Skal jeg holde ham hjemme fra børnehave??

Min søn er 3 år (fra 11. december) og er en meget meget stædig ung mand.

Han vil ikke nærme sig et toilet, overhovedet. Jeg har forgæves forsøgt, uden at presse ham, til at sidde på toilet og/eller potte siden han var 2 år og han VIL bare ikke 

Udover det er han af den overbevisning at tøj er sådan noget der bare flyver på kroppen hvis han sidder længe nok og venter  Hvis bare i vidste hvor mange gange jeg har ladet ham sidde dér i gangen uden tøj på og der bare intet er sket.

Alt det her er smadder frustrerende men jeg kan jo ikke presse ham til noget han ikke har lyst til, for pokker. Vi skal jo ud af døren hver dag og han kan jo ikke tisse/skide i sine bukser.

Han får INGEN, jeg mener INGEN støtte fra børnehaven, overhovedet!  De toilettræner ikke med ham, selvom det er dér der er små toiletter hvor han kan sidde fint og store børn til at motivere ham -SÅ meget kræver det ikke lige at bruge 2 min om dagen på at han kan sidde der!

De viser ham ikke hvordan han lige får taget sin flyverdragt af, han bliver bare sat i gangen i jeg ved ikke hvor lang tid -Alene 

Det med overtøjet, fik jeg i dag at vide af hans gamle barnepige som er begyndt at arbejde dernede. Hun har flere gange oplevet ham være ked af det når han kom ind fra legepladsen. I dag havde han siddet en halv time helt alene ude i gangen i sin flyverdragt og kigget tomt ud i luften, ingen hjalp ham. Hun kunne ikke klare at se det, så hun hjalp ham så han kunne komme ind og lege.

Hvorfor skal de behandle min lille dreng sådan?? 

Som sagt kan jeg godt følge at det er irriterende at han ikke kan/vil gøre de pågældende ting men det giver dem da ikke ret til at lukke ham ude af fællesskabet. 5 eller 10 minutter ville jeg kunne forstå, men hvad var der sket hvis barnepigen ikke var kommet, havde han så siddet der hele dagen? 

Jeg har også 3 gange nu oplevet at han har haft den samme ble på som jeg gav ham på om morgenen, FYLDT med tis 

Jeg har skrevet ham op et andet sted fordi vi er flyttet men efter de sidste måneders tids oplevelser, er det i dén grad også fordi jeg bare vil have ham VÆK derfra!

Jeg går hjemme på barsel og jeg overvejer virkelig at holde ham hjemme indtil jeg får plads til ham det nye sted.

Mit dilemma er bare at han keder sig helt vildt når vi er hjemme, bare en weekend og han vil virkelig savne sine kammerater.

Bum bum, kom med jeres indput! -Og gerne idéer til hvad vi kan lave hvis jeg vælger at holde ham hjemme, hvilket jeg allermest hælder til 

Har du talt med pædagogerne på stuen omkring det her? Hvad siger de?

Selvfølgelig skal han have den hjælp han har brug for, og jeg synes så også at ½ time er for længe at lade ham sidde uden at hjælpe ham med overtøjet. Det er fint nok at lade ham sidde i 5 min. for ligesom at tjekke, om han så ikke selv ordner det med overtøjet.

Ang. det med den våde ble....det sker jo desværre engang imellem, selvom det selvfølgelig ikke er i orden. Det er bestemt ikke noget der skal ske dagligt...er det sket tit? Ang. det der med at han ikke vil sidde på toilet......har i overvejet om han måske er bange for toilettet? Jeg var selv som barn bange for toiletter, og nægtede at sætte mig op på dem. Jeg var simpelthen bange for at vandet i toilettet skulle begynde at stige mens jeg sad der, og det absolutte værste, var hvis nogen rykkede op på et toilet ved siden af......så gik jeg i panik og sprang flere meter væk fra toiletteet *lol* Synes bare lige jeg ville nævne det, for nogen børn er faktisk bange for toiletter

Har du talt med pædagogerne på stuen omkring det her? Hvad siger de?

Selvfølgelig skal han have den hjælp han har brug for, og jeg synes så også at ½ time er for længe at lade ham sidde uden at hjælpe ham med overtøjet. Det er fint nok at lade ham sidde i 5 min. for ligesom at tjekke, om han så ikke selv ordner det med overtøjet.

