ER SÅ GLAD.Sgu på tide med en klarhed om hvorfor.

Jeg har  det som jeg har det..

Jeg panik angst og personlighedsforstrryelse.

Men jeg har skam også det der hedder posttraumatisk stress pga min skide lorte barndom så nu skal jeg tag piler resten af mit liv det er nu ok hvis det så kan hjælp mig til af have det bedre dag til dag. Det er dejligt endelig med en klarhed på hva de cA 100% mener man fejler.. + jeg skal den 2 feb starte i angstgruppe og det er så de næste 12 uger hver onsdag fra 10-12 med max 8 andre mennesker er sgu angst allerede i det der med af tag afsted og møde 8 andre mennesker og skal vi sidde meget ned osv.Pyha bussen osv..

Jeg har pyha den stor falcksygtransporte så jeg kan pyha bleve kørt ud og hjem de onsdage der...Så det tro jeg af jeg gør.

Vi må se hvordan det går skal helste komme alle gangene..

Det der jo er sværeste for mig er det med kl det til det mennekserne små rum og sidde meget ned..

Jeg blev tjekke for ADHD også og det mente psykologen ikke jeg have det er jo godt nok..

Knus fra Henriette

Henriettemortil4 skriver:

Jeg har  det som jeg har det..

Jeg panik angst og personlighedsforstrryelse.

Men jeg har skam også det der hedder posttraumatisk stress pga min skide lorte barndom så nu skal jeg tag piler resten af mit liv det er nu ok hvis det så kan hjælp mig til af have det bedre dag til dag. Det er dejligt endelig med en klarhed på hva de cA 100% mener man fejler.. + jeg skal den 2 feb starte i angstgruppe og det er så de næste 12 uger hver onsdag fra 10-12 med max 8 andre mennesker er sgu angst allerede i det der med af tag afsted og møde 8 andre mennesker og skal vi sidde meget ned osv.Pyha bussen osv..

Jeg har pyha den stor falcksygtransporte så jeg kan pyha bleve kørt ud og hjem de onsdage der...Så det tro jeg af jeg gør.

Vi må se hvordan det går skal helste komme alle gangene..

Det der jo er sværeste for mig er det med kl det til det mennekserne små rum og sidde meget ned..

Jeg blev tjekke for ADHD også og det mente psykologen ikke jeg have det er jo godt nok..

Knus fra Henriette

Hvor er det dog dejligt at der endelig er kommet en afklaring, så du har noget at forholde dig til. 
Det er jo ofte sådan en lettelse at vide og at kunne sige..jamen jeg har det sådan fordi.....

For min mands vedkommende var det også skønt efter han i år ud og år ind var rendt til læger, skolepsykologer, psykologer, specialundersøgelser osv endelig at kunne på sat en etiket på sin sygdom.
Lige pludseligt kunne man få lagt en ordentlig plan og et ordentligt skema for hvordan han bedst og optimalt muligt kan få et bedre liv...og jeg tror, at du vil have det på samme måde, når du først kommer ind i en rytme med den rette behandling.

Så herfra får du bare verdens største knus...jeg håber og ønsker for dig, at du med tiden vil få det bedre, og få håndteret lidt af dine problemer, så du kan få en, om ikke super tilværelse, så dog en tilværelse og et liv, hvor du, når du ser tilbage på det, kan sige...jo mit liv var ok, og jeg er trods alt glad for at have levet det.

Kærligst
Sussie

SussieThyssen skriver:

Hvor er det dog dejligt at der endelig er kommet en afklaring, så du har noget at forholde dig til. 
Det er jo ofte sådan en lettelse at vide og at kunne sige..jamen jeg har det sådan fordi.....

For min mands vedkommende var det også skønt efter han i år ud og år ind var rendt til læger, skolepsykologer, psykologer, specialundersøgelser osv endelig at kunne på sat en etiket på sin sygdom.
Lige pludseligt kunne man få lagt en ordentlig plan og et ordentligt skema for hvordan han bedst og optimalt muligt kan få et bedre liv...og jeg tror, at du vil have det på samme måde, når du først kommer ind i en rytme med den rette behandling.

