Jeg er så bange og frustreret!

Jeg kan slet ikke forstå hvorfor det ikke er lykkedes os endnu  

Som jeg læser det alle steder, i vorers alders gruppe (jeg er 20 til april og kæresten 21 her i januar) - burde de ske inden for 6 mdr til 1 år højst! Vi er altså på 11 mdr nu!! Ud af de 11 mdr har vi nok brugt æl beregner i de 8 mdr og æl teste i de sidste 3, uden der er sket noget. Jeg fik min mens lige efter p-pille stop og den svinger lidt fra 31-33 dage, så det skulle også være normalt. Jeg var på p-piller i ca små 5 år.

Jeg er så bange for at en af os fejler noget, jeg tænker på det hver dag om der noget galt med mig. Jeg tør næsten ikke ringe til min læge og forklar situationen om det her PB. Bange for hun nævner noget om alderen, eller at vi skal prøve et år mere, fordi vi er så unge. + alt det med egen betaling - det forstår jeg ikke en fis af. Hvis det er omkring de 50-100.000 kr om året, får vi da ikke råd i den nærmeste fremtid, tænker jeg. Ihvert fald ikke til at smide på en gang! Og hvis vi skal gå og spare op i til det, går der langtid, og har allerede nu svært ved at tro det nok skal lykkedes.

Jeg ved slet ikke hvor vi skal starte? Det er så uoverskuligt

Undskyld det sure opstød, det er bare en utrolig svær tid- meget sværer end hvad vi havde regnet med.

1m1i1a skriver:

Jeg kan slet ikke forstå hvorfor det ikke er lykkedes os endnu  

Som jeg læser det alle steder, i vorers alders gruppe (jeg er 20 til april og kæresten 21 her i januar) - burde de ske inden for 6 mdr til 1 år højst! Vi er altså på 11 mdr nu!! Ud af de 11 mdr har vi nok brugt æl beregner i de 8 mdr og æl teste i de sidste 3, uden der er sket noget. Jeg fik min mens lige efter p-pille stop og den svinger lidt fra 31-33 dage, så det skulle også være normalt. Jeg var på p-piller i ca små 5 år.

Jeg er så bange for at en af os fejler noget, jeg tænker på det hver dag om der noget galt med mig. Jeg tør næsten ikke ringe til min læge og forklar situationen om det her PB. Bange for hun nævner noget om alderen, eller at vi skal prøve et år mere, fordi vi er så unge. + alt det med egen betaling - det forstår jeg ikke en fis af. Hvis det er omkring de 50-100.000 kr om året, får vi da ikke råd i den nærmeste fremtid, tænker jeg. Ihvert fald ikke til at smide på en gang! Og hvis vi skal gå og spare op i til det, går der langtid, og har allerede nu svært ved at tro det nok skal lykkedes.

Jeg ved slet ikke hvor vi skal starte? Det er så uoverskuligt

Undskyld det sure opstød, det er bare en utrolig svær tid- meget sværer end hvad vi havde regnet med.

Jeg kunne godt forestille mig hvor hårdt det er, selvom jeg aldrig selv har siddet i den situation i sidder i. Men jeg kender bestemt godt til ønsket om at få børn, og når det så ikke lykkes, må det være enormt frustrerende og nedslående.

Kunne i ikke få undersøgt om alt er som det skal være? Altså at få tjekket din kærestes sædkvalitet, og om alt er som det skal være hos dig også? Det tror jeg da ikke koster noget. Hvis i nu får at vide at ingen af jer fejler noget, kan det måske også give jer noget mere ro. Og hvis det viser at der er noget galt, så kan i jo også begynde at spare op til den der vildt uretfærdige egenbetaling.

Alle burde have nemt ved at blive gravid, det er bare sådan øv, når folk som jer, der brændende ønsker sig et barn, har svært ved at få det.

Jeg ved ikke, hvad jeg mere skal skrive, andet end at jeg føler med jer  

1m1i1a skriver:

Jeg kan slet ikke forstå hvorfor det ikke er lykkedes os endnu  

Som jeg læser det alle steder, i vorers alders gruppe (jeg er 20 til april og kæresten 21 her i januar) - burde de ske inden for 6 mdr til 1 år højst! Vi er altså på 11 mdr nu!! Ud af de 11 mdr har vi nok brugt æl beregner i de 8 mdr og æl teste i de sidste 3, uden der er sket noget. Jeg fik min mens lige efter p-pille stop og den svinger lidt fra 31-33 dage, så det skulle også være normalt. Jeg var på p-piller i ca små 5 år.

