Hej piger.
Det må siges at være lang tid siden, jeg har givet lyd fra mig. Var lige inde og tjekke mine indlæg og sidste indlæg er skrevet i starten af oktober 2010
.
Vi har simpelthen været plaget af sygdom konstant. Jeg vil ikke refere til Peter og mig, men jeg kan nævne at Silas har været igennem:
- tredags-feber
- 2 x mellemørebetændelse
- influenza
- skoldkopper
For pokker da det har været hårdt, men nu ser det ud til, at vi alle er på banen igen.
Silas er endvidere igennem en periode lige nu, hvor han bare vil alt og får han ikke lov, så smider han sig på gulvet og skriger hysterisk (som at se Peter, da han var lille
). Drengen er også begyndt at snakke nu. Han render i hælene på farfar og siger "papar" og far = "Peteeeeer" (hehe... Peter prøver ihærdigt at lære ham at sige far i stedet). Han ynglingslegetøj er biler og det ord kan han selvfølgelig også sige.
Ellers går dagene bare med arbejde. Det er hårdt at være ny-lærer-i-job, men jeg er også blevet bekræftet i, at det er det jeg vil. Ungerne er fantastiske og så har jeg verdens bedste kollegaer
.
Der ud over bruger jeg meget af min tid på at planlægge min kære mands 30 års fødselsdag. Han er ikke meget for at holde noget, så jeg har inviteret alle venner og familie til et brag af en fest her i februar. Glæder mig til at fejre ham
.
På fredag skal Silas passes. Peter og jeg tager i biografen, ud og spise bagefter og lørdag, inden vi henter Silas, tager vi ud og får en omgang brunch. Lige hvad vi har brug for. Der har ikke været meget tid til kærlighedslivet de sidste mange mdr.
Der er bare sket så meget, og kan slet ikke finde ud af, hvad jeg skal fortælle jer. Bliver jo et evighedsindlæg, hvis jeg bliver ved, så tror jeg stopper her.
Jeg vil ønske jer der venter sig STORT TILLYKKE. Dejligt med flere NS babyer. Og så vil jeg se, om jeg ikke kan komme lidt mere på banen herinde og få opdateret mig i indlægene.
Ida
