Tja. Her sidder så jeg. HELT i fred og ro og helt alene. Helt frivilligt altså, alene er ikke altid en dårlig ting jo 
Jeg har haft en dejlig juleferie, men der har været run på hele tiden, og jeg har virkelig ikke fået sovet meget (min helt egen skyld)...
Jeg har fået mig en ny kammerat. Han er faktisk en del ældre end mig, men vi går godt i spænd.
Han er en mand som bare har overskud overskud overskud....
Han har været her nogle gange i løbet af ferien, og vi har drukket en masse kaffe, og sludret en hel del, og også set en masse film. Og her sidst på ferien, har vi også sofahygget, under deletæppe.
Og det har bare været så rart. Dejligt, bare at ligge, og putte i store arme. Lige få et ekstra klem, og et kys på kinden, og ren og skær anerkendelse, fred og ro.
Denne ven, har så været her siden lørdag aften. Vi hyggede os altså på sofaen, under deletæppe, med en masse film. Det endte med vi ikke sov, tror ikke nogen af os havde lyst til at falde i søvn. Til gengæld så vi en masse film, sådan helt omslynget af hinanden. Helt stille, et klem, et mys på kinden, et klem mere. En kop kaffe, en film mere, og en kop kaffe mere.... Og ja, så stod børnene pludselig op
Idag var det så min sidste chance for at komme ud og handle ind. Når jeg INTET har i skabene og fryseren, er det bare virkelig en pine for mig at skulle handle ind. Jeg følte dog i det mindste at jeg havde råd til det hele denne gang, så jeg VILLE bare ud og handle.
Men fordi jeg skulle have voldsomt mange varer, ville jeg jo gerne have børnene passet. Jeg har prøvet at få det gjort hele ugen, men det er bare ikke lykkedes mig at råbe nogen hjælp op. Folk har jo haft travlt med selv at få handlet og gå til diverse julefrokoster.
Men altså, idag var det heller ikke muligt at få ungerne passet, og jeg så lidt for mig, hvordan alle lagre bare ville blive totalt tømte inden for 3 dage. Jeg græd ikke min nød, for så måtte jeg jo bare nøjes med det mest nødvendige hvis jeg skulle have ungerne med i byen.
Jeg ved godt, at alle andre formår at handle selvom de har børn med. Men det er bare 1 af de ting der slet ikke fungerer her hjemme. De er skrup umulige, mest den store, og hiver alt ned fra hylderne, og stormer rundt, og skaber sig som død og helvede, og jeg kan bare IKKE fatte mig om at handle, og have stor tålmodighed samtidig. Mine personlige lagre af energi og overskud er tømt ud, og det har de været rigtig rigtig rigtig længe. Derfor mit store dilemma.
Men altså, min kammerat, som jo var hele natten, han ville gerne med ud at handle. Og sådan blev det.
Vi tog i byen, og jeg fik handlet alt det de ikke var løbet tør for i butikkerne (hvorfor er de i øvrigt løbet tør for alt når jeg skal handle), og vi belønnede os selv og ungerne med en pizza, på det pizzaria jeg bedst kan lide, og hvor de husker mig, og kan lide mine unger (man skal vel huske kvinden med ungerne, som bare skulle have en pizza, selvom hun havde veer mens hun bestilte den).
Nåh jeg var som sædvanlig slidt op, fysisk og psykisk, efter sådan en shoppetur, men alligevel var jeg godt tilfreds. for hvor er han da bare god ham min ven. Alt det overskud, og den fantastiske tålmodighed, og overblik, gjorde bare at jeg kunne smutte rundt stille og roligt, og bare tage de ting jeg skulle bruge, mens min ven havde helt styr på og (næsten) kontrol over min store umulige knægt. Så jeg fik faktisk alt det jeg skulle have, bortset fra det de var løbet tør for selvfølgelig.
Jeg fik godt nok heller ikke alle de der ekstra ting. Hyggelige ting som en ny fon, eller for den sags skyld brugt mine gavekort fra julen, og diverse tilgodebeviser... Men altså, det er okay, det kan jeg gøre en af de dage jeg har tidligt fri fra arbejde...
Og da vi kom hjem, fik vi sat alle varerne på plads, og da det blev tid til aftensmad, fik ungerne det pizza de ikke havde spist på pizzariaet, og kort efter var det sengetid for sådan nogle små kegler...
Efter det, lagde vi os lige på sofaen, min ven og jeg, og så faldt vi altså i søvn, i armene på hinanden. Og dér blev vi så liggende, til den store vågnede, og ville have noget at drikke.
Efter det tog min ven hjem, og nu sidder jeg så her, og lytter til en CD med Jewel kilcher. En jule CD, som jeg har fået af Tjuhl, blot fordi hun tænkte på mig da hun pakkede sine julegaver ind, mens hun lyttede til den samme CD, og kunne huske at jeg godt kunne lide Jewel. Ikke mange kender Jewel tror jeg, så jeg er altid glad når jeg "møder" en der synes hun er skøn.
Men altså, så er det næsten ren lykke. At sidde her, lagrene fyldte, børnene 
, jeg har fået "kærlighed", små gaver, godt venskab. Og så bare sidde og tænke på den Solstråle som Trine og Søren er beriget med, alle de guldkorn jeg finder her, og ikke mindst det, at nogen tænker på mig, og gør sig den besværlighed at sende mig en lille gave, som virkelig betyder stort for mig, selvom det bare er et juletræ, eller en plastikskive med musik på 
Alt imens jeg lytter til den lækre omtalte CD.
Så er det svært ikke at knibe en lille bitte glædeståre over det hele.
så glemmer jeg lidt, at jeg slet ikke er klar til at tage på arbejde, at ferien er mig hårdt tiltrængt, men at den nu er slut.
Bare en lille hygge aften, helt i fred og ro, hvor tankerne falder på alt den hjælp jeg HAR fået, og den glæde som nogle mennesker bringer mig.
Jeg forestiller mig Trine med sin Solstråle i armene, og Sørens stolte blik på dem begge, alt imens jeg fortrylles af Jewel.
All is calm, all is bright
