Hvordan med jeres "Mænd" og slem bækkenløsning??

Det lyder godt nok ikke sjovt.. Synes han virker meget uforstående og ligeglad med du er i smerter..

Altså nu har jeg ikke fået konstateret bækkenløsning.. men har mange smerter og derudover så hævede fødder og fingre at jeg har svært ved at gå og kan bare ikke holde ud at være i min egen krop.. specielt om aftenen.. Min kæreste han er altid god de første dage når der opstår noget.. men så glemmer han det ligesom lidt også er det mig der laver alle tingene igen..

Ved ikke om det er normalt at mænd er sådan.. men håber da virkelig han bliver bedre, så du kan få lidt hvile.. Har du snakket med ham om det?

Ja vi havde en "episode" for ca 2 uger siden ang et job han ville søge, men hvor det ville ende med at jeg stort set skulle være alenemor og forklarede ham hvor meget jeg har behov for hans hjælp herhjemme med pigerne og i det daglige på grund af mine smerter.. og så var det han fyrede den der bemærkning af: Hvad i al verden gjrode du de andre gange???

Slet ingen forståelse og igen så føler jeg at han bare tror at det hele er fis og humbug fra min side...

Ta din mand med til læge/jordemoder og få dem til at forklare konsikvenserne. Det er ikke for sjov at kroppen siger stop og man skal altså lytte til sin krop. Jeg synes han lyder rigtig streng.

Dusty skriver:

Ta din mand med til læge/jordemoder og få dem til at forklare konsikvenserne. Det er ikke for sjov at kroppen siger stop og man skal altså lytte til sin krop. Jeg synes han lyder rigtig streng.

Ja vi skal til jdm på torsdag og har tænkt mig at fortælle hvor slemt mine smerte er og sådan noget og håber selvf lidt, at hun dunker ham oven i hovedet, for det hjælper åbenbart ikke når jeg selv gør det..synes bare det er super ubehageligt at kan mærke at det bliver værre og værre for hver dag uden mulighed for at slappe ordnetlig af eller få den hvile jeg har behov for...men er nød til at slæbe mig igennem hverdagen med oprydning, piger, mad, vasketøj, køren frem og tilbage bare fordi han ikke lige tror på mig..

wiebking skriver:

ja altså.....ihh....synes sgu jeg er lidt frustreret..

Synes at kan læse mig til at i (næsten alle) har en dejlig kæreste/mand, der bare er så super forstående og hjælpsomme og alt sådan noget, så føler mig lidt palle alene...

Jeg har en seriøs slem bækkenløsning SAMT en diskusprolaps i lænden som er kommet i forbindelse med denne graviditet..og jeg har SÅÅÅ voldsomme smerter og jeg kan ikke køre bil mere( er nød til at hive mit venstre ben op på koblingen da jeg ikke selv kan løfte benet), jeg kan lige til nød og næppe komme op af sengene om morgen efter en god nat´s hvile, men efter 5 min i sofaen så starter det forfra...

Min læge har "ordineret" ekstra meget hvile på min vandrejournal...

Mit problem ligger i, at jeg ikke rigtig føler at min kæreste tror på mig trods konstant av og råben over smerterne...Der er ikke rigtig noget hjælp/ynk at hente fra ham...hvis pigerne råber på mig, bliver han gerne siddende i sofaen selvom det tager mig 10 min at rejse mig og få gang i bækkenet og benene...

Jeg har forklaret ham alle de ting jeg ikke må, vist ham hvad lægen har skrevet og så videre..men det er bare som om han tror at jeg bare skal brokke mig for at slippe for at lave noget... Han kom også med en sur bemærkning den anden dag: Ja hvad i al verden gjorde du de andre gange???( han er ikk far til pigerne)

Jeg blev så skuffet over denne bemærkning og kan på ingen måde få den hvile jeg skal have og som jeg virkelig har behov for...

Jeg har ikke rigtig nogen ide om hvad konsekvensen er, at jeg har det så slemt med mit bækken denne gang og ikke kan få den hvile jeg ved jeg skal have...

Så jeg "fare" jo rundt og ordner pigerne, køre dem afsted selvom jeg ikke kan, ordner hjemmet og alt muligt og jeg kan bare mærke at det går mig på det hele og kan mærke at det bliver værre og værre for hver dag der går....

Ved ikke rigtig hvad jeg ville med det her... nok høre hvordan jeres mænd/kærester reagere på jeres bækkenløsning...om jeg er den enste med en mistroisk mand..

Altså nogle mænd...hulemænd kalder jeg dem....suk!!

Kan din læge ikke indlægge dig i en uges tid til aflastning? Så kan det jo være din gemal komemr på andre tanker, når hans kone først bliver indlagt?
Du kan jo med sindsro sige til lægen, at du ingenforståelse eller hvile får fra din mands side.
Har du haft ham med oppe til lægen, så der kunne blive talt lidt kontant til ham fra lægens side??
Ellers var det måske en ide!!

Kærligst
Sussie