Veninderne

Havde en super hyggelig aften med mine veninder i går... en af dem er gravid, og det er bare så fantastisk for hende! Men... hvor snakkede vi bare meget om baby, babytøj, babyudstyr, fødsel, ventetøj og alt det der hører til.... Det er bare svært når man er i mit tilfælde.......

Så faldt snakken på mig... Og jeg fortalte dem de sidste nye ting som vi nu skal igennem... Og jeg ved godt de bare vil mit bedste.. De tror allesammen at det nok skal lykkes i første forsøg når vi begynder behandling....

Tror ikke der er nogen der kan sætte sig ind i hvordan det føles at ønske noget så naturligt som at blive gravid, men det er bare ikke noget der vil ske før man kommer gennem et hav af undersøgelse, uvisse antal forsøg og en helt masse venten og uvished.... Det er jo ikke ''bare'' en baby man ønsker sig.....

øv kan godt se hvor svært det må have været a se hende lykke, snakke om alle de ting som også fylder dit hoved.

og ja de vil jo nok bare gøre dig glad med en masse opmuntring, men nogen gange kan man måske også bare have brug for a høre a det ea er skide træls og øv a det skal være så pisse svært....

håber du er kommet lidt ovenpå og det snart er dig lykken vender sig til

HopinWishin skriver:

Havde en super hyggelig aften med mine veninder i går... en af dem er gravid, og det er bare så fantastisk for hende! Men... hvor snakkede vi bare meget om baby, babytøj, babyudstyr, fødsel, ventetøj og alt det der hører til.... Det er bare svært når man er i mit tilfælde.......

Så faldt snakken på mig... Og jeg fortalte dem de sidste nye ting som vi nu skal igennem... Og jeg ved godt de bare vil mit bedste.. De tror allesammen at det nok skal lykkes i første forsøg når vi begynder behandling....

Tror ikke der er nogen der kan sætte sig ind i hvordan det føles at ønske noget så naturligt som at blive gravid, men det er bare ikke noget der vil ske før man kommer gennem et hav af undersøgelse, uvisse antal forsøg og en helt masse venten og uvished.... Det er jo ikke ''bare'' en baby man ønsker sig.....

Selvfølgelig er det hårdt.
Men jeg tror også det er vigtigt at du er med på baby-galajen problemer eller ej, for dels kan man hurtigt blive udelukket af fællesskabet og blive behandlet som et råddent æg, fordi de andre ikke vil såre en, og dels så tror jeg, at ens hormoner har godt af at blive mentalt kickstartet med al den babysnak.

Også jeg har været der, hvor jeg følte, at de andre begyndte at behandle mig som det føromtalte æg. Veninderne trak sig væk fra mig, efterhånden som de blev gravide og fik børn, mens jeg kun fik de, der døde. De anede ganske enkelt ikke hvad de skulle stille op med mig.
Heldigvis gik det da op for mig i tide, og jeg tog tyren ved hornene og meldte ud, at selvom jeg ikke fik nogen børn, så var jeg da en lige stor del af tøsegruppen og ville gerne være med og endda "låne" eller være barnepige.
Så fik vi os en god snak om tingene, og det hele faldt tilbage til normalen.
Selvfølgelig var det hårdt, men et eller andet sted, hjalp det mig også at høre om alle de andres liv, erfaringer og oplevelser, og perspektiverede tingene for mig.

Så vær med uanset hvordan det går.
Babysnakken vil gå i nogle år indtil man bevæger sig ind i nye epoker i ens liv, og så får man også andre interesser.
Hmmm...fik jeg forklaret godt nok hvad jeg mener??

Kærligst
Sussie

Kender det bare rigtig godt... Jeg sad og kiggede på mine veninder på facebook i går.. Enten har de lige født
Nr. 2 eller også er de gravide...

Ej hvor blev jeg trist, og var sådan lidt barnligt sur.... Hvorfor må de få børn når jeg ikke må!!! Ih jeg synes det er uretfærdigt..

Her sidder jeg jo og mener at jeg bare bliver en fantastisk mor, og det ville passe åh så godt med et barn lige nu... Så kom dog med det...

Noget af det jeg synes er hårdest er når man snakker med nogle der ikke ved at man har prøvet i så lang tid... Så man skal sidde og svare på spørgsmål som; hvornår er det jeres tur? Skal i ikke snart have børn inden i er for gamle o.s.v... Og man sidder der og smiler og svare nej ikke lige nu, vi har tid nok.

