Jeg har altid syntes at det var sådan lidt spøjst med den mani med at skulle gøre status over det år der nu var gået på denne den 31. december. Måske mest fordi at ordet status minder mig om trælse lange arbejdsdage, hvor man tæller-tæller varer op 
(jeg kan især huske det ene år i boghandelen hvor jeg ikke havde fattet hvad det var for en smart stregkodescannerdims vi havde fået udleveret om morgenen og nåede at tælle HELE børneafdelingen (hvilket IKKE er bøger, men træls Diddlegøgl og punge og tasker og dimser og dutter) inden chefen grinene spurgte hvad jeg lavede. Så stod jeg der med papir og blyant og var håbløst uddateret!).
Men jeg gør det jo. Jeg gør det HELE tiden. Altså gør status. Jeg er sådan et frygteligt nostalgisk menneske, der altid tænker "for en uge siden, for en måned siden, for et år siden". Jeg troede egentlig at alle gjorde sådan, indtil en veninde en dag gjorde mig opmærksom på, at det ikke var normalt at kunne huske ALT på datoen/ugedagen. nåh!!
OG nu er det 31. december 2010. jeg var lige ved at skrive 31. oktober, for oktober 2010 har stået som månedEN for mig siden 2010 startede - selvfølgelig fordi min lille z var på vej og havde valgt årets abzut smukkeste måned at komme til verden i, den måned hvor skoven står i flammer <3
Den 31. december 2005 forelskede jeg mig fuldstændigt og uigenkaldeligt i Søren. Sådan helt irrationelt, for jeg havde jo mødt ham før og jeg synes han var en kæmpe wanker, en hidsigprop uden lige og virkelig tung at danse med! Men da han kom ind ad døren til den nytårsfest vi begge var til og gav mig hånden og sagde "Goddag, jeg hedder SØREN!" skete der bare et eller andet. Og så sad han der overfor mig i sofaen hele aftenen og kiggede væk hver gang jeg kiggede på ham og ville overhovedet ikke tale med mig og jeg var bare SOLGT - tro det hvem der kan ;-) Nogle dage senere spurgte en daværende veninde "jamen hvem ER ham Søren?" og så stod jeg der øhbøh, for vi havde jo ikke snakket sammen, og kunne kun svare "ham jeg skal være sammen med resten af mit liv". Og en uge efter, under tonerne til Abba, fik jeg endelig overbevist ham om, at jo, den var god nok, det var ham jeg ville have.
Den 31. december 2006 sad vi i vores store lejlighed på Nørrebro - midt mellem Åboulevarden og Blågårdsgade - og snakkede om hvad vi skulle. Vi var blevet gift om sommeren og jeg havde gået på lærerseminariet siden august, men var bare overhovedet ikke glad for studiet. Søren spurgte "hvad vil du hvis du helt selv kan bestemme?" og uden at tøve svarede jeg "læse litteraturvidenskab". Men jeg havde ikke snittet til at komme ind på Københavns Universitet, så det var jo en drøm jeg allerede havde opgivet. Indtil Søren sagde "du kan jo også læse på fx Syddansk". ahva? virkelig? KAN man læse andre steder? nåh, jo, det kan man vel egentlig godt. OG inden aftenen var omme, havde vi en helt ny plan: Jeg skulle søge ind på Syddansk Universitet - hvor jeg naturligvis ville blive optaget ;-), vi skulle flytte til Fyn på landet! (vi gik allerede på boligportalen samme aften og gispede da vi opdagede hvad vi kunne få af kvadratmeter på Fyn for de samme penge som dem vi gav nu i København), og vi ville tænke seriøst på at starte Projekt Baby i løbet af det nye år.
Den 31. december 2007 stod jeg midt i eksamensræset på Litteraturvidenskab ved Syddansk Universitet. Det var heftigt, det var spændende og jeg ELSKEDE det! Jeg var blevet Moster - men ikke Mor. Vi var flyttet i en betydeligt mindre lejlighed i Baggesensgade og det var meningen at vi skulle være Søren, mig og Sørens gode ven Rune, der var blevet droppet af sin kæreste få måneder inden. (Rune var ham der holdt den nytårsfest hvor vi mødtes - igen - og hans kæreste var min bedste veninde). To dage før nytårsaften ringede en veninde og spurgte om hun måtte hægte sig på os. Jaja, det var fint, men tag champagne med! Nogle timer senere skrev hun og spurgte om en anden veninde måtte komme også. Joe...det går nok. Dagen inden nytårsaften ringede Karl: "Må vi komme og spise hos jer nytårsaften?". Der gik jeg temmelig meget ned. Jeg havde handlet, jeg havde lavet en masse af maden, jeg var KLAR - men nu var der ikke nok af NOGET. NEJNEJNEJ! man må ikke komme hos os Nytårsaften!, FARVEL, jeg gider ikke se nogen af jer, jeg vil sidde alene med min steg og min champagne og æde til jeg revner. Karl: "Vi tager en lammekølle med og vi laver den hjemmefra, så den bare skal skæres når vi når frem". Okay, vi ses imorgen :-)
Det blev en fantastisk hyggelig aften!
