Min søn er 3 år (fra 11. december) og er en meget meget stædig ung mand.
Han vil ikke nærme sig et toilet, overhovedet. Jeg har forgæves forsøgt, uden at presse ham, til at sidde på toilet og/eller potte siden han var 2 år og han VIL bare ikke 
Udover det er han af den overbevisning at tøj er sådan noget der bare flyver på kroppen hvis han sidder længe nok og venter
Hvis bare i vidste hvor mange gange jeg har ladet ham sidde dér i gangen uden tøj på og der bare intet er sket.
Alt det her er smadder frustrerende men jeg kan jo ikke presse ham til noget han ikke har lyst til, for pokker. Vi skal jo ud af døren hver dag og han kan jo ikke tisse/skide i sine bukser.
Han får INGEN, jeg mener INGEN støtte fra børnehaven, overhovedet! De toilettræner ikke med ham, selvom det er dér der er små toiletter hvor han kan sidde fint og store børn til at motivere ham -SÅ meget kræver det ikke lige at bruge 2 min om dagen på at han kan sidde der!
De viser ham ikke hvordan han lige får taget sin flyverdragt af, han bliver bare sat i gangen i jeg ved ikke hvor lang tid -Alene 
Det med overtøjet, fik jeg i dag at vide af hans gamle barnepige som er begyndt at arbejde dernede. Hun har flere gange oplevet ham være ked af det når han kom ind fra legepladsen. I dag havde han siddet en halv time helt alene ude i gangen i sin flyverdragt og kigget tomt ud i luften, ingen hjalp ham. Hun kunne ikke klare at se det, så hun hjalp ham så han kunne komme ind og lege.
Hvorfor skal de behandle min lille dreng sådan?? 


Som sagt kan jeg godt følge at det er irriterende at han ikke kan/vil gøre de pågældende ting men det giver dem da ikke ret til at lukke ham ude af fællesskabet. 5 eller 10 minutter ville jeg kunne forstå, men hvad var der sket hvis barnepigen ikke var kommet, havde han så siddet der hele dagen? 

Jeg har også 3 gange nu oplevet at han har haft den samme ble på som jeg gav ham på om morgenen, FYLDT med tis 

Jeg har skrevet ham op et andet sted fordi vi er flyttet men efter de sidste måneders tids oplevelser, er det i dén grad også fordi jeg bare vil have ham VÆK derfra!
Jeg går hjemme på barsel og jeg overvejer virkelig at holde ham hjemme indtil jeg får plads til ham det nye sted.
Mit dilemma er bare at han keder sig helt vildt når vi er hjemme, bare en weekend og han vil virkelig savne sine kammerater.
Bum bum, kom med jeres indput! -Og gerne idéer til hvad vi kan lave hvis jeg vælger at holde ham hjemme, hvilket jeg allermest hælder til 