masken er snart væk :-(

Har bare brug for at læsse af og håber måske nogle vil give lidt råd.

teksten bliver nok lang så håber i  har tålmodighed til at læse dette.

I maj 2010 fik vi en dejlig skøn lille dreng.

alt gik godt. Men siden er det virkelig gået ned af bakke med mig og mandens forhold. Vi har siden han var 10 dage gammel været på et mor-barn hjem i vejle. Det har været hårdt for både mig og ham psykisk. jeg har altid kunnet klare vores søn fint. har altid opfyldt hans behov. Jeg er blevet rost til skyerne både af kommunen og af en psykolog(vi har fået lavet en forældreevne underøsgelse). Men manden har aldrig hjulpet med de praktiske ting og han tager sig sjældent af vores søn. han sidder bare ved den ja undskyld mig (skide comuter!!) hele dagen. skal be ham konstant og i august var det, da bedte jeg ham om at rejse hjem en uge deroppe fra. Inden jeg sagde det snakkede vi om det hele, men han blev så gal at han smed med en stol gik ind og hentede vores søn, og så sagde han, "hvis den stol ikke havde været der, så havde jeg slået dig". . derfor den beslutning, nå, han rejste hjem og han var jo rigtig ked af det, og så var jeg så "dum" at tage ham tilbage, da jeg havde svært ved at klare det pres personalet lagde på mig. (de prøvede at overbevise mig om at jeg skulle tage ham tilbage), nu kom vi så hjem fra det mor-barn hjem her d. 1 decemeber og herhjemme er det da gået helt galt, han tager overhovedet ikke vores søns behov først, hjælper ikke, når jeg ber ham om noget, blir han gal og så når han siger han nok skal gøre det, så kan han det ikke alligevel. er så træt af det. kommunen kommer her hver dag, men hver dag har jeg maske på og siger han også laver lidt. Kan ikke åbne op overfor kommunen. er så bange for at miste min søn, selvom jeg har fået at vide jeg kan klare mig som ene mor. ved ikke hvor længe jeg kan holde den maske for kommunen. er ved at gå ned med flaget kan jeg mærke. er jo bange for at sige noget, er bange for at manden skal gøre alvor ud af det og slå mig. er virkelig angst :-(

Tak fordi jeg måtte læsse af

hver dag har han det skidt på en eller anden måde. det er den undskyldning han bruger hver gang. men han har det ikke skidt nok til ikke at sidde ved computeren

Puha.... Ved slet ik hvad jeg skal skrive, end spark ham så lang han er ud af døren!! Ved godt det er lettere sagt end gjort, men her må du tænke på dig selv og dit barn!

Din søn har ikke brug for foældre der ikke enes, og han har brug for en glad mor. Og det tror jeg ikke du kan være med hans far i hjemmet (ud fra hvad jeg kanb læse)

Men et stort kram skal du have med på vejen. Følg dit hjerte, og åbn dig overfor kommunen, det hjælper tit at få lettet hjertet! Måske de kan hjlælpe dig med at få ham smidt ud i en fart!

syntes du skal lade masken falde, han er ikke en der er værd at leve sammen med, og er sikker på du er den bedste mor for din søn så self mister du ham ikke(: det må du endelig ikke være bange for, du gør han jo ikke fortræd ved at smide masken og forklare hvordan tingene virkelig hænger sammen, du kan istedet blive stærkere, og ikke skal være ked af det, og skjule ting for kommunen som du endelig er ked af,

enden skal han da tage sig sammen, ellers er han ikke værd at leve sammen med, men syntes du skal lade din maske falde(:

alt godt i fremtiden til dig. gør hvad DU føler bedst og ikke hvad andre (: og nej du mister ikke din dejlige søn,

Kæmpe krammer her fra

Jeg syntes ikke at du skal holde masken for kommunen. Brug dem i stedet til at komme væk fra din mand. Sig at du har brug for at bryde med ham, og om ikke de kan hjælpe dig med at få en lejlighed.

