babyborn skriver:
Jeg står i den heldige situation at min bedste veninde har spurgt om jeg vil være gudmor til hendes datter. Idet jeg hverken er døbt eller medlem af folkekirken ringede jeg straks til kirkekontoret for at forhøre mig, om dette kunne lade sig gøre. Første gang jeg ringede, sagde kordegnen at det behøvedes jeg ikke at være, det var blot op til min egen samvittighed om jeg ville sige ja til at jeg tror på Gud, uden at være døbt.Anden gang jeg ringede dertil, fik jeg beskeden om, at jeg skal være døbt.Nu er mit dilemma således, at en del personer har idag sagt at det er noget sludder idet nogle af disse selv er gudmødre uden selv at være døbt. Hvad skal jeg stole på?Hvad har i af erfaringer!? Er gudmor døbt i jeres tilfælde??Mange knus Babyborn
Hvis det er helt rigtigt, så skal både gudmor og faddere være døbte og konfirmerede.
Men flere steder ser man bort fra gudmoderens forhold, men man kræver stadig at fadderne er det.
Det er jo sådan at den der holder barnet, står og svarer for barnet, at det vil være kristent og døbes ind i den tro, og det syntes jeg må være en usandhed at gøre, hvis man ikke selv tilhører folkekirken.
Ligeledes gælder det for fadderne.
De står i kirken og lover at de vil tilse at barnet opdrages i den kristne tro, såfremt dets forældre falder bort, og det kan man heller ikke, hvis man ikke er medlem af folkekirken.
Jeg er ikke selv kristen og er et par gange i årenes løb blevet bedt om at være gudmor og fadder, men har altid sagt nej, da jeg føler jeg ville være en stor løgner, hvis jeg trådte ind i de roller.
Jeg har nemlig meget stor respekt for andres tro og religion, og ville have det utroligt dårligt med at skulle stå der og sige ja, til noget jeg ikke selv går ind for.
Men...tiden har jo blødt mange traditioner op, også inden for folkekirken, og jeg er pudsigt nok oprindeligt selv uddannet som kordegn og har arbejdet som sådan før jeg blev lærer. Man kan nemlig sagtens blive uddannet kordegn uden at være medlem af folkekirken.
Ligeledes har jeg undervist i kristendom og religion i mine år som lærer.
Men for mig er der stor forskel på, om man kan sige ja på andres vegne eller påtage sig et religøst ansvar for et andet menneske, hvis man ikke selv deler religionen.
Men jeg synes, at du skal tænke godt over det og så afgøre med dig selv, hvad du synes er det rigtigste. Vi er jo alle forskellige.

Kærligst
Sussie
Anmeld