Da jeg havde født Hjalte sov jeg ikke de første tre døgn fordi jeg var helt bims i kasketten over udmalkning, sonde osv.
På 3. dagen efter at have sovet 4 timer sammenlagt for første gang sad jeg og kiggede på mit lille bitte vidunder og SÅ kom tårene ellers.
Mit stakkels lille hoved blev ved med at vende og dreje hvorfor jeg dog var sådan en frygtelig mor der fødte ham 6 uger for tidligt når han havde bedst af at blive i maven. Jeg tænkte på alt jeg havde lavet i de 7 måneder han havde været i maven og kunne finde 1000 ting jeg havde gjort forkert. Selvfølgelig kunne/kan man ikke sætte en finger på hvorfor mit vand gik i uge 33, men jeg havde bare så dårlig samvittighed.
Oven i alt mit tuderi, kom en sygeplejerske og fortalte mig at Hjaltes bilirubin var steget så han skulle i lysbehandling. Ind i en meget stor kuvøse, helt nøgen med kæmpe store briller på og ligge 


Da jeg havde født Kamille, havde jeg som sådan ikke en tudedag men jeg tudede hver gang jeg irettesatte Hjalte -også selvom det bare var et "Du skal holde op med at kaste med tingene" eller "Hop ned fra bordet", jeg STOR tudede simpelthen hver gang
-Jeg havde så dårlig samvittighed over ikke at kunne være der for ham så meget som før og følte mig som verdens ondeste mor fordi jeg havde født hans lillesøster.
-Heldigvis er han langt fra enig og elsker hende overalt på jorden 
Anmeld