, og den ved også at det focus den havde før, vil ændre sig når alpha parret får deres hvalpe, og at den ikke mere vil have den samme opmærsomhed.
Så nej, jeres hund lider ikke.
For den er det vigtigste, at den er i sin flok og sammen med førerne i flokken.
Så længe I går ture med den, leger med den og sørger for, at den får mad og drikke, så har det ikke så stor betydning, at den skal dele opmærksomheden.

Du kan dulme din dårlige samvittighed ved at sørge for, at den måske engang imellem får samvær med andre hunde, så den også får lidt sjov, det kunne være til dressur eller agility.
Men giver du den bort, vil den føle at den har svigtet og er blevet udstødt fra sin flok og det kan blive langt sværere for den at komme over det, og så er det, du virkeligt har svigtet den.
Er det sød og kærlig hund du har, jamen så skal den nok finde sin plads.

Du kan måske opleve, at den på et tidspunkt vil prøve, om den kan domminere jeres børn, når de begynder at gå, men der må du lige være på tæerne og sørge for, at den forstår at dens plads i herakiet er UNDER jeres børn. Til gengæld skal dine børn altid respektere, at hundens plads er hundens plads, og der har den ret til at være i fred.
Lige sådan skal de holde sig fra dens ting og dens mad og lade den være i fred, hvis den trækker sig væk og ikke vil plages eller pilles på.

Kærligst
Sussie

Den skal have mad og fred. Den skal kunne komme ud i luften når den skal tisse, den skal have omsorg og kærlighed og man må aldrig slå den.

Går man tur af og til, er det også godt. Men det er ikke det vigtigste.

Dernæst skal den aldrig være i tvivl om hvor den hører til i flokken, nemlig i bunden af hierakiet. Den skal ikke have mad først, men til sidst

SussieThyssen skriver:

For jer er I vovses flok og familie.
Du og din mand er alphahan og alphahun og jeres børn er jeres hvalpe.

Hundens plads er nederst i flokken og har man en venlig hund, så bøjer den sig også for dette heraki.
Hunden husker ikke om den for 1 år siden eller blot et halvt år siden var den 3. i jeres flok...den ved pr instinkt at førerne af flokken får hvalpe, og at de ligger over den, og den ved også at det focus den havde før, vil ændre sig når alpha parret får deres hvalpe, og at den ikke mere vil have den samme opmærsomhed.
Så nej, jeres hund lider ikke.
For den er det vigtigste, at den er i sin flok og sammen med førerne i flokken.
Så længe I går ture med den, leger med den og sørger for, at den får mad og drikke, så har det ikke så stor betydning, at den skal dele opmærksomheden.

Du kan dulme din dårlige samvittighed ved at sørge for, at den måske engang imellem får samvær med andre hunde, så den også får lidt sjov, det kunne være til dressur eller agility.
Men giver du den bort, vil den føle at den har svigtet og er blevet udstødt fra sin flok og det kan blive langt sværere for den at komme over det, og så er det, du virkeligt har svigtet den.
Er det sød og kærlig hund du har, jamen så skal den nok finde sin plads.

Du kan måske opleve, at den på et tidspunkt vil prøve, om den kan domminere jeres børn, når de begynder at gå, men der må du lige være på tæerne og sørge for, at den forstår at dens plads i herakiet er UNDER jeres børn. Til gengæld skal dine børn altid respektere, at hundens plads er hundens plads, og der har den ret til at være i fred.
Lige sådan skal de holde sig fra dens ting og dens mad og lade den være i fred, hvis den trækker sig væk og ikke vil plages eller pilles på.

Kærligst
Sussie

Du er bare en knag til at svare

Anonym skriver:

Hej De damer..

Jeg lå igår aftes og tænkte, hvad er et værdigt hundeliv egentlig?

Jeg elsker vores lille hund, men kan desværre mærker at han nogle gange bliver overset lidt pga vores lille pige og nok endnu mere når nr. 2 snart kommer. Vi går ture og leger med ham hver dag, men selvfølgelig ikke så meget som før vi fik børn.. Jeg hader mig selv for at ha de tanker og vil da hellere ikke af med min hund.

 

- Men opfylder vi alle dens behov, hvis man kan sige det sådan? - Og h ar vi overhovedet "ret" til at ha en hund?

 

 

Kom gerne med jeres mening..

