Min søn skal være storebror..

....Hans far skal have en baby!

Jeg er da glad på hans vegne, men alligevel synes jeg det er lidt underligt, eftersom at min søns far jo fravalgte ham, og han har aldrig set ham, eller haft noget med ham at gøre.
Den eneste form for kontakt jeg har haft med min søns far har været igennem statsamtet, da vi var igang med en faderskabssag. En sag som faderen selv bad om.

Og nu, hvor min søn er knap 2 år, så skal faderen sørme have en baby til, med sin nye kæreste.
Rygterne siger at de er lykkelige og glæder sig meget, og det er da dejligt.
Jeg tænker så bare... Hvad med min søn??! Fortjener han ikke også at have sin far, lige så meget som det nye barn gør??!

Nå, tror bare jeg synes det er lidt mærkeligt at min søn sådan skal være storebror, til et barn vi ikke kommer til at kende.
Tænk hvis de nu ligner hinanden helt vildt.

Hvordan ville I have det i sådan en situation? Og hvordan synes I jeg skal reagere?
Skal jeg fortælle min søn om hans nye lillebror/søster, når han bliver gammel nok til at forstå det, eller hvordan?!

Tak fordi du læste med

Knus.

P.s - Er ano da graviditeten vidst ikke er officiel endnu, og jeg ved ikke om nogen herinde kender min søns far

Anonym skriver:

....Hans far skal have en baby!

Jeg er da glad på hans vegne, men alligevel synes jeg det er lidt underligt, eftersom at min søns far jo fravalgte ham, og han har aldrig set ham, eller haft noget med ham at gøre.
Den eneste form for kontakt jeg har haft med min søns far har været igennem statsamtet, da vi var igang med en faderskabssag. En sag som faderen selv bad om.

Og nu, hvor min søn er knap 2 år, så skal faderen sørme have en baby til, med sin nye kæreste.
Rygterne siger at de er lykkelige og glæder sig meget, og det er da dejligt.
Jeg tænker så bare... Hvad med min søn??! Fortjener han ikke også at have sin far, lige så meget som det nye barn gør??!

Nå, tror bare jeg synes det er lidt mærkeligt at min søn sådan skal være storebror, til et barn vi ikke kommer til at kende.
Tænk hvis de nu ligner hinanden helt vildt.

Hvordan ville I have det i sådan en situation? Og hvordan synes I jeg skal reagere?
Skal jeg fortælle min søn om hans nye lillebror/søster, når han bliver gammel nok til at forstå det, eller hvordan?!

Tak fordi du læste med

Knus.

P.s - Er ano da graviditeten vidst ikke er officiel endnu, og jeg ved ikke om nogen herinde kender min søns far

Kan jeg godt forstå at du har det lidt underligt med.

Mærkeligt han kan glæde sig så meget til den lille ny, og samtidig ignorere at han har en lille søn i forvejen.

Synes måske godt du kan fortælle ham det når han bliver ældre og spørger efter sin far. Bare gør det på en positiv måde så han ikke som sådan føler sig fravalgt. Skal jo ikke påvirke ham mere end højst nødvendigt at han har en dum far.

Men hvem ved, måske hans far for lyst til at lære ham at kende når hans faderfølelser vokser med den lille ny. Kunne da være dejligt for din søn.

Vi begyndte først at have min bonusdatter da hun var knap 2 år, hun ved ikke vi ikke havde hende fra starten, er der ingen grund til hun skal vide endnu. Måske slet ikke i det hele taget. De stakkels børn er underlagt vores fejl rigeligt i forvejen.

sommerbarn<3 skriver:

Kan jeg godt forstå at du har det lidt underligt med.

Mærkeligt han kan glæde sig så meget til den lille ny, og samtidig ignorere at han har en lille søn i forvejen.

Synes måske godt du kan fortælle ham det når han bliver ældre og spørger efter sin far. Bare gør det på en positiv måde så han ikke som sådan føler sig fravalgt. Skal jo ikke påvirke ham mere end højst nødvendigt at han har en dum far.

Men hvem ved, måske hans far for lyst til at lære ham at kende når hans faderfølelser vokser med den lille ny. Kunne da være dejligt for din søn.

Vi begyndte først at have min bonusdatter da hun var knap 2 år, hun ved ikke vi ikke havde hende fra starten, er der ingen grund til hun skal vide endnu. Måske slet ikke i det hele taget. De stakkels børn er underlagt vores fejl rigeligt i forvejen.

 

Åh, jeg håber sådan at han får øjnene op for hans søn.
Min søn er en upser, men det er sgu ikke hans fejl at han er blevet sat i verden, det er bare han der betaler prisen idag, ved bla. at blive fravalgt at hans far.

Jeg håber virkelig inderligt at faderen tager sig sammen.

Op - Vil gerne høre flere meninger

Jeg syntes ikke at du skal fortælle din søn det, da han jo ingen kontakt vil få med lillesøsteren/lillebroderen. Hvis du syntes at han skal vide det på et tidspunkt så tror jeg du skal vente til han er blevet stor.

Men jeg ville måske sende en lille bamse hjem til din eks, når de har født babyen, hvorpå jeg vil skrive: Til min nye lillesøster/lillebror fra din storebror. Måske det vil få din eks til at lukke øjnene op for at han har en søn i forvejen og at han måske vil møde jeres søn en dag.

merethe skriver:

Jeg syntes ikke at du skal fortælle din søn det, da han jo ingen kontakt vil få med lillesøsteren/lillebroderen. Hvis du syntes at han skal vide det på et tidspunkt så tror jeg du skal vente til han er blevet stor.

