Oliver fik feberkramper:(

Har stort set ikke sovet i nat, har bare ligget og kigget (i rædsel) på min smukke lille dreng og frygtet endnu nogle kramper...

Han havde feber hele natten til i går, det tog vi ikke så tungt, det har han jo når han får tænder, så tænkte ikke videre over det. Vi sov til middag inde i sengen alle tre for at han ikke skulle i barnevognen med feber - egentlig fordi jeg frygtede opkast. Da vi har sovet, er han simpelthen bare så træt, så træt og helt mat. Det rykker sådan lidt i hans muskler og lige pludselig er hans hoved bare helt vendt bagud, øjnene er helt stive i blikket og kigger opad og kroppen kramper. Vi fik ringet 112 og i al hast pakket en taske og tøj på. De var der heldigvis i løbet af et par minutter og der var Oliver holdt op med at krampe. Nøj hvor jeg tudede....

Vi kom i modtagelsen og senere børnemodtagelsen og fik heldigvis lov at tage hjem på en åben indlæggelse sent i går aftes. Blev udstyret med Stesolid og et direkte nummer derudtil.

Så nu har vi en mat lille feberramt dreng og to forældre, der er fuldstændig stive af skræk for at det skal ske igen. Aldrig har jeg været så bange, det føltes som hundrede timer før jeg kunne få øjenkontakt med ham igen. Årh mors lille mand....

Stort kram til dig!!! Ved kun alt for godt hvordan du har det - sådan havde jeg det også med Frederik, da han gik i feberkramper... Det er så væmmelig en oplevelse, og man føler sig bare så magtesløs!!! Heldigvis er lægerne rigtig gode til at berolige en, og det er altid rart med en åben indlæggelse, så man bare kan komme, hvis man er i tvivl og det sker igen...

God bedring med lillemanden!!!

Knus

birthee skriver:

Stort kram til dig!!! Ved kun alt for godt hvordan du har det - sådan havde jeg det også med Frederik, da han gik i feberkramper... Det er så væmmelig en oplevelse, og man føler sig bare så magtesløs!!! Heldigvis er lægerne rigtig gode til at berolige en, og det er altid rart med en åben indlæggelse, så man bare kan komme, hvis man er i tvivl og det sker igen...

God bedring med lillemanden!!!

Knus

Tak

Ja, det er fint med åben indlæggelse. Har lige haft ringet derind igen fordi hans feber kravler over de 40 igen - men det skulle jeg ikke tage så tungt (nå nej, jeg er da bare helt rolig )

Havde Frederik kramper én eller flere gange? Jeg kan jo ikke få sovet af frygt for at han kramper mens jeg sover... Det er skisme lidt hårdt.

lotchen skriver:

Tak

Ja, det er fint med åben indlæggelse. Har lige haft ringet derind igen fordi hans feber kravler over de 40 igen - men det skulle jeg ikke tage så tungt (nå nej, jeg er da bare helt rolig )

Havde Frederik kramper én eller flere gange? Jeg kan jo ikke få sovet af frygt for at han kramper mens jeg sover... Det er skisme lidt hårdt.

Frederik havde kramper én gang, men de varede så ca. 5 minutter... Men det er rigtig væmmeligt at se dem blive sådan helt stive i kroppen, og derefter komme med de der krampe-trækninger...

Vi fik dog ikke stesolid til Frederik, men fik at vide af børnelægen fra svendborg at vi måtte give panodil i en stærkere dosis det næste døgn, for at slå feberen ordentlig ned... Nu har han lige haft en periode med feber her før jul, og skrækken sidder bare i en, om de får kramper igen... Så jeg havde ham til at sove inde ved os, de dage han havde feber, jeg kunne ikke ha' han skulle sove alene!!!

Puha sikke noget, fik helt kuldegysninger af at læse det..

puha kæmpe krammer til dig, ved præcis hvordan du har det.