Jeg er så bange for at en af os fejler noget, jeg tænker på det hver dag om der noget galt med mig. Jeg tør næsten ikke ringe til min læge og forklar situationen om det her PB. Bange for hun nævner noget om alderen, eller at vi skal prøve et år mere, fordi vi er så unge. + alt det med egen betaling - det forstår jeg ikke en fis af. Hvis det er omkring de 50-100.000 kr om året, får vi da ikke råd i den nærmeste fremtid, tænker jeg. Ihvert fald ikke til at smide på en gang! Og hvis vi skal gå og spare op i til det, går der langtid, og har allerede nu svært ved at tro det nok skal lykkedes.

Jeg ved slet ikke hvor vi skal starte? Det er så uoverskuligt

Undskyld det sure opstød, det er bare en utrolig svær tid- meget sværer end hvad vi havde regnet med.

Jeg kender alt til de tanker du går med! Men i kan i hvert fald sagtens blive undersøgt, det koster ikke noget. Jeg troede også vi skulle have hjælp, var blevet sendt på fertilitetsklinik og det hele, men 3 mdr. efter var der gevinst Faktisk på et tidspunkt, hvor jeg ikke havde tænkt så meget over det... Faktisk havde jeg ikke testet længe, for blev jo ikke gravid... Så jeg har et råd til dig og det er at forsøge at få tankerne til at fylde mindre. Ja det er latterligt svært, men det kan være det der skal til Prøv at fokuser på andre ting, så meget som muligt... Jeg brugte 14 mdr på at være så frustreret som dig.... Og det var ulideligt! Det skal nok lykkes på et tidspunkt, men ofte er det når man mindst venter det

Håber det lykkes for jer

Carina1977 skriver:

Jeg kunne godt forestille mig hvor hårdt det er, selvom jeg aldrig selv har siddet i den situation i sidder i. Men jeg kender bestemt godt til ønsket om at få børn, og når det så ikke lykkes, må det være enormt frustrerende og nedslående.

Kunne i ikke få undersøgt om alt er som det skal være? Altså at få tjekket din kærestes sædkvalitet, og om alt er som det skal være hos dig også? Det tror jeg da ikke koster noget. Hvis i nu får at vide at ingen af jer fejler noget, kan det måske også give jer noget mere ro. Og hvis det viser at der er noget galt, så kan i jo også begynde at spare op til den der vildt uretfærdige egenbetaling.

Alle burde have nemt ved at blive gravid, det er bare sådan øv, når folk som jer, der brændende ønsker sig et barn, har svært ved at få det.

Jeg ved ikke, hvad jeg mere skal skrive, andet end at jeg føler med jer  

Det er rigtig nedslående.

For en 5 mdr siden spurgte Kenni sin læge om sædprøve, hvor han sagde at det var slet ikke muligt. Men det var selvfølig heller ikke så længe vi havde prøvet der. Men hvis han ikke siger god for det lægen, hvor kan man så søge hen? - hvis det er noget du kan svare på

Jeg mener at de der forundersøgelser også koster, men er ikke helt sikker. Sidste mdr ringede jeg til lægen på grund ag mens-smerter, at de var begyndt at bliver lidt hårder, og jeg blev lidt sløj under mens. Hendes bedste råd var at begynde på p-piller igen, men et er jo ikke en løsning når vi ønsker gravidetet. Det kunne jeg bare ikke få mig selv til at sige til hende, for hun lød så overbevisende om at det syns hun jeg skulle.

Men tusinde tak for dit svar. Det varmer meget når andre gir sig tid til at læse og skrive et svar tilbage   Tak!

 

 

 

Dorthe1986 skriver:

Jeg kender alt til de tanker du går med! Men i kan i hvert fald sagtens blive undersøgt, det koster ikke noget. Jeg troede også vi skulle have hjælp, var blevet sendt på fertilitetsklinik og det hele, men 3 mdr. efter var der gevinst Faktisk på et tidspunkt, hvor jeg ikke havde tænkt så meget over det... Faktisk havde jeg ikke testet længe, for blev jo ikke gravid... Så jeg har et råd til dig og det er at forsøge at få tankerne til at fylde mindre. Ja det er latterligt svært, men det kan være det der skal til Prøv at fokuser på andre ting, så meget som muligt... Jeg brugte 14 mdr på at være så frustreret som dig.... Og det var ulideligt! Det skal nok lykkes på et tidspunkt, men ofte er det når man mindst venter det

Håber det lykkes for jer

Jeg syns bare jeg  havde læst et sted, at det kostedte noget at få feks en HSG, mener det var ca 2100 kr.