Så herfra får du bare verdens største knus...jeg håber og ønsker for dig, at du med tiden vil få det bedre, og få håndteret lidt af dine problemer, så du kan få en, om ikke super tilværelse, så dog en tilværelse og et liv, hvor du, når du ser tilbage på det, kan sige...jo mit liv var ok, og jeg er trods alt glad for at have levet det.

Kærligst
Sussie

Tak ja jeg kan kun sige jeg ville ønske og altid ønske jeg aldrig have opleve 48 hjem midsbrug på min mor mig selv voldtaget gang på gang af den samme plejefar på mig gravid som 14 år og slå låst ind bidt af hund som min plejesønner satter i hovede på mig slå af cykelen og megte meget mere så hvis bare de 9-14 år af midt liv kunne pillers ud ville jeg nok godt kunne sig som du skriver der til sidste...

Men man lever jo nok kun en gang og jeg er komme så langt og gjort det siden jeg var 16 været mega åben ærlig og tro mod mig selv og andre...

JEG KAN IKKE LYVE FOR I MINE ØJNE LYVER JEG IKKE KUN FOR ANDRE MEN OGSÅ MIG SELV HVIS JEG GØR DET.

Jeg er lært af komme vider og taler åben om det til folk jeg dårlig kennder er endelig nemmeste ind dem der er mig meget tæt på som min mor f.eks den går slet ikke hun vil heller ikke..så ja..

Min søster på min mors side som kom 2 sidste ud af 5 tøsse af 3 mænd min mor fik 5 børn med hende snakker jeg så meget med vi alle 5 fejler hcver vores + det til pykisk og fysisk..

Vi må leve med det eller lade være.

Jeg tager så min tur som de sikkert også gør forskelden på dem og mine 4 søsken er jeg har 3 børn + en bonus søn + en mand der ikke lige altid forstå mig osv.men sådan er det nok heller ikke nemt...

mine 4 søsken har ingen børn af og til en kæreste så ikke men de er jo også nu her kun 22-24 og tvillingerne er 27.

hved min søster maria på 24 har bortaline (Tro jeg det staves)og angst. de andre 3 hver sit hende/therese på 22 ikke det vilde hun var pyha så lille men hun kan tit være ked osv.. men eller ikke det vilde pyha for det..

therese og maria kom i en plejefamilie da de var blot 1 og 3 år tvillinger var 1½-2 år og jeg var 9  år da vi tre endelig bleve tvangsfejrne vi kom i hver vores 3 plejefamilie maria og theres i en tvillinge i en og jeg som den første i en igen.Før det have jeg været i 2 andre men fra jeg var 5½ til 9 boede jeg hjemme hos min mor og hva jeg ikke så var ikke så lidt husk alt.Tvillingerne bleve født da jeg var næsten 7 år mdr efter blev jeg syg år så nået af være mor i 1½-2 år inde vi bleve fejrne.

Pga alkoldhold mange mænd vold på min mor osv.

Jeg husk den tid som i går min mor dræk ikke hverdag det man siger torsdag til mandag morgen men ja det er jo næsten også godt det sammen for af og til kom hun ikke hjem om natten ikke før om morgen osv.så stort ansvar for en kun 7år pige/Mig..

Den da i dag ringer min mor fuld så hej hej ring når du er edru gider hende ikke og hendes fuldesnak..Jeg er så stærk i dag hun kan redne mig når hun er fuld og dum og høre på..slukke tlf hvis hun ikke fatter jeg ikke gider tag tlf  3 gang på de her 3½ år har jeg prøve hun gider og var indlagt skulle død mente hun her sidste gang var ikke i lørdag men fori lørdags der var det en mad der ringede på hendes tlf til mig hun have hjertestop sagde han men hvordan h kunne hun så snakke i bagrunden jeg fik hende da hun ville sagde hun var hved af død jeg sagde gud er du ej ellers ville du ikke kunne snakke i tlf og ende endelig med af smække på kl var 22 om aften godt nok lørdag men hvis hun var hved af død tro jeg sgu nok en læge sygplejeske ville ringe til mig og ikke hende..

