små ked, eller måske bare nervøs...

jeg ved ikk hva jeg skal sige, men jeg har brug for snakke med nogen der følger mig..

jeg er igang med min tredje graviditet, de to sidste gange er endt i naturlige aborter, hvilket nok har været bedst når jeg tænker tilbage på mit liv dengang, men den her gang, der skal det lykkes, men men men, jeg er nået til samme tid i graviditeten hvor det gik galt de sidste to gange, så selvfølgelig sidder jeg nu med en ubehagelig fornemmelse af at det skal ske igen, det at jeg endnu ikke har nogen synlige tegn på at jeg er i 12 uge gør mig endnu mere nervøs...

desværre føler jeg ik at min kæreste forstår mig, og min mor er ikk rigtigt til at snakke med, for hun ved ikk helt hvordan hun har det med at jeg er gravid, venner har jeg ikk mange af, og slet ingen jeg føler jeg kan snakke med om det...  

jeg skal til terminsbestemmelse i morgen på hvidovre hospital klokken 8.15,  og nu ved jeg ikk helt præcis hvordan det forgår, men jeg er bare så bange for at gå alene derfra med en eventuelt dårlig nyhed....har rigtigt ondt i maven af at tænke på det her, og jeg har ikk sovet ordenligt i to uger fordi tankerne bare virvler omkring emnet i et stort kaos...  jeg er så nervøs!

jeg græder mig i søvn hver nat når drømmene endelig beslutter at presse sig på og overtage mit tunge sind, men hvor længe skal det stå på..

ved ikk hva i skulle kunne gøre herinde, havde bare noget at komme af med...

suk...

kram til jer alle og go aften!

mika-forhåbentlig fremtidig mor

Jeg har selv prøvet at midste 5 gange. Har en søn og jeg er gravid i uge 28. Men jeg er os altid nervøs når jeg skal til den første scanning og tiden der op til.

Har du ikke en der skal med til scanning???

mika.F skriver:

jeg ved ikk hva jeg skal sige, men jeg har brug for snakke med nogen der følger mig..

jeg er igang med min tredje graviditet, de to sidste gange er endt i naturlige aborter, hvilket nok har været bedst når jeg tænker tilbage på mit liv dengang, men den her gang, der skal det lykkes, men men men, jeg er nået til samme tid i graviditeten hvor det gik galt de sidste to gange, så selvfølgelig sidder jeg nu med en ubehagelig fornemmelse af at det skal ske igen, det at jeg endnu ikke har nogen synlige tegn på at jeg er i 12 uge gør mig endnu mere nervøs...

desværre føler jeg ik at min kæreste forstår mig, og min mor er ikk rigtigt til at snakke med, for hun ved ikk helt hvordan hun har det med at jeg er gravid, venner har jeg ikk mange af, og slet ingen jeg føler jeg kan snakke med om det...  

jeg skal til terminsbestemmelse i morgen på hvidovre hospital klokken 8.15,  og nu ved jeg ikk helt præcis hvordan det forgår, men jeg er bare så bange for at gå alene derfra med en eventuelt dårlig nyhed....har rigtigt ondt i maven af at tænke på det her, og jeg har ikk sovet ordenligt i to uger fordi tankerne bare virvler omkring emnet i et stort kaos...  jeg er så nervøs!

jeg græder mig i søvn hver nat når drømmene endelig beslutter at presse sig på og overtage mit tunge sind, men hvor længe skal det stå på..

ved ikk hva i skulle kunne gøre herinde, havde bare noget at komme af med...

suk...

kram til jer alle og go aften!

mika-forhåbentlig fremtidig mor

 

Også jeg er lige her...altid til en snak.
Har selv været i den båd..så jeg ved hvordan du har det.
Men du er ikke alene, bare så du ved det.
Måske bor en af pigerne herinde i nærhden af dig og kan følges med dig???
Og så skriver du ellers, alt det du har lyst til...vi skal nok stå bag dig med trøst, støtte og opmundtring.

Kærligst
Sussie

desværre har min kæreste haft fridag i dag for at være der for hans ti årige datter da hun skulle til noget maveundersøgelse på hospitalet så chefen lader ham ikk holde fri i morgen.. og har efterhånden snakket med alle, men folk har jo arbejde og uddannelse, så alene afsted med mig.. suk.. ja, jeg sukker en del for tiden, til stor irritation for kæresten, men det må han leve med, nemlig...

terminsbestemmelse, forgår det ved scanning? har aldrig haft læger and so indblandet i min graviditet, så er lidt lost i alt det her... :/ meget rart at vide syns jeg! ^^

tak sussie, tusind tak! ved ikk hva ellers jeg kan sige, ærligt, så sidder jeg lige nu og små græder, og kæresten, ja, han syns bare jeg skal tage mig sammen, han fatter bare ingen ting,   taget i betragtning at hans første fødte var dødsfødt skulle man mene at han på et eller andet punkt kunne følge mig.. bare lidt..