Det er bare skide hårdt når man ikke får det ønskede barn, men håber og krydser fingre for at der sker en masse mirakler i 2011 og alle os der har prøvet længe vi bliver gravide og får dejlige børn:-)

Sujan skriver:

Kender det bare rigtig godt... Jeg sad og kiggede på mine veninder på facebook i går.. Enten har de lige født
Nr. 2 eller også er de gravide...

Ej hvor blev jeg trist, og var sådan lidt barnligt sur.... Hvorfor må de få børn når jeg ikke må!!! Ih jeg synes det er uretfærdigt..

Her sidder jeg jo og mener at jeg bare bliver en fantastisk mor, og det ville passe åh så godt med et barn lige nu... Så kom dog med det...

Noget af det jeg synes er hårdest er når man snakker med nogle der ikke ved at man har prøvet i så lang tid... Så man skal sidde og svare på spørgsmål som; hvornår er det jeres tur? Skal i ikke snart have børn inden i er for gamle o.s.v... Og man sidder der og smiler og svare nej ikke lige nu, vi har tid nok.

Det er bare skide hårdt når man ikke får det ønskede barn, men håber og krydser fingre for at der sker en masse mirakler i 2011 og alle os der har prøvet længe vi bliver gravide og får dejlige børn:-)

Ja..jeg krydser også fingre for jer. 

Men alligevel.
Hvorfor ikke bare være ærlig?
Sig det som det er:
- Jo vi vil gerne have børn, men det lader ikke til at moder natur lige vil gøre det så nemt for os...eller noget i den stil.
Og lad så folk spørge så meget de har lyst.
Jo mere man afdramatiserer det, jo mere naturligt og nede på jorden, man selv tager det, jo mindre drama og mindre chance for at blive behandlet som ægget der er råddent, hvor veninderne/vennerne (også de potentielle nye) trækker sig væk.

SussieThyssen skriver:

Ja..jeg krydser også fingre for jer. 

Men alligevel.
Hvorfor ikke bare være ærlig?
Sig det som det er:
- Jo vi vil gerne have børn, men det lader ikke til at moder natur lige vil gøre det så nemt for os...eller noget i den stil.
Og lad så folk spørge så meget de har lyst.
Jo mere man afdramatiserer det, jo mere naturligt og nede på jorden, man selv tager det, jo mindre drama og mindre chance for at blive behandlet som ægget der er råddent, hvor veninderne/vennerne (også de potentielle nye) trækker sig væk.

Jamen mange af mine veninder ved det også godt... Er mere min kærestes familie og venner.. Han vil ikke så gerne have de ved det... Og så vil jeg ikke sige noget.

Og man kan også blive træt af at høre: hvordan går det med projekt baby... Har oplevet enkelte der er så bange for at såre mig at man nærmest bliver holdt uden for.. Er heller ikke sjovt

Sujan skriver:

Jamen mange af mine veninder ved det også godt... Er mere min kærestes familie og venner.. Han vil ikke så gerne have de ved det... Og så vil jeg ikke sige noget.

Og man kan også blive træt af at høre: hvordan går det med projekt baby... Har oplevet enkelte der er så bange for at såre mig at man nærmest bliver holdt uden for.. Er heller ikke sjovt

Nej netop..det berømte rådne æg

Jeg kan godt huske det. Det er bare det værste

Da vi var i behandling så jeg gravide og barnevogne overalt. En af mine veninder havde allerede et barn, og hun syntes bare at det var så evigt hårdt at have ham. Da hun så blev gravid med nr to styrtede min verden. Jeg kunne bare slet ikke være glad på hendes vegne, og hun kunne slet ikke tage hensyn til at jeg ikke magtede alt det babyhalløj. Det kan virklig koste nogle venskaber. Omvendt havde jeg også en veninde som ikke ønskede børn, ombestemte sig en sommerferie og var gravid måneden efter. Da hun fortalte mig det, var hun bare så forstående og omsorgsfuld, at det ikke gjorde så ondt.

Man kan jo ikke bede hele verden eller veninderne om at stoppe med at interessere sig for babyer, men det er helt ok at du bliver ked af det og ikke magter for meget babyhalløj.

Håber det lykkedes for jer snart

Marianne

www.stjerneleg.dk