døren blev åben, og det først min Morfar sagde var "kom her", og jeg gik lige ind i hans bamse favn og fik et kæmpe knus, imens vi begge sagde "jeg har savnet dig" - og så stortude vi begge 2.... (kæft jeg havde savnet det knus)! Da vi fik løsnet os fra hinanden, kom min Bedste og sagde "jamen Trine er det dig", og så faldte jeg i hendes favn og tude lidt mere.... 
Jeg fik stammet frem at jeg havde savnet dem, og elskede dem højt, og var bange for om de vil smække døren i igen, de sagde begge "nej nej du er altid velkommen her"..
Jeg kom ind og vi sad og hyggede og snakkede, græd lidt på skift (mest min morfar der sad og blev ved med at snøfte) 
Vi blev enige om vi ikke behøves at snakke om fortiden, og de vil absolut ikke hører en undskyldning fra min side..
Jeg spurgte min Morfar hvorfor han ikke havde gjort noget? nu jeg havde prøvet at kontakte ham i 2 år, sidst med et brev i december.. Han svarede "pas, min skat, jeg var bange"..
Bedste blev ved med at gå rundt om mig og nusse mit hår, imens hun fortalte var glade de var...
Åhh suk, jeg var der i ca. 3 timer, spiste frokost med dem.. og jeg var virkelig min morfars 8 årige pige igen
Tak for opbakning, tøser - tak fordi i endelig fik mig til at ta afsted, ellers havde jeg har fået ro.. 
Så kan jeg ærge mig over, jeg ikke gjorde det noget før.. men tiden var nok bare ikke til det.. Det var den først idag!!
Min Morfar har hjerteproblemer samt hofteproblemer, så er overlykkelig over jeg tog mig sammen - og glæder mig til minderne/fremtiden med dem.....
Vi skal alle 3 derud snareste - nu skal de ha lov at sunde sig over jeg kom idag
Har aldrig været så lettet som jeg er NU!
Kan varmt anbefale det - Livet er for godt til fjender/uvenskaber - gør noget ved det!! måske det er forsent imorgen
