Jeg valgte forkert...

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

467 visninger
7 svar
0 synes godt om
3. januar 2011

hc=k

Da jeg blev gravid havde jeg en hund som var min bedste ven. Desværre valgte jeg at gå af med hende fordi jeg havde bækkenløsning og ikke synes jeg kunne tage mig ordentligt af hende.
Den da de nye ejere kom og hentede hende var den værdste dag i mit liv og det hele føltes SÅ forkert.

Jeg ved at hun fik et godt hjem med massere af plads og kærlighed, men nøj hvor jeg bare fortryder det hele. Jeg savner hende hver dag og jeg ville virkelig ønske at jeg kunne have valgt anderledes eller at jeg kunne få hende og at det så bare ville være som før.
Nu er hun jo ikke min mere og jeg kan aldrig få hende tilbage. Der er et hul i mit hjerte som aldrig vil hele.

Jeg ved godt at mange nok synes jeg er lidt latterlig, men ja så bare hold det for jer selv.

Her er Freya

Vedhæftede fotos (klik for at se i fuld størrelse)

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

3. januar 2011

Fru'Rugaard

Kan godt følge dig - jeg er en kæmpe dyre elsker, og kan godt sætte mig ind i din situation

Rikke - mor til maja på 9 mdr.

Anmeld

3. januar 2011

KajaHH

Kender det og kan sagtens følge dig.

Vi måtte desværre gå af med vores Sussie (en rotweiler) for 4 år siden, men hun var min lille baby dengang, hun fulgte mig overalt, hoppede ud fra 1 sal, hvis manden og jeg skulle noget, for vi måtte ikke køre uden hende, hun sov puttede i sengen ved os, tjaaa og jeg savner hende.

Når jeg ser en rotweiler tænker jeg altid på sus, gad vide hvor hun er henne i verden,og passer de nu godt på hende.

Så jeg kan sagtens følge dig....

Anmeld

3. januar 2011

Tanja84

Føler så meget med dig, og kender udmærket den tomme følelse du sidder tilbage med.

Da vi fik af vide vi ventede tvillinger, og måtte indse vi ikke kunne få solgt lejligheden foreløbig (uden et mega tab), besluttede vi ligeledes at skille os af med vores dejlige mops Max. Det skal siges at vi ikke må have hund her hvor vi bor. Så tanken om jeg med nybagte tvillinger, skulle snige mig ned fra 2 sal. med en hund ikke synes jeg ikke var optimal. Vi var bla. ligeledes bange for at tvillingerne ville tage for meget tid, så Max ville blive tilsidesat, hvilket ikke var fair. Så det og en masse andre faktorer gjorde, at vi også gav ham væk. Han er i dag hos en rigtig god arbejdskollega, hendes mand og lille datter på 7 år. Er som dig ikke i tvivl om han har det rigtig godt. Men NØJ hvor jeg savner ham, og fortryder ligesom dig, at jeg ikke har beholdt ham

Vi har netop passet ham her mellem jul og nytår. Og selv om det endte med vi "kun" har fået en lille pige, kunne jeg godt se han tog meget tid. især når man bor i lejlighed, og ikke har mulighed for at kunne lukke ham ud i en have ind i mellem. Men for pokker hvor jeg savner at bare kunne putte med ham i sofaen, at have hans dejige selskab når man går... ja savner bare ALT ved den dejlige hund, for de er jo ligesom ens familie

Vedhæftede fotos (klik for at se i fuld størrelse)

Anmeld

3. januar 2011

Chewy

Du er ikke latterlig. Jeg kan sagtens forstå, hvordan du har det. Hvis jeg skulle af med min elskede hund, ville jeg gå helt i hundene 

Men hvad med at få en ny? De siger, det er den bedste måde at komme sig over tabet af et elsket kæledyr. Eller er du ikke rigtig dér, hvor du egentlig ønsker en ny hund, men bare savner den gamle rigtig meget??

 

Anmeld

3. januar 2011

K.Rehder

Kan sagtens sætte mig ind i hvordan du må ha det...ens hund er bare noget helt specielt.

Har selv lille Victor og selv om han kun er lige knap 3 år, kan jeg stadig blive ked af det når jeg tænker på at han en dag ikke er her mere. Så ja det må være forfærdeligt at savne SIN bedste ven som stadig er her, men ikke er ens bedste ven mere

Sender dig lige en kæmpe

Vedhæftede fotos (klik for at se i fuld størrelse)


Anmeld

3. januar 2011

JuelZ

Årh du er ikke latterlig...

Jeg går selv og har den tanke om, om vi overhovedet kan beholde Diablo når vores bette bliver født, men allerede nu når jeg tænker over det fortryder jeg allerede, især os fordi jeg allerede tænker det..og især fordi han er som han er... han er den dejligste hund jeg nogen sinde har haft ..

så jeg kan godt forstå dig og giver dig et kæmpe og siger til dig at det nok skal gå alt sammen

Vedhæftede fotos (klik for at se i fuld størrelse)

Anmeld

3. januar 2011

hc=k

Chewy skriver:

Du er ikke latterlig. Jeg kan sagtens forstå, hvordan du har det. Hvis jeg skulle af med min elskede hund, ville jeg gå helt i hundene 

Men hvad med at få en ny? De siger, det er den bedste måde at komme sig over tabet af et elsket kæledyr. Eller er du ikke rigtig dér, hvor du egentlig ønsker en ny hund, men bare savner den gamle rigtig meget??

 



Jeg tror jeg savner hende for meget til at jeg vil have en ny. Jeg ved jo at en anden hund slet ikke er som hende.

Anmeld

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.