Hvordan bliver jeg glad igen?

Jeg er så ked af det jeg ved ikke rigtig hvorfor! Jeg synes bare alt går imod mig for tiden! Jeg er pt på barsel, men er ellers studerende! Jeg dumpede sidste semester inden barsel pga sygdom! Efter dette har der været en masse bøvl omkring studiet - nu er jeg kommet i tvivl om, om uddannelsen er den rigtige for mig

I maj flyttede min kæreste og jeg i en lejlighed i boligforening. Vi ville gerne have et rækkehus og ved at tage denne lejlighed, ville vi få anncinitet, så vi kom til at stå nr. 5 til rækkehuset. Nu har boligforeningen fusioneret med nogle andre og vi er kommet bag i køen - øv øv, troede lige det hele kørte og vi har søgt institutionsplads i den nye by

I julen fik jeg besked om, at jeg har en "sygdom", som os vedrører vores barn pg fremtidige børn

Jeg synes det hele er så træls og føler mig helt depri min kæreste er os studerende og han knokler på studiet! Det irriterer mig grænseløst - han er først hjemme 17-17.30 hver dag og så arbejder han også lørdag! Jeg ved godt, at jeg ikke kam tillade mig at være sur på ham, men jeg føler mig bare mega alene og trist!
Jeg lader det gå udover ham - fortæller ham, at han er ligeglad med os og at jeg føler jeg står med alting selv (hvilket jeg absolut ikke gør) jeg beder ham skride og bebrejder ham vildt meget! Hvad skal jeg gøre? Han gider da ikke blive ved med at høre på mig - jeg er bare så ulykkelig for tiden

Er jeg bare helt galt på den?

Anonym skriver:

Er jeg bare helt galt på den?

For mig lyder det til, at du trænger til at tale med en proffesionel, for at få håndteret alle de følelser du brænder inde med. Måske ville det være en ide at få ringet en tid hos lægen og høre om denne evt. kan hjælpe dig.

Når man har det skidt på mange planer, ender irritationen ofte der, hvor det er mere håndgribeligt. I dette tilfælde din kæreste - sæg noget hjælp og se om det ikke kan hjælpe.

Håber det bedste for dig.

 Dorte

Munder skriver:

For mig lyder det til, at du trænger til at tale med en proffesionel, for at få håndteret alle de følelser du brænder inde med. Måske ville det være en ide at få ringet en tid hos lægen og høre om denne evt. kan hjælpe dig.

Når man har det skidt på mange planer, ender irritationen ofte der, hvor det er mere håndgribeligt. I dette tilfælde din kæreste - sæg noget hjælp og se om det ikke kan hjælpe.

Håber det bedste for dig.

 Dorte

Jeg har tænkt, at jeg måske burde få professionel hjælp, men jeg plejer bare at være den stærke, som klarer alting selv! Kan man ikke gøre noget, for at få ændret indstilling! Hvordan får man et positivt syn på sagerne?

Anonym skriver:

Jeg har tænkt, at jeg måske burde få professionel hjælp, men jeg plejer bare at være den stærke, som klarer alting selv! Kan man ikke gøre noget, for at få ændret indstilling! Hvordan får man et positivt syn på sagerne?

Jeg tror svaret på dine spørgsmål er at søge hjælp udefra! Det kræver mod at åbne munden og erkende, at man ikke kan klare det hele selv. Tro mig, har lige været der.

