Hey.
Vi blev indlagt direkte fra lægen igår, nærmest som forventet.
Hun har fået taget et hav af prøver som ikke viser noget man kan blive klogere af, og det er vel egentligt posetivt nok, men det var faktisk rart hvis man nu kunne sige det er da en virus, eller en infektion.
Men nej sådan skal det ikke være.
Hun har fået lagt en sonde og bliver madet derigennem når hun selv siger stop, eller falder i søvn, og hun bliver nu madet hver 3. time.
Foreløbigt er der ingen ændring, men vi håber at kunne se lidt i morgen når hun så har en normal dagsmængde mad i kroppen til at give lidt energi.
I morgen er hun 14 dage gammel, og vi havde ikke lige regnet med det her, og jeg syntes godt nok det er hårdt.
Trænger bare sådan til lidt fremgang frem for modgang.
De sidste 9 måneder har været hårde, og nu skulle det sjove jo være.
Og jeg har selv fået betændelse i det invendige ar, så går også og døjer med det, og hospitalssengen er hård ved min ryg og bækkenet, så i morges kunne jeg knap bevæge mig.
Men bare det hjælper vores lille guldklump, så er det jo det hele værd, om ikke andet så føler jeg mig i trygge hænder.
I nat har kæresten og jeg byttet så han sover på sygehuset, og så er jeg hjemme og sammen med den mellemste af vores piger.
Hun ligger sødt og putter i mors seng lige nu.
Og i morgen tidligt så hygger vi i god tid inden hun kommer vuggestuen.
Tak for jeres tanker og kram ...
De varmer virkelig.
Hilsen Berit
Anmeld