Albert er nu knap 8 mdr. gammel og den sidste måned er udviklingen gået meget stærkt.
Det går bedre med maden - han spiser slet ikke 3 fulde måltider, men som regel tager han en større portion en gang om dagen og det er en helt fin start for mig.
Han får som regel glas-mad - han vil SLET ikke have min hjemmelavede majsgrød med frugtmos i el. mine grøntsagsmos. Men (!) han vil indimellem gerne have små stykker af kogte kartofler, kogt pasta og lignende.
Nogle af favoritterne er marinerede hvide sild og røget laks.
Og det er lidt pudsigt, synes jeg, for han vil ikke have noget glas-mad, der har klumper i - men små stykker kogte grøntsager el. lidt fisk er åbenbart i orden 
Vi har (som jeg vist før har nævnt) mistanke om, at han har mælkeallergi, så i mandags var jeg til indledende samtale på Glostrup hospital hos en læææækker børnelæge. Så nu venter vi på indkaldelse til en provokation, der forhåbentlig kan give os et svar.
Han sagde, at vi gerne selv måtte lave en provokation, men det ikke var en nødvendighed.
(Samme aften fik vi så risengrød - jeg blev modig og tænkte at han godt kunne smage en teske-fuld. Heldigvis var mængden nok så lille, at der intet skete. Gudskelov! Og han udbrød en intens nydelseslyd 
Albert-bassen kan selv sidde - dog stadig lidt vakkelvorent, men det er vel at forvente endnu?
Indenfor den sidste uge er han begyndt at trække benene op under sig, når han ligger på maven - så måske der også sker lidt mere i den retning...
For ca. halvanden måned siden blev Albert flyttet fra vores seng og ind på sit eget værelse om natten. Det var virkelig grænseoverskridende for mig, men det var efterhånden en nødvendighed eftersom jeg måtte amme ham 3-6 gange om natten.
Jeg var simpelthen så ødelagt op til "flytningen", at hvis jeg havde været Matador-Maude, havde haft så tyndslidte nerver at jeg havde sagt til Hans Christian, at jeg ville gå op og lægge mig.
Det gik utroligt godt næsten fra starten, og han sover som regel 6-7 timer i rap derinde 
Men mit overskud er stadig i minus og jeg er ekstremt træt hele tiden - og min sygeplejerske-mor kan se på mine under-øjenlåg, at jeg mangler jern.
Desværre har vi store problemer med at lægge Albert om aftenen.
Han bliver gerne lagt ved 20-21-tiden og det lykkes os aldrig at få ham til at falde i søvn dér.
Derimod er han falder han først i søvn omkring midnat - og det synes jeg umiddelbart er ret usmart.
Så det skal jeg lige snakke med SP'en om imorgen, når hun kommer.
Han vokser og vokser - dog er han vist stadig lille af sin alder, men jeg har forenet mig 100 % med, at han følger sin egen kurve og tænker ikke længere over det.
Julen forløb fint - han opdagede ikke den specielle aften, men nytårsaften var lidt anderledes. Jeg var taget til mine forældre, der altid holder nytårsfest med faste 7-8 venner. De gamle har et stort hus, så jeg kunne trække mig tilbage, når der var behov for det.
Det var der så rimeligt tidligt, da den ene af vennerne har en 16 årig søn, der er autist. Han fylder ALT for meget og får lov til ALT for meget af sin mor, for "han er jo autist".
Det resulterede i, at Albert skreg og skreg, så jeg fortrak, fik ham beroliget, hyggede lidt og så blev han ellers ammet i søvn og fik høreværn på, så han ikke blev vækket af festen nedenunder. Han sov godt og længe det meste af natten
I det store hele er han en glad dreng og han er bare sååå dejlig 
Det er blevet en længere smøre, så nu er det vist tid til billeder 
1: Tossebarnet
2: Nytårs-"hatten" (kun til ære for fotografen)
3: Med høreværn
4: Gåtur med mormor og Pluto
5: I klapvognen
6: Hygger med den yngste moster, der lige kom ude fra sin hest
7: Til julehygge i Tivoli med mor (og mostre)
8: Til julekortet