Ja, det er ikke til at holde ud, og prøver virkelig også at få tankerne et andet sted hen, men det er så svært. Hvis man bare kunne sætte tid på. Feks 14 mdr, så vidste jeg, at jeg kun skulle vente i 3 mdr før det ville lykkeds, men sådan er det jo desværre ikke!

Men tak for dit svar, og med følese Og GODT det lykkeds for jer!

1m1i1a skriver:

Jeg kan slet ikke forstå hvorfor det ikke er lykkedes os endnu  

Som jeg læser det alle steder, i vorers alders gruppe (jeg er 20 til april og kæresten 21 her i januar) - burde de ske inden for 6 mdr til 1 år højst! Vi er altså på 11 mdr nu!! Ud af de 11 mdr har vi nok brugt æl beregner i de 8 mdr og æl teste i de sidste 3, uden der er sket noget. Jeg fik min mens lige efter p-pille stop og den svinger lidt fra 31-33 dage, så det skulle også være normalt. Jeg var på p-piller i ca små 5 år.

Jeg er så bange for at en af os fejler noget, jeg tænker på det hver dag om der noget galt med mig. Jeg tør næsten ikke ringe til min læge og forklar situationen om det her PB. Bange for hun nævner noget om alderen, eller at vi skal prøve et år mere, fordi vi er så unge. + alt det med egen betaling - det forstår jeg ikke en fis af. Hvis det er omkring de 50-100.000 kr om året, får vi da ikke råd i den nærmeste fremtid, tænker jeg. Ihvert fald ikke til at smide på en gang! Og hvis vi skal gå og spare op i til det, går der langtid, og har allerede nu svært ved at tro det nok skal lykkedes.

Jeg ved slet ikke hvor vi skal starte? Det er så uoverskuligt

Undskyld det sure opstød, det er bare en utrolig svær tid- meget sværer end hvad vi havde regnet med.

hejsa !
Jeg kender alt til din frustration om at blive gravid !

Vi prøvede i 4 år inden der skete noget ! vi var både til undersøgelser på fertelitetsklinik og fik at vide der ikke var noget galt med os ! (det kostede ikke noget fordi vi blev henvist fra lægen)

Men hos os kom det på et tidspunkt hvor vi overhoved ikke tænkte på at blive gravide, min far blev syg og jeg havde eksamen for døren samtidig, og Så var den der bare lige pludselig !

Jeg ved dette er lættere sagt end gjort men bedste er at slå koldt vand i blodet og tænke på noget helt andet ! men det kommer når man har ro på og ikke tænker så meget på netop at blive gravid !

Det blev lidt langt men håber du kan bruge mit svar
Håber det lykkes jer at slappe af
så her er et til dig med held og lykke

KarinaBF skriver:

hejsa !
Jeg kender alt til din frustration om at blive gravid !

Vi prøvede i 4 år inden der skete noget ! vi var både til undersøgelser på fertelitetsklinik og fik at vide der ikke var noget galt med os ! (det kostede ikke noget fordi vi blev henvist fra lægen)

Men hos os kom det på et tidspunkt hvor vi overhoved ikke tænkte på at blive gravide, min far blev syg og jeg havde eksamen for døren samtidig, og Så var den der bare lige pludselig !

Jeg ved dette er lættere sagt end gjort men bedste er at slå koldt vand i blodet og tænke på noget helt andet ! men det kommer når man har ro på og ikke tænker så meget på netop at blive gravid !

Det blev lidt langt men håber du kan bruge mit svar
Håber det lykkes jer at slappe af
så her er et til dig med held og lykke

Hold da op! 4 år, det er godt kæmpet, at i ikke har opgivet. Det tor jeg slet ikke jeg kunne? Og FANTATISK at det så skete!

Der er desværre kommet ny lov, som lyder på egenbetaling nu

Man hører tit historier om at det sker når man mindst venter det! - jeg venter det heller ikke rigtigt mere, nu tænker jeg lidt at det aldrig sker. RIGTIG DUMT at tænke sådan. Min tid kommer forhåbeligt, eller det skal den!

Tak for dit svar

 

1m1i1a skriver:

Jeg syns bare jeg  havde læst et sted, at det kostedte noget at få feks en HSG, mener det var ca 2100 kr.