 

Anonym skriver:

Jeg er så ked af det jeg ved ikke rigtig hvorfor! Jeg synes bare alt går imod mig for tiden! Jeg er pt på barsel, men er ellers studerende! Jeg dumpede sidste semester inden barsel pga sygdom! Efter dette har der været en masse bøvl omkring studiet - nu er jeg kommet i tvivl om, om uddannelsen er den rigtige for mig

I maj flyttede min kæreste og jeg i en lejlighed i boligforening. Vi ville gerne have et rækkehus og ved at tage denne lejlighed, ville vi få anncinitet, så vi kom til at stå nr. 5 til rækkehuset. Nu har boligforeningen fusioneret med nogle andre og vi er kommet bag i køen - øv øv, troede lige det hele kørte og vi har søgt institutionsplads i den nye by

I julen fik jeg besked om, at jeg har en "sygdom", som os vedrører vores barn pg fremtidige børn

Jeg synes det hele er så træls og føler mig helt depri min kæreste er os studerende og han knokler på studiet! Det irriterer mig grænseløst - han er først hjemme 17-17.30 hver dag og så arbejder han også lørdag! Jeg ved godt, at jeg ikke kam tillade mig at være sur på ham, men jeg føler mig bare mega alene og trist!
Jeg lader det gå udover ham - fortæller ham, at han er ligeglad med os og at jeg føler jeg står med alting selv (hvilket jeg absolut ikke gør) jeg beder ham skride og bebrejder ham vildt meget! Hvad skal jeg gøre? Han gider da ikke blive ved med at høre på mig - jeg er bare så ulykkelig for tiden

Du trænger rigtgt meget til at se noget andet end din egen navle min søde pige.
Hvor er det bare synd for dig..og jeg mener det. Stakkels dig.
Kan du ikke se at komme igang med noget andet medens du går derhjemme?
Få dig en fridag, gå til svømning, en mor-barn gruppe, gå på udstillinger, følg et kursus på nettet...hold dig igang.
Og så må du tage dig selv i nakken og holde op med at lade dine frustrationer gå ud over din stakkels kæreste.
Læs evt. Louise Hay's bog: Helbred dit liv. Der står en masse gode øvelser, så du kan lære at tackle dine problemer.
Stort knus fra mig til dig

Kærligst
Sussie

SussieThyssen skriver:

Du trænger rigtgt meget til at se noget andet end din egen navle min søde pige.
Hvor er det bare synd for dig..og jeg mener det. Stakkels dig.
Kan du ikke se at komme igang med noget andet medens du går derhjemme?
Få dig en fridag, gå til svømning, en mor-barn gruppe, gå på udstillinger, følg et kursus på nettet...hold dig igang.
Og så må du tage dig selv i nakken og holde op med at lade dine frustrationer gå ud over din stakkels kæreste.
Læs evt. Louise Hay's bog: Helbred dit liv. Der står en masse gode øvelser, så du kan lære at tackle dine problemer.
Stort knus fra mig til dig

Kærligst
Sussie

Tusind tak for svar - det er altid utrolig givende at læse dine ord! Jeg har netop talt med min mor om, at hun skal være ved vores barn 2 formiddage om ugen, og så må jeg igang med lidt træning, komme ud og få brugt noget energi! Jeg synes bare, at det hele er så hårdt for tiden - det vender forhåbentlig inden længe!

Anonym skriver:

Tusind tak for svar - det er altid utrolig givende at læse dine ord! Jeg har netop talt med min mor om, at hun skal være ved vores barn 2 formiddage om ugen, og så må jeg igang med lidt træning, komme ud og få brugt noget energi! Jeg synes bare, at det hele er så hårdt for tiden - det vender forhåbentlig inden længe!

Det var så lidt søde ven...tag det du kan bruge og kassér resten

Jeg synes det lyder som en pragtfuld ide, det med at din mor tager lidt over.

Vedr. modgang...jamen søde ven...modgang er med til at forme dig, udvikle dig og give dig større forståelse for andre mennesker.
Det udvikler og gør større, mere overbærende og underligt nok rigere.
Prøv at se sådan på det, at der er en mening med alt, og hvad man ikke kan se en forklaring på nu, kan du pludseligt se længere frem i tiden.
hvor ofte har jeg ikke hørt folk sige:
"Ja, dengang kunne jeg ikke se nogen mening i det, men nu...det har jo vist sig, at jeg kom ind i noget meget bedre."
Så tro på at tingene vender, der er en grund til at tingene ikke vil som du/I vil, og den grund viser sig siden.