Min store dreng Kristoffer gik også i feberkrampe da han var lille, han stoppede helt med at trække vejret og blev helt blå, og jeg må indrømme at jeg troede det var slut... Han havde også bidt sig i tungen under krampen så hans tunge var dobbelt størrelse og bare hang ud af munden, heldigvis kom ambulancen også inden for få min...  og han var stoppet med at krampe, vi overnattede på sygehuset men kom også hjem dagen efter med en åben indlæggelse... aldrig før har jeg været så bange og jeg tror jeg tudede i flere dage. Han har heldigvis aldrig haft feberkrampe siden.

lotchen skriver:

Har stort set ikke sovet i nat, har bare ligget og kigget (i rædsel) på min smukke lille dreng og frygtet endnu nogle kramper...

Han havde feber hele natten til i går, det tog vi ikke så tungt, det har han jo når han får tænder, så tænkte ikke videre over det. Vi sov til middag inde i sengen alle tre for at han ikke skulle i barnevognen med feber - egentlig fordi jeg frygtede opkast. Da vi har sovet, er han simpelthen bare så træt, så træt og helt mat. Det rykker sådan lidt i hans muskler og lige pludselig er hans hoved bare helt vendt bagud, øjnene er helt stive i blikket og kigger opad og kroppen kramper. Vi fik ringet 112 og i al hast pakket en taske og tøj på. De var der heldigvis i løbet af et par minutter og der var Oliver holdt op med at krampe. Nøj hvor jeg tudede....

Vi kom i modtagelsen og senere børnemodtagelsen og fik heldigvis lov at tage hjem på en åben indlæggelse sent i går aftes. Blev udstyret med Stesolid og et direkte nummer derudtil.

Så nu har vi en mat lille feberramt dreng og to forældre, der er fuldstændig stive af skræk for at det skal ske igen. Aldrig har jeg været så bange, det føltes som hundrede timer før jeg kunne få øjenkontakt med ham igen. Årh mors lille mand....

Jeg kender det godt. Jeg har oplevet feberkramper med den store dengang vi boede i Indien. Og jeg var alene, for min mand skulle til møde i Kbh. Jeg troede at vores barn lige døde i mine arme! Puha! Og vi skulle på sygehuset i Indien, i et lille sted, hvor jeg ikke rigtig vil forklare, hvordan sygehuset så ud, det kan man ikke forstå med mindre man ser det! Jeg vidste ikke engang, hvad feberkramper var for noget! Nå, men så fik jeg at vide, at det er ikke pga høje feber, men pga at det stiger for hurtigt! Så man skal passe på. Så snart ungerne begynder at nærme sig til 39grader løber jeg og henter panodil... For man glemmer aldrig den grimme oplevelse og jeg har ikke lyst til at stå der igen...

lotchen skriver:

Har stort set ikke sovet i nat, har bare ligget og kigget (i rædsel) på min smukke lille dreng og frygtet endnu nogle kramper...

Han havde feber hele natten til i går, det tog vi ikke så tungt, det har han jo når han får tænder, så tænkte ikke videre over det. Vi sov til middag inde i sengen alle tre for at han ikke skulle i barnevognen med feber - egentlig fordi jeg frygtede opkast. Da vi har sovet, er han simpelthen bare så træt, så træt og helt mat. Det rykker sådan lidt i hans muskler og lige pludselig er hans hoved bare helt vendt bagud, øjnene er helt stive i blikket og kigger opad og kroppen kramper. Vi fik ringet 112 og i al hast pakket en taske og tøj på. De var der heldigvis i løbet af et par minutter og der var Oliver holdt op med at krampe. Nøj hvor jeg de....

Vi kom i modtagelsen og senere børnemodtagelsen og fik heldigvis lov at tage hjem på en åben indlæggelse sent i går aftes. Blev udstyret med Stesolid og et direkte nummer derudtil.

Så nu har vi en mat lille feberramt dreng og to forældre, der er fuldstændig stive af skræk for at det skal ske igen. Aldrig har jeg været så bange, det føltes som hundrede timer før jeg kunne få øjenkontakt med ham igen. Årh mors lille mand....

Åh, Charlotte. Det var da en vildt skræmmende oplevelse for jerDet var godt, I kom hjem igen, så han har fået det bedre. Hvad var årsagen til anfaldet?