marloutti skriver:
Ja, jeg tænkte nok, det er fordi han kan mærke en anden puls eller noget.
Men skønt er det. Må sige at jeg glæder mig til at dele det med faren...
Ja også pulsen kan bebsen høre. Som bekendt forplantes lyd under vand langt bedre end gennem luft.
Så det ene med det andet 
Min mor kom hver dag og så til mig medens jeg ventede min søn.
(hun var postbud LOL)
Og hver dag bøjede hun sig ned og sagde det samme, med den samme stemme:
"Hej lille Nickolai, det er mormor der er her."
Senere hen, da han blev rigtig stor inde i min mave og han havde en rumster-dag blev han altid helt stille når min mor "hilste på", og det mest forunderlige kom, da han var helt nyfødt, kun en 5 timer gammel.
Min mor kom og fik ham over i armene og sagde med den sædvanlige stemme:
"Hej lille Nickolai, det er mormor, der er her!"
Nickolai som ellers lå og halvsov med lukkede øjne, smækkede omgående øjnene op og drejede hovedet i et ryk og lå så længe og stirrede intenst på min mor, mens hun snakkede med ham.
Så alt kan påvirke et lille barn inde i sin mors mave, også uro og skænderier.

Anmeld