Vi har nemlig ikke noget rigtig godnat-ritual, for folk har bare rådet os til at ligge hende når hun viste træthedstegn.
Hun bøvser af, nogle gange er hun super frisk og andre gange halv sovende, men vågner når hun har bøvset og lagt hende fra os. Vi snakke lige så stille med hende og vugge hende..
Jeg tror, at I skal prøve at få en god rytme ind i jeres hverdag, det vil sige, at i begynder at indføre faste sovetider og så justerer derfra - men ikke sen godnattid - og I vil komme til at nyde at få alenetid sammen som par hver aften.
Jeg fornemmer, at der er et moment af normal tryghedssøgning i hendes sovesituation, og det behov skal hun selvfølgelig have dækket - men derudover må I ikke stimulere hende, når hun skal sove, så ingen lyde eller ansigtsudtryk, men hun må gerne vugges (i sin seng), det skaber også tryghed, hun kan huske vuggebevægelserne fra hendes tid i maven. Til at starte med vuggede vi vores datter i søvn i liften (tæppe under, den kunne vippe over) eller tremmesengen (som er lidt leddeløs), det tog ikke så lang tid, så accepterede hun, at sengen ikke behøvede at bevæge sig, når hun skulle sove.
Så altså - mæthed (prøv evt. at give flaske igen efter 1. bøvsning), "kedelig" indsovning/ingen lyde/mørke, monoton vugning og masser af tålmodighed. Kan se, at der er flere, der bruger stofble-tricket, prøv det.
Anmeld