Hvis du vil det bedste for dit barn, så lever du ikke i et forhold hvor du skal være angst for om faren begår vold mod dig.

Hvis du er en god mor, så sætter du dine egne behov for at være sammen med din kæreste i baggrunden, og kigger på om dit barn og dig ville klare det bedre hvis du var alenemor.

Det lyder ikke på mig som om din kæreste bidrager til jeres familie på nogen som helt måde, så ud med ham. Desuden er det meget støtte i har fået af kommunen og stadig får, så de må være ultra opmærksomme på hvorvidt i overhovedet kan klare opgaven som forældre. Hvis du tror at det vil gå bedre uden din kæreste, så drop ham i dag, og få bedre odds i forhold til at beholde din søn.

Marianne

Jamen dog..sikke da noget.
Men helt ærligt...tror du man ville lægge præs på dig, at du skulle beholde din kæreste inden for dine døre hvis de vidste at han havde truet dig og kastede med ting??
Det tror jeg bestemt ikke de vil..tvært imod søde.
Så se at få fortalt om det, og få hjælp til at komme videre UDEN ham.
Dit barn skal heller ikke vokse op med den slags og lære at blive sådan selv, vel??
For det er hvad du risikerer at din lille trold vil lære.
Og som der bliver sagt, det påvirker dit barn at have en mor, der er stresset, ked og angst.
Så luk op for posen og få snakket ud med folkene fra kommunen om tingene.
Så kan du få ro og koncentrere dig om at være den dejlige mor du er.

Kærligst
Sussie

det er bare ikke nemt at åbne op, når hende der kommer er sammen med os begge på en gang. vi har et hus vi har lejet, så ville jo foretrække stadig at kunne bo her

Du kan altid ringe til din sagsbehandler og bede om at i kan tale uden din kæreste. Eller ringe til hende som kommer hos jer, og fortælle at du har brug for at tale med hende uden din kæreste er tilstede. Det vil de helt sikkert gå med til.

Hvis du vil have at din søn skal udvikle sig anderlede end sin far så skal du væk fra ham. Ellers er der meget stor sandsynlighed for at han vokser op og bliver præcis sådan som du beskriver din kæreste; egoistisk og voldig. Det er dig som bestemmer hvordan din søn skal vokse op! Hvis ikke du gør noget ved det, så gør kommunen det forhåbentlig. Det er jo deres opgave at sikre at din søn får gode vilkar her i livet, og hvis han kan få det sammen med dig som alenemor, så vis dem det!

Det virker så åbenlyst for os alle at sige, "se at få smidt ham ud, og kom videre!" - men så nemt er det ikke for dig, tro mig det ved jeg ALT om!!

Mit råd vil være at se at smide masken, tal ud om alle dine bekymringer og oplevelser med din kæreste! Tal med én som du har tillid til i første omgang. Måske er det ikke én fra kommunen, men en veninde, familie, et eller andet. Eller evt. en præst? Ved godt at det lyder meget religiøst, men det behøver det slet ikke at være. De er faktisk rigtig gode at snakke med om problemer, og så er det ikke én der dunker der i hovedet, hvis du tager en beslutning som du senere fortryder!

Jeg tror at du vil opleve det som en KÆMPE forløsning at få talt om det, og så vil du meget klart kunne se hvad det bedste er for dig (og din søn!) og dermed tage nogle fornuftige beslutninger, som holder!!

Og til sidst, du skal ikke være bange for at miste din søn, du har bevist at du er den bedste mor overfor ham!!

 og pøj pøj!!

ring ind og bed om et møde hvor det kun er dig der er der og ikk manden, så kan du få¨talt ud, og så fortæl hvordan det hele hænger sammen, de skal nok hjælpe dig(:

se og få det gjort det er bedst for både dig og lillemanden(: