Anonym skriver:
I sidste weekend var jeg til en fest, hvor både min kæreste og jeg deltog. Men da det ikke er helt officielt endnu vidste ingen det. Og vi syntes egentlig også vi var ret gode, til ikke at vise nogle følelser for hinanden, når vi var sammen til den fest. (grunden til ingen ved det endnu er at det er så "nyt" endnu..)
Men der var så en af mine virkelig gode venner, der lagde ret kraftigt an på mig. Og han er typen, der er meget ligeud i sin måde at være på, så han spurgte mig direkte om jeg ikke ville snave med ham. Jeg troede egentlig bare det var for sjov, han spurgte. Men det var det åbenbart ikke. På det tidspunkt så han ikke særlig skuffet ud.
Men senere spurgte han mig igen, hvor jeg også svarede nej. Der ændrede han fuldstændig holdning. Fra glad og frisk, til nærmest trist og fornærmet. Da jeg sagde til ham at han ikke skulle blive så ked af det ligenu, begyndte han bare på den der forsvarstale med at det var da ikke noget og han var da ikke ked af det. Jeg blev egentlig rimelig ked af at have såret en af mine venner på den måde, men hvad dælen gør man ellers i en sådan situation?
Da han så i mandags endelig svarer mig på en mine beskeder, spørger han om hvorfor jeg har stået og kysset med xxx, som jo så er min kæreste og en af hans bedste venner.
Jeg er vildt bange for at have mistet en god ven nu, men hvad skal jeg lige gøre? Syntes det er ret svært.. 
Snave...hvor afskyeligt..alene ordet får det til at vende sig i mig..og hvor er det dog uromantisk.
En gang i mit liv, var der en af mine bekendte, der under en fest kom hen og henåndede i mit øre, om jeg ville med hjem og "kneppe".
På MIG..det var også lige det helt rigtige at gøre 
Hvad den slags angår, så kan jeg lige pludselig gå til at være en D_A_M_E. Hvilket jeg også tror han fandt ud af.
Jeg var ikke så gammel, måske 23, men jeg vendte mig stille om og så iskoldt på ham og sagde:
"Nej, det ved Gud jeg ikke vil.
For det første så *biiip'er* jeg ikke, jeg elsker eller til nøds har sex, jeg er ingen kanin, og for det andet så gør jeg det kun med en jeg finder, er en gentleman.
Og så vendte jeg ryggen til og gik.
Han lignede en slukøret hund, kunne jeg se ud af øjenkrogen.
Bvadr!! Sir jeg bare.
Men helt ærligt..det er altså ikke dit problem.
Han må se at komme over det.
For det første er det vejen til at ødelægge venskaber, at gå og kysse i flæng, og for det andet, så kan han da ikek være ret meget ven, når det kommer til opførsel.
At det er hans ven, du er blevet kæreste med, skal du bare springe op og falde ned på, fyren vil sikkert alligevel glide ud af jeres bekendtskabskreds når I evt. ofentliggør det og det går op for ham, hvor meget han har dummet sig.
Så lad ham være..hvis han er en virkelig ven, så går det over og hvis ikke...så kan det også være det samme.
Kærligst
Sussie