Men jeg ville måske sende en lille bamse hjem til din eks, når de har født babyen, hvorpå jeg vil skrive: Til min nye lillesøster/lillebror fra din storebror. Måske det vil få din eks til at lukke øjnene op for at han har en søn i forvejen og at han måske vil møde jeres søn en dag.

Hvis jeg skulle sætte mig lidt i min søns sted, og så ville jeg nok få det lidt mærkeligt, hvis min mor kom og fortalte mig, som 14-15årige at jeg faktisk havde en lillebror/søster et sted.. Tror du ikke?

Jeg tænker bare, min søn får det jo nok af vide på et tidspunkt alligevel, da mig og hans far jo har mange fælles bekendte, og en kan jo komme til at tale over sig.
Eller hvad nu hvis lillebror/søsteren selv opsøger min søn en dag. Tror du så ikke han ville synes det var mærkeligt at jeg ikke har sagt noget?

Åh, der er jo postive og negative ting ved begge sider af sagen

Mht. bamsen. Jeg synes det er en rigtig sød ide, men jeg tror desværre det vil give mere ballade end gavn.

Anonym skriver:

....Hans far skal have en baby!

Jeg er da glad på hans vegne, men alligevel synes jeg det er lidt underligt, eftersom at min søns far jo fravalgte ham, og han har aldrig set ham, eller haft noget med ham at gøre.
Den eneste form for kontakt jeg har haft med min søns far har været igennem statsamtet, da vi var igang med en faderskabssag. En sag som faderen selv bad om.

Og nu, hvor min søn er knap 2 år, så skal faderen sørme have en baby til, med sin nye kæreste.
Rygterne siger at de er lykkelige og glæder sig meget, og det er da dejligt.
Jeg tænker så bare... Hvad med min søn??! Fortjener han ikke også at have sin far, lige så meget som det nye barn gør??!

Nå, tror bare jeg synes det er lidt mærkeligt at min søn sådan skal være storebror, til et barn vi ikke kommer til at kende.
Tænk hvis de nu ligner hinanden helt vildt.

Hvordan ville I have det i sådan en situation? Og hvordan synes I jeg skal reagere?
Skal jeg fortælle min søn om hans nye lillebror/søster, når han bliver gammel nok til at forstå det, eller hvordan?!

Tak fordi du læste med

Knus.

P.s - Er ano da graviditeten vidst ikke er officiel endnu, og jeg ved ikke om nogen herinde kender min søns far

skriv lige privat til mig vigtigt

Anonym skriver:

....Hans far skal have en baby!

Jeg er da glad på hans vegne, men alligevel synes jeg det er lidt underligt, eftersom at min søns far jo fravalgte ham, og han har aldrig set ham, eller haft noget med ham at gøre.
Den eneste form for kontakt jeg har haft med min søns far har været igennem statsamtet, da vi var igang med en faderskabssag. En sag som faderen selv bad om.

Og nu, hvor min søn er knap 2 år, så skal faderen sørme have en baby til, med sin nye kæreste.
Rygterne siger at de er lykkelige og glæder sig meget, og det er da dejligt.
Jeg tænker så bare... Hvad med min søn??! Fortjener han ikke også at have sin far, lige så meget som det nye barn gør??!

Nå, tror bare jeg synes det er lidt mærkeligt at min søn sådan skal være storebror, til et barn vi ikke kommer til at kende.
Tænk hvis de nu ligner hinanden helt vildt.

Hvordan ville I have det i sådan en situation? Og hvordan synes I jeg skal reagere?
Skal jeg fortælle min søn om hans nye lillebror/søster, når han bliver gammel nok til at forstå det, eller hvordan?!

Tak fordi du læste med

Knus.

P.s - Er ano da graviditeten vidst ikke er officiel endnu, og jeg ved ikke om nogen herinde kender min søns far

Jeg ville intet gøre....men når din søn bliver større såkan du jo evt fortælle om den anden søskende og så kan han jo selv kontakte en dag..

Nu kender jeg ikke jeres historie, så svært at sige om det er mærkeligt at han ikke vil sin søn...hvis ikke han har ønsket barn med dig og dengang, så er det vel også lige så fair for faderen at melde fra som det er at moderen melder til....bare fordi moderen kan vælge at beholde, så mener jeg altså ikke man kan forvente at faderen klapper i hænderne og gider barnet...optimalt set burde man være fælles om enten at vælge til eller fra...men altså, kender ikke jeres historie, det var bare lige mine tanker..

Avie skriver:

Jeg ville intet gøre....men når din søn bliver større såkan du jo evt fortælle om den anden søskende og så kan han jo selv kontakte en dag..

Nu kender jeg ikke jeres historie, så svært at sige om det er mærkeligt at han ikke vil sin søn...hvis ikke han har ønsket barn med dig og dengang, så er det vel også lige så fair for faderen at melde fra som det er at moderen melder til....bare fordi moderen kan vælge at beholde, så mener jeg altså ikke man kan forvente at faderen klapper i hænderne og gider barnet...optimalt set burde man være fælles om enten at vælge til eller fra...men altså, kender ikke jeres historie, det var bare lige mine tanker..

Historien i korte træk er at jeg opdagede graviditeten for sent til at få en abort. Vi var begge i chok, men da det havde lagt sig, var vi begge indstillet på det. Lige indtil han fortalte hans forældre det. De var ikke enige, og pga. dem valgte han at melde fra.

Op op - Se mig!