Nervøs! :)

Såå nervøs for fødslen, for det og
skal være mor, for hvad der skal ske,
for forandringerne, for om alt kommer
til og gå som det skal og for det hele..

Jeg er idag 34+1 og synes godt nok
at det er lige op over og næsten.. Glæder
mig/os selvfølgelig rigtig meget til vores
prinssese kommer ud til os, men tankerne
om det hele er der sgu.. Puha jeg er nervøs..

Jeg er bange for om der skal ske noget under
fødslen og med vores prinsesse!

Jeg er bange for at det er for stor en forandring
og blive forældre at forholdet ikke kan klare det!

Jeg er bange for det hele man kan finde på,
ligger vågen om natten med tankerne hvirvlene..
Ikke misforstå mig, vi glæder os uendeligt,
men tankerne er der alligevel.. 

Nogen trøstende ord til en homon fyldt mig?

- Malene 34+1

havde det præsis som dig,

var bange for om jeg kunne finde ind i rollen om jeg vågnede om natten når han gjorde, og alt mulig andet,

da jeg så fødte var det ikk en wow følese, han var da fin men bestemt ikk køn(; men det kom, efter han var gjort ren syntes jeg han var noget af det smukkeste og er faldet kanon godt ind i rolle og det var mega underligt at blive ´kaldt mor de første par uger intil jeg selv begyndte at ´kalde mig selv for mor,

tror det er meget normalt(:

jeg var som dig lidt bange for fødslen men det jeg var bange for at ende i ks og ikk for smerten,  men jeg havde en fantastisk fødsel

Jeg tror at alle har det på den måde
Jeg tænkte osse de tanker, men følte mig samtidig os meget klar!
Men da jeg var i fødsel, tænkte jeg ikke på andet end smerter.
Og da jeg så fik presset min lille prinsesse ud, var det noget af det mest fantastiske der var/er sket i mit liv! jeg blev MOR!
Og det er hårdt i starten og du vil komme til at stå i nogle situationer hvor du absolut ikke ved ha du skal gøre, men finder alligevel ud af det til sidst, for det skal man bare
Det vil falde helt naturligt til dig at være mor
Man vænner sig hurtigt til det- kan ikke sige andet end at du skal glæde dig til fødslen- der er ikke noget mere fantastisk end at føde! Og jeg GLÆDER mig til jeg engang skal føde igen!

Rikke - mor til maja på 9 mdr.

kan helt sikkert godt forstå dig. tror de fleste har det sådan.. det er jo også en kæmpe forandring der skal til at ske og uanset hvad vil det aldrig blive som før. men 3.000.000 x gange bedre.

indrømmet at selv om jeg var meget utålmodig med at få bebs ud tænkte jeg da et par gange bagefter at det nu var nemmere før han kom. MEN intet kan måle sig med at blive mor. det er en stor omvæltning ja og det kan ta lidt tid at vænne sig til det. men du skal huske at tænke på dig selv i det. har du ik lyst og overskud til gæster så sig det! det er dig der bestemmer. husk at tage en lur og husk at be om hjælp hvis du har brug for det.. for alle der har været i den situation forstår. når det er sagt vil jeg bare sige at man fatter ik hvor stort det er før man har oplevet det. helt utroligt hvordan kærligheden til det bette væsen kan vokse dag for dag selv om man syns at nu kan man da ikke elske dem mere. og selv om man har nogle lange nætter og alt hva der følger med. når de kigger på dig eller smiler til dig så glemmer du det med det samme.

men husk at nyde din mave og tætheden med bebs. og ikke mindste ROEN

og glæd dig glæd dig til kærligheden. glæd dig til det specielle bånd men vær parat på at det ik er lutter lagkage fra dag et. og ja det slider lidt på et forhold. men tilgengæld har i endnu en ting som i er sammen om.

undskyld det blev lidt langt. håber det giver bare lidt mening det jeg har fået plapret ud..

held og lykke med det hele

Tak for de trøstende ord, dejligt og høre
jeg ikke er den eneste der har de tanker..