Tror det er meget normalt, til tider at betvivle sine evner til at blive forældre en lille smule - under sin graviditet. Ikke fordi man ikke er klar, men mest på grund af det store ansvar der medfølger, og et helt nyt liv
( Præstations-angst måske) Jeg har selv tænkt sådanne nogen gange, men er nået til den konklusion at det er nerverne, og spændeningen der får mig til at føle sådan. Fordi det er noget man ikke 100% kan gøre sig klar til før barnet er der. Der er ingen facit-lister man kan gennemgå inden, men bare at gøre det hele efter bedste evne, og med den kærlighed man har til sit barn og sin familie. Nu jeg er så langt henne, betvivler jeg SLET ikke mine evner mere, men glæder mig til at vise at jeg er KLAR

Faren til barnet - min mand, er jeg slet ikke i tvivl om er den rigtige at få barn med, uanset hvad fremtiden bringer
Han er og vil blive en god far..!
Anmeld