Så længe der er tid til lidt leg og gåture tror jeg ikke du behøver være så bekymret, jeg er sikker på jeres lille hund har det rigtig godt hos jer, og når børnene er lidt ældre, kan de jo også lege ekstra med hunden

SussieThyssen skriver:

For jer er I vovses flok og familie.
Du og din mand er alphahan og alphahun og jeres børn er jeres hvalpe.

Hundens plads er nederst i flokken og har man en venlig hund, så bøjer den sig også for dette heraki.
Hunden husker ikke om den for 1 år siden eller blot et halvt år siden var den 3. i jeres flok...den ved pr instinkt at førerne af flokken får hvalpe, og at de ligger over den, og den ved også at det focus den havde før, vil ændre sig når alpha parret får deres hvalpe, og at den ikke mere vil have den samme opmærsomhed.
Så nej, jeres hund lider ikke.
For den er det vigtigste, at den er i sin flok og sammen med førerne i flokken.
Så længe I går ture med den, leger med den og sørger for, at den får mad og drikke, så har det ikke så stor betydning, at den skal dele opmærksomheden.

Du kan dulme din dårlige samvittighed ved at sørge for, at den måske engang imellem får samvær med andre hunde, så den også får lidt sjov, det kunne være til dressur eller agility.
Men giver du den bort, vil den føle at den har svigtet og er blevet udstødt fra sin flok og det kan blive langt sværere for den at komme over det, og så er det, du virkeligt har svigtet den.
Er det sød og kærlig hund du har, jamen så skal den nok finde sin plads.

Du kan måske opleve, at den på et tidspunkt vil prøve, om den kan domminere jeres børn, når de begynder at gå, men der må du lige være på tæerne og sørge for, at den forstår at dens plads i herakiet er UNDER jeres børn. Til gengæld skal dine børn altid respektere, at hundens plads er hundens plads, og der har den ret til at være i fred.
Lige sådan skal de holde sig fra dens ting og dens mad og lade den være i fred, hvis den trækker sig væk og ikke vil plages eller pilles på.

Kærligst
Sussie

Super godt svar

Lolli skriver:

Forstår din bekymring. Har det tit sådan med mine heste og mine katte, ja, alle mine dyr. Men nu skal man også passe på med at tillægge dyr for mange menneskelige følelser. At blive overset er ikke noget hunden kan "føle", men en følelse du kan tillægge den at have. Du siger, at dens behov bliver opfyldt og bliver leget med og går ture. Det vil jeg sige er et ganske værdigt hundeliv. Og hunden er jo tilfreds, hvis den bare for lov at opholde sig i nærheden af jer. Så ind i stuen med vovse, hvis det er der i sidder og hygger om aftenen.

Enig!

SussieThyssen skriver:

For jer er I vovses flok og familie.
Du og din mand er alphahan og alphahun og jeres børn er jeres hvalpe.

Hundens plads er nederst i flokken og har man en venlig hund, så bøjer den sig også for dette heraki.
Hunden husker ikke om den for 1 år siden eller blot et halvt år siden var den 3. i jeres flok...den ved pr instinkt at førerne af flokken får hvalpe, og at de ligger over den, og den ved også at det focus den havde før, vil ændre sig når alpha parret får deres hvalpe, og at den ikke mere vil have den samme opmærsomhed.
Så nej, jeres hund lider ikke.
For den er det vigtigste, at den er i sin flok og sammen med førerne i flokken.
Så længe I går ture med den, leger med den og sørger for, at den får mad og drikke, så har det ikke så stor betydning, at den skal dele opmærksomheden.

Du kan dulme din dårlige samvittighed ved at sørge for, at den måske engang imellem får samvær med andre hunde, så den også får lidt sjov, det kunne være til dressur eller agility.
Men giver du den bort, vil den føle at den har svigtet og er blevet udstødt fra sin flok og det kan blive langt sværere for den at komme over det, og så er det, du virkeligt har svigtet den.
Er det sød og kærlig hund du har, jamen så skal den nok finde sin plads.

Du kan måske opleve, at den på et tidspunkt vil prøve, om den kan domminere jeres børn, når de begynder at gå, men der må du lige være på tæerne og sørge for, at den forstår at dens plads i herakiet er UNDER jeres børn. Til gengæld skal dine børn altid respektere, at hundens plads er hundens plads, og der har den ret til at være i fred.
Lige sådan skal de holde sig fra dens ting og dens mad og lade den være i fred, hvis den trækker sig væk og ikke vil plages eller pilles på.

Kærligst
Sussie

Sikke en flot beskrivelse.. Tusind tak...

Giver mig meget mere ro i sindet og samvittigheden..