Hvordan får man sin

mand/kæreste til at hjælpe med vores dreng ???

Jeg har en kæreste, som jeg tror føler sig usikker med at være selv med vores søn og kan ikk skift en ble, får jeg ligger dødsyg og ikke må noget som helst, vi havde lavet en aftale om at når han gik på ferie og barsel i træk i dec 10, skulle han lære at skifte ble og kunne give ham flaske og være sammen med ham ... Men holder han det, nej da, nu har vi januar og han er begyndt på arbejde igen, og han har skiftet en tisse ble et par gange, men jeg skl stå og kigge om han gør det rigtigt og give ham flaske kan han godt, men begynder han at skrige fordi han har ondt i maven, så råber han og bliver nærmest sur og vil have at han skal over til mig .. Den anden dag spurtge jeg om han ikke lige kunne holde ham imens han sad ved sin computer, ja da, men gider ikke hvis han begynder skrige, jamen for helvede jeg skal sgu lave stort på tolittet, sååå noget jeg kun ud på badeværelset og så begyndte han jo, og så kunne jeg hører med det samme, hans suk, jeg gik tilbage og hentede ham og tog ham med i skråstolen ude på toilttet .... Jeg er ved at være træt af det...... En dag for 2-3 uger siden måtte jeg lave mad samtidig med at jeg skulle lave mad, det er altså ikke nemt skal jeg lige hilse og sige .....

Han kan ikke engang hjælpe med at lave mad, og knap nok finde ud af at hjælpe med at ryddde op ...

 

Så mit spørgsmål : hvordan er det hjemme hos jer og hvordan fik i jeres til at hjælpe efter i fik børn ???? Min søn er 2 månder og kan mærke at han ved hvem hans mor er, men far er jeg lidt usikker på om han er klar over .....

Tak for i gad og læse med og evt svar ...

Hilsen en meget træt mor, der ikke engang kan tage ud og handle uden sin søn ...

puha det må godt nok være hårdt at være dig! Det er jo faktisk hårdere end at være singlemor, for der har man i det mindste vænnet sig til tanken inden barnet kom. Her har du muligheden for hjælp, men så sidder han bare ved sin pc?!

Den havde ikke gået hos os. I har valgt at få barnet sammen, så skal i også begge to hjælpe til, lige meget! Har du fortalt ham at du ikke kan blive ved med at tage hele læsset? Du har jo også brug for et afbræk en gang i mellem, ellers kan du i værste tilfælde ende med at få stress eller depression.

Enten må han begynde at deltage noget mere derhjemme, ellers kan han vel ligeså godt smutte. Undskyld men det er bare min mening. Forstår ikke at nogle mænd bare er ligeglade...

linselouise skriver:

puha det må godt nok være hårdt at være dig! Det er jo faktisk hårdere end at være singlemor, for der har man i det mindste vænnet sig til tanken inden barnet kom. Her har du muligheden for hjælp, men så sidder han bare ved sin pc?!

Den havde ikke gået hos os. I har valgt at få barnet sammen, så skal i også begge to hjælpe til, lige meget! Har du fortalt ham at du ikke kan blive ved med at tage hele læsset? Du har jo også brug for et afbræk en gang i mellem, ellers kan du i værste tilfælde ende med at få stress eller depression.

Enten må han begynde at deltage noget mere derhjemme, ellers kan han vel ligeså godt smutte. Undskyld men det er bare min mening. Forstår ikke at nogle mænd bare er ligeglade...

Jeg er mere end enige med dig !

Og har også truet med at jeg ligeså godt kunne være kunne bo for mig selv med vores søn, når han alligevel ikke hjælper, men så bliver han sur og dit og dat som undskyldninger ...

Men jeg lader huset stå og så kan han se at jeg ikke har tid til det hele og beder ham om at tage ham en halv time når han kommer hjem fra arbejde ...

Det er godt nok et svært spørgsmål.

Hvis du føler din mand er usikker ville det måske være en ide a inddrage ham (hvis du ikke gør det allerede altså)

Tag ham med når der skal skiftes ble, puttes, bades, tøj på, hygge på legetæppet eller lign.