Men nok om det hun  har siden jeg blev 16 år ikke drukke så tit hun tager sine tur med mellerum pyha for det selvom det er skid iiiiii....

Nok herfra det blev langt søde..

Ud og ryge nu pyha.... mit hovede nu...

Knusssss

Henriettemortil4 skriver:

Tak ja jeg kan kun sige jeg ville ønske og altid ønske jeg aldrig have opleve 48 hjem midsbrug på min mor mig selv voldtaget gang på gang af den samme plejefar på mig gravid som 14 år og slå låst ind bidt af hund som min plejesønner satter i hovede på mig slå af cykelen og megte meget mere så hvis bare de 9-14 år af midt liv kunne pillers ud ville jeg nok godt kunne sig som du skriver der til sidste...

Men man lever jo nok kun en gang og jeg er komme så langt og gjort det siden jeg var 16 været mega åben ærlig og tro mod mig selv og andre...

JEG KAN IKKE LYVE FOR I MINE ØJNE LYVER JEG IKKE KUN FOR ANDRE MEN OGSÅ MIG SELV HVIS JEG GØR DET.

Jeg er lært af komme vider og taler åben om det til folk jeg dårlig kennder er endelig nemmeste ind dem der er mig meget tæt på som min mor f.eks den går slet ikke hun vil heller ikke..så ja..

Min søster på min mors side som kom 2 sidste ud af 5 tøsse af 3 mænd min mor fik 5 børn med hende snakker jeg så meget med vi alle 5 fejler hcver vores + det til pykisk og fysisk..

Vi må leve med det eller lade være.

Jeg tager så min tur som de sikkert også gør forskelden på dem og mine 4 søsken er jeg har 3 børn + en bonus søn + en mand der ikke lige altid forstå mig osv.men sådan er det nok heller ikke nemt...

mine 4 søsken har ingen børn af og til en kæreste så ikke men de er jo også nu her kun 22-24 og tvillingerne er 27.

hved min søster maria på 24 har bortaline (Tro jeg det staves)og angst. de andre 3 hver sit hende/therese på 22 ikke det vilde hun var pyha så lille men hun kan tit være ked osv.. men eller ikke det vilde pyha for det..

therese og maria kom i en plejefamilie da de var blot 1 og 3 år tvillinger var 1½-2 år og jeg var 9  år da vi tre endelig bleve tvangsfejrne vi kom i hver vores 3 plejefamilie maria og theres i en tvillinge i en og jeg som den første i en igen.Før det have jeg været i 2 andre men fra jeg var 5½ til 9 boede jeg hjemme hos min mor og hva jeg ikke så var ikke så lidt husk alt.Tvillingerne bleve født da jeg var næsten 7 år mdr efter blev jeg syg år så nået af være mor i 1½-2 år inde vi bleve fejrne.

Pga alkoldhold mange mænd vold på min mor osv.

Jeg husk den tid som i går min mor dræk ikke hverdag det man siger torsdag til mandag morgen men ja det er jo næsten også godt det sammen for af og til kom hun ikke hjem om natten ikke før om morgen osv.så stort ansvar for en kun 7år pige/Mig..

Den da i dag ringer min mor fuld så hej hej ring når du er edru gider hende ikke og hendes fuldesnak..Jeg er så stærk i dag hun kan redne mig når hun er fuld og dum og høre på..slukke tlf hvis hun ikke fatter jeg ikke gider tag tlf  3 gang på de her 3½ år har jeg prøve hun gider og var indlagt skulle død mente hun her sidste gang var ikke i lørdag men fori lørdags der var det en mad der ringede på hendes tlf til mig hun have hjertestop sagde han men hvordan h kunne hun så snakke i bagrunden jeg fik hende da hun ville sagde hun var hved af død jeg sagde gud er du ej ellers ville du ikke kunne snakke i tlf og ende endelig med af smække på kl var 22 om aften godt nok lørdag men hvis hun var hved af død tro jeg sgu nok en læge sygplejeske ville ringe til mig og ikke hende..

Men nok om det hun  har siden jeg blev 16 år ikke drukke så tit hun tager sine tur med mellerum pyha for det selvom det er skid iiiiii....

Nok herfra det blev langt søde..

Ud og ryge nu pyha.... mit hovede nu...

Knusssss

 

 puha det du har oplevet i dit liv burde ingen børn opleve jeg kan slet ikek forstå at voksne menensker kan opføre sig sådan  det er altid lettere at se de fysiske skavanker selmom det er de psykiske der giver størst ar.

Pøj pøj og stort kram til dig

Henriettemortil4 skriver:

Tak ja jeg kan kun sige jeg ville ønske og altid ønske jeg aldrig have opleve 48 hjem midsbrug på min mor mig selv voldtaget gang på gang af den samme plejefar på mig gravid som 14 år og slå låst ind bidt af hund som min plejesønner satter i hovede på mig slå af cykelen og megte meget mere så hvis bare de 9-14 år af midt liv kunne pillers ud ville jeg nok godt kunne sig som du skriver der til sidste...

Men man lever jo nok kun en gang og jeg er komme så langt og gjort det siden jeg var 16 været mega åben ærlig og tro mod mig selv og andre...

JEG KAN IKKE LYVE FOR I MINE ØJNE LYVER JEG IKKE KUN FOR ANDRE MEN OGSÅ MIG SELV HVIS JEG GØR DET.

Jeg er lært af komme vider og taler åben om det til folk jeg dårlig kennder er endelig nemmeste ind dem der er mig meget tæt på som min mor f.eks den går slet ikke hun vil heller ikke..så ja..

Min søster på min mors side som kom 2 sidste ud af 5 tøsse af 3 mænd min mor fik 5 børn med hende snakker jeg så meget med vi alle 5 fejler hcver vores + det til pykisk og fysisk..

Vi må leve med det eller lade være.

Jeg tager så min tur som de sikkert også gør forskelden på dem og mine 4 søsken er jeg har 3 børn + en bonus søn + en mand der ikke lige altid forstå mig osv.men sådan er det nok heller ikke nemt...

mine 4 søsken har ingen børn af og til en kæreste så ikke men de er jo også nu her kun 22-24 og tvillingerne er 27.

hved min søster maria på 24 har bortaline (Tro jeg det staves)og angst. de andre 3 hver sit hende/therese på 22 ikke det vilde hun var pyha så lille men hun kan tit være ked osv.. men eller ikke det vilde pyha for det..

therese og maria kom i en plejefamilie da de var blot 1 og 3 år tvillinger var 1½-2 år og jeg var 9  år da vi tre endelig bleve tvangsfejrne vi kom i hver vores 3 plejefamilie maria og theres i en tvillinge i en og jeg som den første i en igen.Før det have jeg været i 2 andre men fra jeg var 5½ til 9 boede jeg hjemme hos min mor og hva jeg ikke så var ikke så lidt husk alt.Tvillingerne bleve født da jeg var næsten 7 år mdr efter blev jeg syg år så nået af være mor i 1½-2 år inde vi bleve fejrne.

Pga alkoldhold mange mænd vold på min mor osv.

Jeg husk den tid som i går min mor dræk ikke hverdag det man siger torsdag til mandag morgen men ja det er jo næsten også godt det sammen for af og til kom hun ikke hjem om natten ikke før om morgen osv.så stort ansvar for en kun 7år pige/Mig..

Den da i dag ringer min mor fuld så hej hej ring når du er edru gider hende ikke og hendes fuldesnak..Jeg er så stærk i dag hun kan redne mig når hun er fuld og dum og høre på..slukke tlf hvis hun ikke fatter jeg ikke gider tag tlf  3 gang på de her 3½ år har jeg prøve hun gider og var indlagt skulle død mente hun her sidste gang var ikke i lørdag men fori lørdags der var det en mad der ringede på hendes tlf til mig hun have hjertestop sagde han men hvordan h kunne hun så snakke i bagrunden jeg fik hende da hun ville sagde hun var hved af død jeg sagde gud er du ej ellers ville du ikke kunne snakke i tlf og ende endelig med af smække på kl var 22 om aften godt nok lørdag men hvis hun var hved af død tro jeg sgu nok en læge sygplejeske ville ringe til mig og ikke hende..

Men nok om det hun  har siden jeg blev 16 år ikke drukke så tit hun tager sine tur med mellerum pyha for det selvom det er skid iiiiii....

Nok herfra det blev langt søde..

Ud og ryge nu pyha.... mit hovede nu...

Knusssss

 

Pyha, sikke nogle grimme oplevelser.

Vil bare lige sige, at det her jo er et meget offentlig forum, hvor man hurtig kan google sig frem til debatterne, så hvis dine søskende (med navns nævnelse) ikke er lige så åbne omkring det, så er det måske ærligt, at de bliver nævnt. Bare en tanke.

I øvrigt fedt at du kommer i behandling. Håber virkelig at det hjælper. Terapi er vejen frem, når man skal have bearbejdet en hård barndom.

Puuha..stakkels lille ven.
Når jeg hører den slags, så bløder mit hjerte og jeg føler 1000 glasskår blive drejet rundt i det.
Jeg ville sådan ønske at du havde haft et barndomhjem som mit, en mor og far som mine, eller at jeg kunne have været din plejemor om ikke andet.
Så jeg kunne have holdt om dig og guidet dig ud i verden som en sund og helet lille sjæl, ligesom jeg har holdt om og støttet mange børn og unge i mit liv.
Men..hvad der er sket dig, kan ikke ændres, men er glad for at du er stærk nok til at kæmpe dig igennem det.
Og...jeg er lige her...men det ved du allerede.

Albertesmor skriver:

 puha det du har oplevet i dit liv burde ingen børn opleve jeg kan slet ikek forstå at voksne menensker kan opføre sig sådan  det er altid lettere at se de fysiske skavanker selmom det er de psykiske der giver størst ar.

Pøj pøj og stort kram til dig

NEJJJ INGEN BØRN...

Tænker hvor h var kommune henne den gang første fjerne de mig ok for det men så i en plejefamiliue hvor jeg første nat blever taget på af manden da jeg sov imellem dem...

sådan starte  det småt og tog til og 1 og sidste gang sket i nov lige før min 14 års fødselsdag og blev der gravid kan ikke være andre datoer og cykel græden ind til kommune 5 km og ja jeg var fuld af lort osv osv sagde min plejemor til min sagsbehandler da min sagsbehandler hørt min historie sagde hun to min skal lige finde din sag og hente nået saftevand til dig og kaffe til mig.,Hved du hva hun gjorede for jeg gik efter hende hun gik lige ned på min plejemor kontor og sagde hva er det der sker hjemme hos jer med henriette hun kigge underligt på min sagsbehandler og sagde af jeg var en tyv slå hund sparke osv til heste og kørne hun sagde alt muligt som slet ikke passe ( det væreste var hendes mand tilstå overfor hende 14 dage før da han gjorede det) og han rørte mig ikke i 14 dag før den dag den 20 nov jeg blev 14 år den 29 nov og den 24 feb flytte jeg første derfra før have de ikke funde et nyt hjem til mig den tid der var jeg meste hos min mor to tætte veninde stak af nok 100 gang politie kørte mig nok hjem de 10 af gange og 80 af gange opgave de til jeg selv kom tilbage for have jo mine dyr der så var ikke helt let bare af bleve væk heletiden for de passe dem ikke osv...

den dag jeg flytte den 24 fe 1992 var JUBUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUU...

men 2 påske dag blev jeg indlagt og bløde og fæde en datter om aften kunne de fortælle mig jeg ville ikke vide det sagde jeg men sække sagde se hende nu inden hun dør....

sækken var min eks plejemors veninde.... så min sage VÆK....

ingen beviser prøve i 97 igen med en psykolog og lægen uden held mine sag er væk.... hvorfor mon....

