og alt jeg kan tænke er F***!!!!!
Jeg har forestillet mig flere gange hvordan jeg ville reagere den dag jeg fik en positiv test, men det er åbenbart kommet SÅ meget bag på mig at jeg mest af alt er gået i chok
Kan ikke lade være med at tænke; Hvordan fortæller vi det til - ja alle, Hvordan får vi plads, Hvad med mit studie - passer det ind med mine praktikker, Hvornår skal jeg kontakte lægen, Hvad skal barnet hedde, Får jeg nogle sinde læst bøger om graviditet eller kan jeg komme igennem uden, Vil kæresten og jeg stadig være lige så forelsket om et år, Vil min svigermor gå i selvsving og give os alt muligt crap vi ikke har brug for.......?????
Åh jeg har en million spørgsmål!!!
Kæresten tør heller ikke rigtig tro på det så han bliver ved med et eller andet om barnet, graviditeten eller noget i den retning efterfulgt af "Hvis det altså er sådan" Som i "Hvis det nu er virkeligt at du er gravid" Faktisk lidt sødt hvis jeg skal være ærlig 
Tror det er fordi vi havde indstillet os på at der i hvert fald ville gå et år inden vi var gravide og så kom det næste med det samme, i hvert fald første gang vi forsøgte at finde min ægløsning
Og hvad ville jeg så med det her?? Nok mest af alt sige..... Jeg tror jeg er gravid
Anmeld