Hvis du føler det er en slags dovenskab, synes jeg du skulle tage væk nogen timer, fx til frisøren, en veninde eller gå en tur så han er NØD til a give en flaske, putte og skifte.

Men jeg ved godt det jo kommer an på jeres forhol, hvordan tingene er og hvordan i reagere på hinanden.

Tjaa, da manden og jeg fik vores første, var det jo langt det nemmeste at jeg bare tog mig af alt ifølge manden. Fik dog med lidt snigen og kvindelist nogle bestemte opgaver over på ham, min kæreste er og var også dengang, en utrolig sød og dejlig fyr, desværre bare rigtig doven så når han skal lave noget, skal han have en belønning at se frem til. Som- hvis du tar dig af ungerne 50% af tiden, har jeg måske overskud til sex- og vupti, kunne han sagtens hjælpe. Ved godt det er strengt men det fungere..

Margorie skriver:

Tjaa, da manden og jeg fik vores første, var det jo langt det nemmeste at jeg bare tog mig af alt ifølge manden. Fik dog med lidt snigen og kvindelist nogle bestemte opgaver over på ham, min kæreste er og var også dengang, en utrolig sød og dejlig fyr, desværre bare rigtig doven så når han skal lave noget, skal han have en belønning at se frem til. Som- hvis du tar dig af ungerne 50% af tiden, har jeg måske overskud til sex- og vupti, kunne han sagtens hjælpe. Ved godt det er strengt men det fungere..

ja okay, det kunne måske virke her ....

tak for svar

Min mand laver lige så meget som jeg, laver mad, tager natflasker, jeg kan tage ud. Og min søn er 3 mdr. og så har vi en på 3 år. Syntes bare det er naturligt, at sådan ER det.
Du må godt nok have det hårdt, jeg kunne ikke klare det.

hejsa sikke da noget træs noget :s
-jeg gjorde det at jeg tog til frisøren og sådan noget den uge vi kom hjem fra sygehuset så var han nermest tvunget til at klare det hele selv et par timer, malkede en flaske ud til når han blev sulten og det var det
da jeg kom hjem igen var de stadig i live og der var gjort rent i hele hytten
nu nyder de at være selv, kæresten gør i hvert fald, det er begrænset hvor meget den lille forstår endnu (han er 3 uger)

så mit råd ville nok være at prøve at smutte lidt ud med veninderne, eller gå ned at handle selv.. så de kan være alene bare start stille ud, hvis han er virkelig usikker ved det

held og lykke

Må jeg spørge..................?? Hvordan reagere du, når han skifter baby?? Retter du ham?? Hvad med i andre sammenhænge, retter du ham der?? Han virker utrolig usikker, både på sin farrolle og på sin rolle i jeres lille nye familie. Han virker også doven og uengageret.

Er du tryg ved at han evt. skal være alene med jeres søn i f.eks en times tid, hvor du gør noget alene?? Eller er du bange for at han bliver irriteret, og evt. går i panik??

Herhjemme deles vi om pligterne..................i hvertilfælde når det drejer sig om vores børn. Min mand skifter, bader og mader næsten mere end mig............................da han slet ikke kan lade være. Han vil helst have alle oplevelser med, når det drejer sig om vores børn. Det er så mig der står for alle læge besøg og kontakten til børneteamet (vores mindste er hjerneskadet).

Håber at i finder en løsning.....................for det her, er vist ikke noget der går i længden. Der skal arbejdes for et forhold, især når der er kommet børn til. Og det arbejde skal udføres af både manden og kvinden. Så det din mand/kæreste har gang i, er faktisk lidt farligt, hvis han ønsker at bevare sin familie. Dette bør du fortælle ham.

Mange hilsner Mette

Det  er nogen rigtig gode spørgsmpl anna-jonas stiller. 

Hvordan var det før I fik barn? Deltes I om pligterne der?

Lavede han mad, gjorde rent, handlede ind, vaskede tøj på lige fod med dig inden?

AG