Det her er hvad jeg fandt..
FAKTA OM MULIGHEDSERKLÆRINGEN
• Arbejdsgiver kan kræve en mulighedserklæring både ved kortvarigt,
gentaget og langvarigt fravær, og det er ikke et krav, at mulighedserklæringen
udarbejdes under sygeperioden. Erklæringen kan udarbejdes, når
en medarbejder er vendt tilbage til arbejdet – oftest med henblik på at
undgå nye sygdomsperioder.
• Medarbejderen har pligt til – hvis sygdommen tillader det – at deltage,
når arbejdsgiver indkalder til samtale for at begynde at udarbejde
muligheds erklæringen. Samtalen kan dog klares over telefonen eller helt
aflyses, hvis han/hun er for syg
• Man er ikke forpligtet til at acceptere væsentlige ændringer i sit
ansættelsesforhold i overensstemmelse med reglerne om væsentlige
ændringer i ansættelsesforholdet
• Man har ikke pligt til at oplyse sin sygdomsdiagnose, men derimod om
funktionsbegrænsninger konkret i forhold til sit arbejde
• Man har ret til at medbringe en bisidder til samtalen
• Omkostningerne forbundet med mulighedserklæringen afholdes af
arbejdsgiveren.
• Skabelonen til mulighedserklæringen er udarbejdet af Lægeforeningens
Attestudvalg i samarbejde med Arbejdsmarkedsstyrelsen. Arbejdsmarkedets
parter har været inddraget i arbejdet.
• Mulighedserklæringen er led i et forlig mellem regeringen, Dansk
Folkeparti, De Radikale og Liberal Alliance. Med forliget godkendte
partierne den trepartsaftale, som regeringen havde indgået med
arbejdsmarkedets parter.