Ja, det er ikke til at holde ud, og prøver virkelig også at få tankerne et andet sted hen, men det er så svært. Hvis man bare kunne sætte tid på. Feks 14 mdr, så vidste jeg, at jeg kun skulle vente i 3 mdr før det ville lykkeds, men sådan er det jo desværre ikke!

Men tak for dit svar, og med følese Og GODT det lykkeds for jer!

Det kan også godt være, at man skal betale for udredningen, mener bare jeg læste at det kun gælder insemination, ægoplægning osv. Håber da i det mindste man kan blive undersøgt uden at skulle betale....  

Men tror det er en god ide, at tage til lægen og sige det som det er. Og hvis de begynder på, at du/i er for unge, siger du bare at i har tænkt det igennem og er voksne og selv kan træffe en beslutning.  Jeg troede også de ville mene jeg var for ung, var 22 da jeg stoppede på p-piller, men ingen sagde da noget, andet end med den alder skulle det nok lykkes på et tidspunkt.

Kender godt det, at man bare gerne vil have at vide hvor lang tid der går...Man bliver helt "sindssyg" af al den spekulation... Men prøv at tage en dyb indånding og sige til dig selv at det nok skal gå alt sammen Det er vigtigt, at forholde sig positiv Det er svært, men godt

Ja jeg var også helt paf, da jeg pludselig stod med to streger... Så kunne jeg bedre forstå jeg havde haft det lidt underligt

 

1m1i1a skriver:

Hold da op! 4 år, det er godt kæmpet, at i ikke har opgivet. Det tor jeg slet ikke jeg kunne? Og FANTATISK at det så skete!

Der er desværre kommet ny lov, som lyder på egenbetaling nu

Man hører tit historier om at det sker når man mindst venter det! - jeg venter det heller ikke rigtigt mere, nu tænker jeg lidt at det aldrig sker. RIGTIG DUMT at tænke sådan. Min tid kommer forhåbeligt, eller det skal den!

Tak for dit svar

 

Ja det var rigtig hårdt at gå så længe men har idag den mest viunderlige dreng på næsten 3 år og ja en lille en mere på vej ! og nummer 2 kom også da vi ikke tænkte over det !

Kender virkelig godt din frustration og dine tanker om sker det da aldrig for mig og lige nu er det virkelig udholdigt at tænke på !

Men jeg tror nu på det kommer når man er helt klar til det. og når ens omgivelser får en til at tænke på alt muligt andet ! ved det er lettere sagt en gjort men jeg er sikker på det nok skal lykkes for jer !

Karina

Dorthe1986 skriver:

Det kan også godt være, at man skal betale for udredningen, mener bare jeg læste at det kun gælder insemination, ægoplægning osv. Håber da i det mindste man kan blive undersøgt uden at skulle betale....  

Men tror det er en god ide, at tage til lægen og sige det som det er. Og hvis de begynder på, at du/i er for unge, siger du bare at i har tænkt det igennem og er voksne og selv kan træffe en beslutning.  Jeg troede også de ville mene jeg var for ung, var 22 da jeg stoppede på p-piller, men ingen sagde da noget, andet end med den alder skulle det nok lykkes på et tidspunkt.

Kender godt det, at man bare gerne vil have at vide hvor lang tid der går...Man bliver helt "sindssyg" af al den spekulation... Men prøv at tage en dyb indånding og sige til dig selv at det nok skal gå alt sammen Det er vigtigt, at forholde sig positiv Det er svært, men godt

Ja jeg var også helt paf, da jeg pludselig stod med to streger... Så kunne jeg bedre forstå jeg havde haft det lidt underligt

 

Det kan også være det er sådan det er

Ja, det er nok en rigtig god ide, at ta sig mod og gøre det, så det kan komme ud af hovedet! Og stå ved, hvis lægen skulle sige lidt imod ang alder. Det er da også tidligt, men syns nu også at vi er voksne nok til at ta den beslutning selv, og har været i forhold i lidt over 6år.

Hvordan foregår det? - Når jeg ringer til min læge får jeg fat i sekræteren der så gir tid osv. Kommer man til samtale og bliver sendt vidrer, Mig og kærsten har ikke samme læge.

Tak for dine gode råd! De kan bruges.

Ja det kunne jeg forstille mig!  Det må være helt uvirkelig at stå med de 2 streger i hånden  men det er det heldigvis ikke.