Henriette

Henriettemortil4 skriver:

NEJJJ INGEN BØRN...

Tænker hvor h var kommune henne den gang første fjerne de mig ok for det men så i en plejefamiliue hvor jeg første nat blever taget på af manden da jeg sov imellem dem...

sådan starte  det småt og tog til og 1 og sidste gang sket i nov lige før min 14 års fødselsdag og blev der gravid kan ikke være andre datoer og cykel græden ind til kommune 5 km og ja jeg var fuld af lort osv osv sagde min plejemor til min sagsbehandler da min sagsbehandler hørt min historie sagde hun to min skal lige finde din sag og hente nået saftevand til dig og kaffe til mig.,Hved du hva hun gjorede for jeg gik efter hende hun gik lige ned på min plejemor kontor og sagde hva er det der sker hjemme hos jer med henriette hun kigge underligt på min sagsbehandler og sagde af jeg var en tyv slå hund sparke osv til heste og kørne hun sagde alt muligt som slet ikke passe ( det væreste var hendes mand tilstå overfor hende 14 dage før da han gjorede det) og han rørte mig ikke i 14 dag før den dag den 20 nov jeg blev 14 år den 29 nov og den 24 feb flytte jeg første derfra før have de ikke funde et nyt hjem til mig den tid der var jeg meste hos min mor to tætte veninde stak af nok 100 gang politie kørte mig nok hjem de 10 af gange og 80 af gange opgave de til jeg selv kom tilbage for have jo mine dyr der så var ikke helt let bare af bleve væk heletiden for de passe dem ikke osv...

den dag jeg flytte den 24 fe 1992 var JUBUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUU...

men 2 påske dag blev jeg indlagt og bløde og fæde en datter om aften kunne de fortælle mig jeg ville ikke vide det sagde jeg men sække sagde se hende nu inden hun dør....

sækken var min eks plejemors veninde.... så min sage VÆK....

ingen beviser prøve i 97 igen med en psykolog og lægen uden held mine sag er væk.... hvorfor mon....

Henriette

 til dig, kan slet ikke sætte mig ind i hvordan du har det eller har haft det for den sags skyld, desværre synes jge ofte man hører den slags historier med børn og plejefamilier.

Stor knus til dig

KaMa skriver:

Pyha, sikke nogle grimme oplevelser.

Vil bare lige sige, at det her jo er et meget offentlig forum, hvor man hurtig kan google sig frem til debatterne, så hvis dine søskende (med navns nævnelse) ikke er lige så åbne omkring det, så er det måske ærligt, at de bliver nævnt. Bare en tanke.

I øvrigt fedt at du kommer i behandling. Håber virkelig at det hjælper. Terapi er vejen frem, når man skal have bearbejdet en hård barndom.

 

skriver dem jo kun med fornavn og ikke om dem som så kun om mig selv de er jo kun nævnt kort om de kom i plejefamilie det er alt......

og de er åben de to små af dem især maria...

Men takker...

Albertesmor skriver:

 til dig, kan slet ikke sætte mig ind i hvordan du har det eller har haft det for den sags skyld, desværre synes jge ofte man hører den slags historier med børn og plejefamilier.

Stor knus til dig

Ja igellem årne har jeg også mødt andre f.eks på det skolehjem jeg der den 24 feb 1992 kom på..

der var andre ellers deres fars bror eller ligne..

Henriette