Jeg synes lige jeg vil dele denne artikel med jer.
Og jeg kan kun give Malene Larsen ret.
Når jeg ser på mine egne unger og alle de mange andre børn og unge, jeg kender, så er det nemlig det billede der tegner sig.
De får dybe internetvenskaber, som ofte er endnu bedre end de venner de kan finde i hverdagen.
Især for de børn, der er lidt reserverede.
Ligeledes gælder det også venskaber, der bliver brudt op pga fx flytning og skoleskift.
Min søn har bevaret kontakten til sine 3 bedste venner efter skoleskift, og selvom de ikke ses, så snakker de sammen hver dag på nettet. Det ville de ikke have kunne gøre uden internettet, og venskaberne ville glide ud.
Ligeledes har min søn venner over hele jorden, og bruger fremmedsprog på en måde, som kun vi andre kan se måbende til.
Nok er min søn det man kalder et naturtalent til sprog, men når jeg ser på andre børn og unge i hans alder (13 år) så er de bestemt ikke tabt bag en vogn.
Min søns bedste ven fra den gamle skole er ordblind, men internttet har lært ham både at stave og at bruge sprog og bedre end jeg før har set læsehandicappede være, og han er ikke den eneste jeg har set det med.
Så hvorfor tager jeg så dette frem?
Fordi It-verdenen altid har været min kæphest. Som lærer har jeg fra begyndelsen slået på vigtigheden af at børn og unge har fri adgang til computer og internet, under supervision naturligvis.
Som forældre er det ens pligt og ansvar at tale med sine børn om det at færdes på nettet. Hvad de skal passe på og hvad det kan bruge det til, men også adfærden er vigtig.
Fx har vores børn ALDRIG haft deres pc'ere på værelset, men har altid befundet sig i samme lokale som de voksne.
Det giver stor tryghed for begge parter, men også en fælleskabsfølelse fordi man hurtigt kan dele oplevelser, spørge og forklare.
Men læs artiklen, den er ganske udmærket.

Kærligst
Sussie
http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2011/01/03/085046.htm
Anmeld