Ang. det med den våde ble....det sker jo desværre engang imellem, selvom det selvfølgelig ikke er i orden. Det er bestemt ikke noget der skal ske dagligt...er det sket tit? Ang. det der med at han ikke vil sidde på toilet......har i overvejet om han måske er bange for toilettet? Jeg var selv som barn bange for toiletter, og nægtede at sætte mig op på dem. Jeg var simpelthen bange for at vandet i toilettet skulle begynde at stige mens jeg sad der, og det absolutte værste, var hvis nogen rykkede op på et toilet ved siden af......så gik jeg i panik og sprang flere meter væk fra toiletteet *lol* Synes bare lige jeg ville nævne det, for nogen børn er faktisk bange for toiletter

Nej, jeg kan ikke lide at sige den slags  Jeg ved at jeg burde men jeg ved ikke hvordan jeg skal gribe det an.

Det er heldigvis ikke sket så ofte, det med bleen. 

Jeg tror som sådan ikke han er bange for toilettet for jeg får ham af og til, til at sidde der men så siger han bare "bzzzzz (tisselyd) nu har jeg tisset mor" og så hopper han ned. Jeg er klar over at interessen slet ikke er der men igen, den ville måske komme hvis han sad der i børnehaven hvor han kan se de store børn gøre det samme. Det kræver 5 min af pædagogens tid lige at hjælpe ham.

Jeg er normalt ikke typen der brokker mig, men de virker bare så uoplagte derovre og vikarerne stopper i ét væk, tror simpelthen ikke det er et rart sted at være 

Nu har jeg ikke selv børn endnu.. Men syntes da at du skal holde ham hjemme i morgen til en forlænget weekend med sin mor.. Og hvis han hygger sig fint er det da hjemme han skal være indtil det nye sted..

Men keder han sig super meget er det nok federe for ham at komme i børnhave på trods at dårlig behandling af personalet..

Er han ked af at komme derhen om morgenen?

Nu har jeg ikke selv børn endnu.. Men syntes da at du skal holde ham hjemme i morgen til en forlænget weekend med sin mor.. Og hvis han hygger sig fint er det da hjemme han skal være indtil det nye sted..

Men keder han sig super meget er det nok federe for ham at komme i børnhave på trods at dårlig behandling af personalet..

Er han ked af at komme derhen om morgenen?

Det gør jeg også, tror jeg 

Det er lidt blandet om han vil derhen eller ej. Nogle morgener vil han ikke og andre morgener er det, det første han siger når han står op  Så det er lidt svært at lure 

Jeg tror jeg holder ham hjemme det meste af næste uge og ser om han savner det alt for meget, én ting er at han er glad for sine kammerater men jeg bryder mig bare ikke om den behandling fra personalets siden, han tilsyneladende er ude for. Jeg kunne irkelig også godt tænke mig at han fik lidt mere støtte til de ting han har svært ved 

MatildeS skriver:

Nej, jeg kan ikke lide at sige den slags  Jeg ved at jeg burde men jeg ved ikke hvordan jeg skal gribe det an.

 

Det er heldigvis ikke sket så ofte, det med bleen. 

Jeg tror som sådan ikke han er bange for toilettet for jeg får ham af og til, til at sidde der men så siger han bare "bzzzzz (tisselyd) nu har jeg tisset mor" og så hopper han ned. Jeg er klar over at interessen slet ikke er der men igen, den ville måske komme hvis han sad der i børnehaven hvor han kan se de store børn gøre det samme. Det kræver 5 min af pædagogens tid lige at hjælpe ham.

 

Jeg er normalt ikke typen der brokker mig, men de virker bare så uoplagte derovre og vikarerne stopper i ét væk, tror simpelthen ikke det er et ret sted at være 

Du skal også følge din egen fornemmelse....helt bestemt. Og har du det ikke godt med, hvordan tingene kører, så smitter det meget nemt af på børn. måske han heller ikke er så glad for at være der?

Ja 5 min. burde de kunne afse til det. Min mor arbejder som pædagog i en børnehave, og de hjælper i hvert fald børnene på toilet. Ligegyldigt hvor travlt de har, så har de altid tid til det.

Jeg ved godt det er svært at sige sådan noget til pædagogerne. Jeg ville bestemt også selv have det svært med det. Men de kan jo heller ikke gøre tingene bedre, hvis du ikke siger noget  Der er jo også forskellige måder at sige tingene på, og man kan sagtens sige det på en pæn måde, uden at du kommer til at støde dem. Jeg havde selv svært ved det, da min søn gik i børnehave, men jeg tog mig i nakken og fik tingene sagt på en pæn måde, og så fik vi tingene løst i fællesskab.

