Fik et chok...

I aftes, da vi havde spist aftensmad, tuller Bianca og Celina rundt og leger.
Celina løber rundt med et åbent cover fra en DVD, og Bianca er lige "korekt-politiet", som vil tage den fra hende. Det ender med at Celina bider fat i den, mens Bianca hiver til, så Celina slår sig i munden OG mister kampen om coveret ...  Og dét får hende bare til at kappe helt over. Far løfter hende op for at trøste, men Celina trækker slet ikke vejret, og gråden lader vente på sig LÆNGE.... Så kommer der et brøl, og øjnene himler rundt, som hun lige var på nippet til at besvime.

Og SÅ lyder der et SKRIG!!
Det var helt tydeligt, at hun selv blev rigtig forskrækket.

Og puuha, det så virkelig grimt ud. Det var simpelthen lige øjeblikket før, at hun var helt væk. Heldigvis holdte jeg hovedet helt koldt, og sagde lidt kort for hovedet til Kenneth "sshh! Slap af nu, og tag det roligt. Jeg vil slet ikke snakke med dig lige nu..."
For jeg skulle lige koncentrere mig om, at holde fatningen, og bare være der for Celina og lade hende mærke, at jeg var der, og at alting var OK igen.

For en sikkerheds skyld, ringede jeg lige til vagtlægen, og fortalte om hændelsen. Jeg ville lige være sikker på, om det "lød normalt", og om der kunne være andet eller mere i det, eller nogle forhold jeg skulle tage, eller være særligt opmærksom på.
Han fortalte, at sådan et anfald er ret normalt blandt små børn, og kaldes ...arghh, nu kan jeg ikke huske hvad han kaldte det....var det mon afflektions-anfald?!  Der er simpelthen nogle børn, som kan reagere så kraftigt, at de rent faktisk godt kan besvime af det.

Det har vi bare ALDRIG oplevet før.
Og godt nok er hun en temperamentsfuld lille dame, som har sin egen vilje, men hun er ikke sådan en hidsigprop i udpræget grad, og plejer heller aldrig fx. at smide sig hysterisk og skrige og sparke osv.

Men lige dét her, var åbenbart lige nok, og lidt for meget for hende!
Jeg tror simpelthen det må have været en blanding af arrigskab, smerte og at hun ikke fik luft nok i lidt for lang tid.

Men føj, hvor blev vi da lige forskrækkede.

Er der nogen af Jer andre, der nogensinde har oplevet noget lignende??

Det lyder ikke så behageligt.

Jeg har ikke nogle erfaringer med den slags, men jeg er sikker på at jeg ville blive dødforskrækket og bestemt også kort for hovedet overfor Bjørnen!

Godt der ikke skete noget!

Hold da op, det lyder virkeligt ubehageligt.

Men kan sagtens forestille mig at det har været fordi hun bare er blevet så rasende og frustreret at det hele lige kammede over. Det var sejt at du bevarede fatningen, det tror jeg har hjulpet Celina. Hvis hun selv er blevet bange over hvad der skete, hjælper det bare ikke at der er andre der flipper ud. Godt gået mor!

En vuggestue jeg arbejdede i engang, der havde vi en dreng hvor det skete ofte... hver gang han fik sådan et "anfald" skulle vi puste ham kraftigt i hovedet....

Så prøv det hvis det sker en anden gang...

Men føj, det er ikke særlig rart at opleve

Jeg har lige læst lidt om det inde på netdoktoren.
Der er der også andre der nævner dét med at puste i ansigtet...

http://altomboern.dk/node/553240

Mange tak for rådet.
Det er da rart at vide til en anden gang, HVIS NU det skulle ske igen.

Metchen skriver:

Hold da op, det lyder virkeligt ubehageligt.

Men kan sagtens forestille mig at det har været fordi hun bare er blevet så rasende og frustreret at det hele lige kammede over. Det var sejt at du bevarede fatningen, det tror jeg har hjulpet Celina. Hvis hun selv er blevet bange over hvad der skete, hjælper det bare ikke at der er andre der flipper ud. Godt gået mor!