Den 31. december 2008: Rundtossede som man ikke engang kan forestille sig rundtosset kan føles! Der er to streger - TO STREGER - på testen!! Vi kan slet ikke noget, vi danser bare rundt om hinanden og skiftes til at sige "fuck, shit, fuck mand!" og grine fuldstændig uhæmmet. Vi har været igennem 1. IUI forsøg og det er lykkedes! Det er ikke til at tro - vi skal være Mor og Far :-)
Den 31. december 2009 er vi ikke blevet Mor og Far. Vi har mistet det barn vi har ønsket os så længe og vi har været igennem yderligere 5 IUI forsøg uden resultat. Jeg er helt fucked i kroppen, i hovedet og i hjertet. Men jeg ved een ting og det er den ene ting der fungerer som redningskrans: Jeg elsker Søren og uanset hvad der sker, så ELSKER JEG SØREN!
Jeg får lov at græde lidt over den som ikke er der, og om aftenen laver vi en kæmpe and og æder til vi vitterligt ikke kan rejse os. Klokken midnat er vi halvsnaldrede, for vi er i behandlingspause (venter på IVF start, som vi selv har udskudt til det nye år) og vi har taget seriøst revanche alkoholmæssigt for de næsten 3 år hvor vi har levet som munke hvad det angår (dvs. pimpet i smug), og vælter ned igennem baghaveskoven der er smukt oplyst af en stor rund månemand. Vi har - naturligvis - en flaske Asti med os. Da vi står oppe på marken og kigger udover Fynshav siger Søren "Jeg drømte i nat, at jeg tjekkede en graviditetstest der var positiv" - og vi slår krejlerhåndslag på, at i 2010 vil vi FANDEMER være forældre, nu skal der ikke danses mere om den varme grød, guleroden skal ikke blive hængende for enden af pinden, vi vil have vores barn og basta-basta-basta!!!
Nu er det den 31. december 2010 og vores lille z ligger i sin barnevogn og snorker mens sneen smelter og zen skinner på vores lille plet her i skoven. Og man kan ikke forestille sig at lykken kan føles så enorm, men det gør den! Det var en hård graviditet, det var en hård fødsel, det har været hårdt for parforholdet at blive Mor og Far. Men jeg har kæmpet som jeg ikke troede jeg var i stand til at kæmpe for at kunne sidde og skrive sådan en status som jeg kan skrive nu, og jeg ved, at jeg kan kæmpe videre indtil det ikke længere er hårdt. For uanset hvad, så elsker jeg Søren. Og mit lille anker, mit lille timeglas, min lille z der stråler <3
Om et år sidder jeg her igen, det er der overhovedet ingen tvivl om. Jeg sidder her igen og bliver frygtelig nostalgisk og tænker på alt hvad jeg fik og alt hvad jeg troede jeg skulle have, men som blev taget fra mig. Og jeg ved at det vejer tungest i den første vægtskål og det er det vigtigste her i livet. Om et år har vi holdt Navngivningsfest for z, jeg er fyldt 30, jeg får mit Bachelorbevis i hånden og jeg er startet på Kandidaten, vi har holdt en lang barsel sammen, z, Søren og jeg, og z har haft sin første fødselsdagsfest. Måske er jeg blevet Moster igen? Måske ligger der en ny spire i min mave? Måske bor vi et andet sted? Måske, Måske, Måske. Men det er ikke måske, at jeg sidder her om et år med Søren og z! Ja, han er en kæmpe wanker, han er en hidsigprop uden lige og han er frygtelig tung at danse med. Men en wanker er utrolig handy at være gift med når man er i behandling, en hidsigprop skal der nogle gange til for at man bliver hørt og jeg har sikkerhedssko som dansesko - så det hele går alligevel. Og bag wankeren, hidsigproppen og den tunge danser, findes en abzut kærlig og dybt hengiven Far og Ægtemand og når man ved hvordan man skraber de tre første lag af ham, så står man tilbage med alt det man nogensinde kunne ønske sig <3
Uanset hvad 2010 har bragt til dig og din familie, så husk! at når du kigger udover havet på en sommerdag, så er alle de havblink du kan se, de lykkelige øjeblikke i dit liv der blinker tilbage til dig og minder dig om, at livet er det HELE værd!
Godt Nytår!
http://www.youtube.com/watch?v=dcLMH8pwusw