Min mor som jo er pædagog får da tit sådan nogle snakke med forældre, der er utilfreds med et eller andet, og de fleste pædagoger kan godt klare at man kommer og fortæller, hvis man er utilfreds med noget. Man skal selvfølgelig ikke råbe og skrige af dem, men fortælle hvordan man selv oplever de forskellige situationer.

men nu skriver du at du generelt synes at det ikke er et rart sted, og så kan jeg sagtens forstå, at du spekulerer over, om du bare skal beholde ham hjemme. Men prøv at tage en snak med dem, hjælper det ikke noget, så behold ham hjemme. Kontakt derefter evt. kommunen for at rykke for en plads i en anden børnehave til ham

Held og lykke med det hele

Har heller ikke selv børn.. MEN.... Hvis ikke du siger noget til børnehaven, om at du er utilfreds, eller spørger dem hvorfor de ikke hjælper og sådanne, med de forskellige ting.. Så det da også klart der ikke sker noget, hvis ingen snakker med dem om det..!!!.. Ville selv være meget utilfreds i din situation, og ville ikke tøve med at "klage" eller snakke med dem om det...

Du er dit barns advokat, og det er et MUST du hjælper din søn i sådanne situationer, ved at snakke med børnehaven om det..! Hvis ikke de er klogere og bedre til at gøre det af sig selv, så må det komme fra dig af..... Han får heller ikke just selvtidllid til at begynde på tingene hvis ikke du får losset de pædagoger i røven, så det begynder at guide og vejlde ham til de forskellige ting han åbenbart har svært ved..

Jamen altså.. 

Du må jo starte med at fortælle det til personalet.. 

Om hvordan dine betragtninger er.. 

Desuden - selvom det forventes at børn er (mere) selvhjulpne i den alder, så skal de sq da stadigvæk hjælpe når et barn har brug for det... 

Den med bleen... Den han får på hjemmefra... Jeg ville sætte et stort fedt rødt kryds på den... hvis det stadig er den samme så kan du se det der... og så har du det som bevis... Det er altså bare IKKE i orden.... 
Vil det sige at din søn ikke "laver stort" imens han er i børnehave?

jeg havde nok taget fat i personalet længe før.... Men jeg er også typen som ikke kan holde kæft.. ;-)

qnuzz 

KaLee skriver:

Jamen altså.. 

Du må jo starte med at fortælle det til personalet.. 

Om hvordan dine betragtninger er.. 

Desuden - selvom det forventes at børn er (mere) selvhjulpne i den alder, så skal de sq da stadigvæk hjælpe når et barn har brug for det... 

Den med bleen... Den han får på hjemmefra... Jeg ville sætte et stort fedt rødt kryds på den... hvis det stadig er den samme så kan du se det der... og så har du det som bevis... Det er altså bare IKKE i orden.... 
Vil det sige at din søn ikke "laver stort" imens han er i børnehave?

jeg havde nok taget fat i personalet længe før.... Men jeg er også typen som ikke kan holde kæft.. ;-)

qnuzz 

Han får to forskellige typer bleer på, buksebleer herhjemme og almindelige bleer derovre. Jeg har valgt at gøre det sådan så jeg netop kan holde øje.

Men nej, han har jo netop nok ikke lavet stort derovre de dage, af og til gør han det herhjemme inden vi tager afsted.

Til jer andre, tak for jeres svar  Jeg må tage mig sammen og få talt om det!

Han får to forskellige typer bleer på, buksebleer herhjemme og almindelige bleer derovre. Jeg har valgt at gøre det sådan så jeg netop kan holde øje.

Men nej, han har jo netop nok ikke lavet stort derovre de dage, af og til gør han det herhjemme inden vi tager afsted.

 

 

 

Til jer andre, tak for jeres svar  Jeg må tage mig sammen og få talt om det!

Uh, det lyder ikke som en rar situation.

Jeg er enig i, at du er nødt til at sige noget - man kan altid tage emnet op på en pæn måde, men brug bestemte ord som "jeg vil understrege", "for mit barns helbred", "bede om pædagogisk støtte", de SKAL simpelthen hjælpe ham - ellers må du tale med lederen.

Jeg har ikke noget godt forslag til ble-afvænningen, men da min datter smed bleen, - de første 3-4 dage - der sad vi ude ved toilettet og læste bøger sammen med hende, hvilket fjernede focus fra toilettet til noget mere sjovt, og det var med ros i MEGET høje toner, virkelig overdrevet, og det gav hende bare endnu mere lyst til at bruge toilettet, så det er eneste råd herfra.

Med hensyn til tøjet - min datter var som 3-årig (hun var da udviklingsmæssigt/mentalt/sprogligt på alder med en 4 årig) på tværs og mente, at vi som forældre skulle putte hende i tøj, og hun skulle ikke røre en finger (og hun kunne sagtens selv), men det fik vi pillet af hende gennem kaste-leg: - alt efter barnets motoriske evner til at gribe, så har man afstand mellem voksen og barn, og den voksne kaster så f.eks. en trøje til barnet, som barnet selv skal tage på, inden den næste ting kastes, det kan krydres med sang eller klap eller andet, og det lyder måske banalt, men det var til stor morskab for både mor/far og datter og en god start på dagen.

Pøj-pøj med det