Tak 

Jeg overraskede også lidt mig selv.
Faktisk så stod jeg også lige i en situation i onsdags på arbejde, hvor jeg havde en i bad. Mens jeg var ved at give hende undertrøje på, så sejlede hendes blik pludselig, hun blev helt slap og faldt sammen, og hendes gebis røg helt frem i munden ....Det så rigtig ubehgaeligt ud. Jeg stod bagved og holdt om hende, indtil hun kom til sig selv igen. Jeg handlede fuldstændig roligt, og fik hende ind og ligge ned og drikke lidt vand og slappe af ....og hentede så en assistent, som kom og målte hendes blodtryk, som lå vanvittig højt.

De sidste 3 uger, har jeg set en død person blive gjort i stand, og haft en besvimet 93-årig i mine arme, og så idag holdt Celina i mine arme, som var SÅ tæt på, at besvime. Og jeg har handlet helt rigtigt i situationen, og bevaret roen ..... til stor overraskelse (og  en lidt betryggende følelse), for mig selv også.

Kenneth syntes, at jeg viser en mere stærk og handlekraftig side af mig selv. For jeg er ellers enormt følsom og kunne nemt gakke ud elelr græde, især når det jo gælder mine børn.

Men jeg har faktisk vist mig at have ro og overblik mens det står på.
Så kan jeg altid hyle bagefter ...men det har jeg heldigvis ikke haft brug for i nogle af situationerne. Så det har føltes godt, at jeg ikke bare har reageret ved at blive hylet ud af den.

Og rigtig mange tak for dine ord til mig 

kitty skriver:

Det lyder ikke så behageligt.

Jeg har ikke nogle erfaringer med den slags, men jeg er sikker på at jeg ville blive dødforskrækket og bestemt også kort for hovedet overfor Bjørnen!

Godt der ikke skete noget!

Kenneth sagde også bagefter, at han jo kender mig godt nok til at vide, at jeg ikke mente det ondt eller angribende, selvom jeg bed han af. At det bare var min måde at reagere på, fordi han begyndte at snakke til mig om, hvad der skete. Og jeg ikke ville køre situationen op, men bare skabe ro og tryghed for Celina, så hun ikke skulle blive mere urolig eller forskrækket ...og det hjælper jo ikke, hvis far og mor er opkørte også.

Men det er nok meget almindeligt, at man lige bliver lidt kort for hovedet, og lyder lidt bestemt!!

puha hvor lyder det virklig som en ubehalig oplevlse... syndes det er mega flot du bare holdt hovdet koldt imens det stod på, det ved jeg ik om jeg kunne. Her hjemme kan de også godt blive rigtige hys, men vi har selt ik noget op på jeres niveu endnu

Håber at de er blevet gode venner igen...

MORJESPERSEN skriver:

puha hvor lyder det virklig som en ubehalig oplevlse... syndes det er mega flot du bare holdt hovdet koldt imens det stod på, det ved jeg ik om jeg kunne. Her hjemme kan de også godt blive rigtige hys, men vi har selt ik noget op på jeres niveu endnu

Håber at de er blevet gode venner igen...

Jeg har heller aldrig set noget lignende før, slet ikke.
Syntes som sagt heller ikke engang, at Celina er speciel hysterisk anlagt ...eller jo, det er hun. Men overhovedet ikke sådan, at hun kaster sig rundt og går bananas. Så det kom meget bag på os.

Og de er skam gode venner igen. Det bliver de med det samme, altid.
No hard feelings   ......Men søskende slås jo altid lidt!  

JustAnotherName skriver:

Jeg har heller aldrig set noget lignende før, slet ikke.
Syntes som sagt heller ikke engang, at Celina er speciel hysterisk anlagt ...eller jo, det er hun. Men overhovedet ikke sådan, at hun kaster sig rundt og går bananas. Så det kom meget bag på os.

Og de er skam gode venner igen. Det bliver de med det samme, altid.
No hard feelings   ......Men søskende slås jo altid lidt!  

Ja her slås de på livet løs... Laura elsker bare at drille Amalie fordi hun bliver så sur... men det kan også blive for meget